Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien

Ph.d.-afhandlingen er en analyse af den nye omstrukturerede globale luksusmode. En af hovedpostulaterne i afhandlingen er, at der opstod en ny luksusmode kultur omkring slutningen af 1980’erne. En overgang fra den gamle industrielle organisering til et ny informationelt og kulturelt system der havde været på vej siden slutningen af 2. Verdenskrig. Denne nye form for produktion og forbrug har generelt været analyseret som netværksøkonomien af sociologer som f.eks. Manuel Castells og John Urry. Det nye modesystem kan beskrives som massefiseret, mediefiseret, korporationifiseret, globaliseret og brandifiseret. Denne overgang kan illustreres gennem det franske modefirma Louis Vuitton: I 1977 var firmaet et familieejet luksusbagage- og taskefirma med to nationale butikker i Frankrig med en årsomsætning på ca. £ 8 millioner. I 2006 var Louis Vuitton et modebrand med 369 globale butikker, en årsomsætning på mere end £ 2 millarder og ejet af luksuskorporationen LVMH der er globalt børsnoteret.

Afhandlingens hovedformål er at analysere og forklare, hvordan dette nye luksusmodesystem fungerer, herunder, hvordan det afspejler en ny fase i modens historie. For at lave den analyse udvikles der en teoretisk ramme. I afhandlingen opfattes luksusmode som en slags økosystem, en kompleks kulturindustri bestående af mange aktører: De væsentligste er modefirmaer/brands, produktionindustrierne, tekstilindustrierne, medie- og entertainmentindustrierne og forbrugerne. I denne modeanalyse bliver de forskellige tøjobjekter alene set som brikker i et store begærcyklus.

Afhandlingen gør op med den dominerende modeteori på flere planer: Ved at introducere teorier fra naturvidenskaberne – evolutionsteori, biologisk teori og netværks- og kompleksistetsteori – bliver det muligt at udfordre det (lukkede) socialkonstruktivistiske og kulturalistiske marxistiske teorikompleks som har været favoriseret inden for meget modeteori. Afhandlingens epistemologiske position er det såkaldte interaktionistiske framework der tillader en teoretisk tænkning, hvor interaktioner mellem biologi, psykologi, social organisering og kulturelle konstruktioner kan samtænkes.