Masterafhandling: "Foreningen af hånden og den abstrakte tanke".

Afhandlingen handler om foreningen af hånd og tanke. Og kan forening tilføre en æstetisk betydning til et produkt, som gør, at det kan opfattes som hørende hjemme i nuet og opfattes som tidløst. Den handler også om, hvorledes at man på designuddannelserne nedprioterer denne kombination af hånd og tanke i undervisningen og hvilke fordele og ulemper det kan medføre.
Jeg stiller spørgsmålene om, hvilken sammenhæng der er mellem formgivning og æstetik og om der bliver tilføjet noget ekstra synergi, når tanke og hånd er forbundne? Og om det man i oldtiden tilføjede et kunsthåndværk svarer til det man uddanner designere til i dag?
Diskussionerne tager afsæt i to forskellige teoretikere, der på hver sin måde beskæftiger sig med tankens og håndens arbejde. Cand.phil. og Ph.d. Niels Lyngsø, som har bidraget med flere afhandlinger inden for filosofi, har skrevet artiklen "Kunst og kommunikation" som jeg bruger til at undersøge om der er et æstetisk forhold mellem kunstneren og hans værk og hvorledes og hvornår denne æstetiske dialog opstår. Den anden teoretiker Professor ved School og Informatics, Indiana University i USA, Erik Stolterman, som har skrevet en del om designprocesser og artiklen " Designtänkande", som diskuterer med afsæt i traditionen, fordelene ved at man i designprocessen beholder hånd og tanker samlet.
Specielt med dele af Niels Lyngsøs' konklusioner kan man sige, at kunstneren kan tilføje en æstetisk dimension, når tanke og hånd er forenet i skabelsen af værket. Og med Erik Stolterman diskuterer jeg nødvendigheden af at forholde sig til konteksten og det hensigtsmæssige i den omstrukturering af designuddannelsen, der foregår i øjeblikket. I opgaven bliver forskellen i kompetencerne mellem en designer og en kunsthåndværker synlige og er med til at definere, hvad en designer og en kunsthåndværker skal kunne.
Jeg afprøver teorierne på to tidsmæssige meget forskellige produkter. Det ene produkt er et dekoreret 5400 år gammelt lerkar og det andet produkt er en nutidig glasserie i forskellige transparente farver.

Gennem analyserne og diskussionen konkluderer jeg, at der er sammenhænge mellem formgivning og æstetik, og forenes hånd og tanke, har det i dag større fordele inden for kunsthåndværk og i mindre grad betydning inden for design. Til spørgsmålet om designuddannelserne gennemgående skal bibeholde foreningen af hånd og tanke i uddannelsen, finder jeg gavnligt i kunsthåndværkerdelen og ikke nødvendigvis inden for designdelen.
Afslutningsvis perspektiverer jeg opgaven med en diskussion om forandringer i konteksten og i det personlige rum, hvori al forandring foregår.