Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS

Dansk mode – en materialkulturel analyse af dansk mode, dens designmetoder og identitet

Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Designskole og Kunstindustrimuseet med finansiering fra Kulturministeriet og modebranchen. Marie Riegels Melchior tiltrådte medio 2004. Hun er cand. mag. i etnologi og kommer fra en stilling som amanuensis ved Københavns Universitet.

Mit Ph.d.-projekts arbejdstitel er: Dansk mode - en materialkulturel analyse af dansk mode, dens designmetoder og identitet. I mit projekt undersøger jeg, hvad der kendetegner den danske mode i både et nutidigt og et historisk perspektiv (perioden 1950 og frem til og med i dag) Dette på baggrund af den markante udvikling som finder sted lige nu indenfor den danske modeindustri, særligt i forhold til eksport af dansk mode.

Projektets teoretiske udgangspunkt er nyere materiel kulturteori repræsenteret ved hhv. den engelske antropolog Daniel Miller og den franske sociolog Bruno Latour. En central pointe hos Miller er at ting og mennesker ikke er at forstå som en dualitet, men at de i stedet er at begribe relationelt, som bringende hinanden i eksistens. Den pointe overfører jeg i mit projekt ved at basere min undersøgelse på en kvalitativ analyse af dansk modes designpraksis og materialiseringsproces. Hos Latour henter jeg inspiration fra hans såkaldte aktør-netværks-teori og betragter på baggrund deraf dansk mode som udgjort af en række aktører (mennesker, ting og fænomener), der er forbundet i netværk på tværs af tid og rum.

Målet med projektet er at bidrage og videreudvikle eksisterende modeforskning med et materialkulturelt perspektiv samt at systematisere dansk modes designmetoder såvel i nutid som historisk. Projektet placerer sig indenfor Danmarks Designskoles satsningsområde designteori og metode.

Status: Afsluttet
Værtsinstitution
Kunstakademiets Designskole
E-mail