Hvad er de potentielle fordele af at integrere computerteknologi i fremtidige møbeltyper? I dag har vi vænnet os til elevationssenge, hæve-sænke-borde og massagestole, hvor teknologien er rettet mod et bestemt formål. Dette ph.d.-projekt vil undersøge, hvordan computerteknologi kan bruges til at nytænke møbelbegrebet og afdække et nyt æstetisk potentiale gennem udvikling af prototyper. Fokus vil være på brugernes sanseoplevelse og på, hvordan interaktive møbler kan påvirke atmosfæren i det omgivende rum.
Forskningsprojektet støttes af Alexandra Instituttet A/S. Prototyperne udvikles i tværfaglige projektteam med repræsentanter fra erhvervsvirksomheder, ingeniører, it-specialister, arkitekter og designere på forskningscentret Interactive Spaces.