Masterafhandling: "Prototypen", Ursula Munch-Petersens designproces.
Denne afhandling er en undersøgelse af prototypens betydning for en designproces.
Afhandlingen er opbygget op af to dele som skaber rammen om den overordnede problematik:
en beskrivelse af designfagligheden samt den teoretiske udredning af Nigel Cross og Donald Norman. Derefter en analyse af case på baggrund af valgte teori, som leder over i analyse af Ursula Munch-Petersens designproces på baggrund af empiri, det kvalitative interview.
Det teoretiske afsæt er Cross' tekst "Designerly Ways of Knowing" samt Normans tekst "Emotional Design", 'tre niveauer' for afkodning af design. Grundlaget for afhandlingen er Cross' tanker om design som en 'tredje kultur', et alment fakultet for design. Cross gør op med den nuværende designforståelse som bygger på udefrakommende faktorer, som karriere og produkter. Cross gør op med den nuværende designforståelse som bygger på udefrakommende faktorer, som karriere og produkter. Cross nye designforståelse sætter fokus på de indefra kommende faktorer, designerens evne til at kommunikere med objekter og således på det konstruktive og erkendelsesmæssige.
Normans 'tre niveauer' er brugt til at analysere det emotionelle indhold i casen. Analysen af Ursula Munch-Petersens proces med prototypen forsøger at indfange det ordløse og intuitive, det Cross peger på som selve kernen i designerens faglighed. Arbejdsprocessen med prototypen findes i overvejende grad i Normans niveauer, med relation til de emotionelle følelser vi bruger til at afkode design. Arbejdet har på baggrund af håndværksmæssige færdigheder, med redskaber og metoder herfra, været medskaber af designprocessen.
Dette viser at der er lighedstræk og fælles værdigrundlag mellem Cross' designforståelse og processen med prototypen. På baggrund af afhandlingens undersøgelser kan det siges at processen med prototypen har betydning for designerens faglighed. Og kan således danne baggrund for en ny designforståelse.