
Chairs’ Tectonics (Stolens tektonik) er skrevet af Nicolai de Gier, lektor ved Kunstakademiets Arkirtektskole, og Stine Liv Buur, ph.d.-studerende samme sted og forsøger at levende- og tilgængeliggøre en del af de begreber og indsigter, der er bærende for den moderne møbelkunst.
Bogen aktualiserer og diskuterer disse indsigter, og skal ses som et bidrag til en mere nuanceret forståelse af nogle af de kunstneriske problemstillinger, som flere af skaberne bag det 20. århundredes store internationale møbelsucceser var optaget af.
Dansk møbelformgivning repræsenterer en kultur, der fortrinsvist lever i tavs viden, og gennem analyse af udvalgte stoleeksempler fra ind- og udland, anskues møblet ud fra en tektonisk vinkel.
Der opstilles en formtypologi, hvor en række stole inddeles i typerne; pind, skal og karmstol, og desuden diskuteres forskellige sammenføjningsmåder.
Vægten lægges på den arkitektfaglige indfaldsvinkel, hvor viden om form, konstruktion, materiale og teknik er med til at etablere en diskussion om møblets indre problematikker.