Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS

Fejl

Troels Degn Johansson
2007

Den konkrete anledning til min nylige interesse for fejl burde selvfølgelig have været en fejl, jeg selv havde begået. Det er det imidlertid ikke. Kunstnergruppen Superflex, der er tilknyttet skolen med et stipendium fra kunststyrelsen med henblik på kunstnerisk udvikling har valgt at koncentrere sig om fejlen i relation til deres kunstneriske arbejde og fejlens status generelt inden for kunst og design. Dette har ledt til en serie uformelle seminarer med studerende dette forår, hvor især afgangsstuderende har fremvist tankevækkende eksempler på egne fejl fra deres arbejde som designere. I forlængelse af disse seminarer forsøger jeg i øjeblikket inden for rammerne af en almindelig forskningsartikel at opstille begreber for fejl og undersøge fejlens status i designpædagogikken med særlig henblik på forholdet mellem design og kunst. (Fra Troels Degn Johanssons omtale af det forskningsprojekt, der ledte frem til udgivelsen af bogen Fejl).
E-mail