Masterafhandling: "- Et kropsligt sprog Willy Ørskov's skulpturteori som design strategi"

Med afsæt i billedhuggeren Willy Ørskov's teoretiske publikationer gennem 20 år, behandler denne afhandling det skulpturelle objekts potentiale som erkendelsesskabende genstand. Formålet har været at undersøge og overføre Ørskov's teoridannelse til det 3-dimensionelle område for design. Ørskov's teoretiske arbejde inddrager aspekter fra det strukturalistiske område, men har sin kerne i den fænomenologiske lære. Ørskov's tese er: ved at beskrive betingelsen for erkendelse af hverdags ting, vil han finde afsæt til en skulpturkategori, der har virkeligheden som overordnet skulpturelt "materiale". Denne tese er en afgørende begrundelse for afhandlingens emne. Som et kritisk afsæt og til støtte for Ørskov's teori har jeg anvendt Edmund Hussers og Maurice Merleay-Pontys fænomenologiske positioner. Arbejdet med at beskrive en teori, som indeholder kunstproducentens følsomhedsfelt og logiske strukturer i samme enhed, har været den metodiske udfordring. I lighed hermed, har det været befordrende at finde sammenhæng og afprøve teoriens anvendelighed i forståelse af deignpraksis. Mine undersøgelser har ført hen mod en erkendele af, at æstetisk analyse indenfor det 3-dimensionelle designs genstandsfelt, kan drage nytte af teorier, der anerkender design som et situeret objekt. Med æstetiseringen af hverdagen med flere hverdagsobjekter med æstetiske intentioner, er Ørskov's skulpturteori, blevet en relevant teoretisk diskussion for designfeltet. Det endelige svar på om æstetiske designgenstande på linje med kunst, kan anspore til erkendelsesskabende processer hos brugeren, kan bedst besvares af den anvendelse og status design vil opnå de kommende år.