Masterafhandling: "Designs rolle i brugerdreven innovation".
Baggrunden for afhandlingen er rapporten "Brugerdreven Innovation - resultater og anbefalinger", som er udarbejdet af FORA på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2005. I denne rapport opsummeres resultaterne fra en række branchespecifikke studier af den rolle brugerdreven innovation spiller i dansk erhvervsliv. Rapporten fremsætter på den baggrund en række anbefalinger, som har været drivende for den innovationspolitiske indsats de senere år. Disse anbefalinger førte bl.a. til oprettelse af et program for BDI som hvert år, med rapportens ord, "yder tilskud til projekter, der fremmer anvendelsen af brugerdreven innovation i Danmark".