Stina Teilmann-Lock har tidligere været ansat som forskningsadjunkt ved Danmarks Designskole.

Stina Teilmann-Locks forskningsområde er designjura. Hun beskriver i sit forskningsprojekt, der er finansieret af Carlsbergfondet, den danske ophavsret i et kulturhistorisk perspektiv. Som led heri analyserer hun, hvilke opfattelser af, hvad design er, der ligger til grund for domsafgørelser i Sø- og Handelsretten og i Højesteret. Mens lovgivningen f.eks. i USA bygger på en før-moderne idé om, at man kan skelne mellem den dekorative og den funktionelle del af et produkt, har de danske domstole taget den funktionalistiske ideologi til sig og anerkender at form og funktion kan danne en enhed.

Udgangspunktet for Stina Teilmann-Locks studier er, at ophavsretten med dens skelnen mellem originaler og kopier har spillet en vigtig rolle i dansk designs historie. Hun arbejder endvidere med en hypotese om, at ophavsretten i Danmark kun er nået det niveau af beskyttelse man ser i dag takket være de toneangivende danske møbeldesigneres stærke evne for at artikulere sig om deres egen rolle som skabende kunstnere og sætte ord på værdien af deres værker.

Historisk kan traditionen for at beskrive design med ord føres tilbage til det 19. århundrede, hvor først Storbritannien, siden de fleste andre lande, begyndte at stille nye krav til designere. Ved registrering af et nyt design skulle man ikke længere blot deponere en model af sit værk, men beskrive og tegne det med henblik på myndighedernes systematiske arkivering. Dette førte til, at designere begyndte at tænke på deres arbejde på en diskursiv måde, dvs. de satte ord på, hvad de lavede og blev efterhånden i stand til at formulere, hvori det kunstneriske og originale ved værkerne bestod. Ved tvister må designeren i retssalen desuden kunne formulere sig mundtligt om sit værk.

Stina Teilmann-Lock analyserer ophavsretsbeskyttelsen af dansk design og udviklingen på området op gennem det 20. århundrede. Hun fokuserer herunder på designernes evne til at sætte ord på deres arbejde og på betydningen af den platoniske skelnen mellem idé (værk) og materiale (eksemplar). I kraft af denne skelnen og den historisk funderede bevidsthed om værdien af dansk design overlever det danske brand ’Designed in Denmark’, selv om f.eks. bukserne eller det kongelige porcelæn produceres i Nordafrika eller Asien. Hendes påstand er, at immaterialretten har affødt en måde at forstå vores omverden på: vi tænker i dag på en designers arbejder som noget ’immaterielt’ og som noget, man kan have ejendomsret til. Sådan har det imidlertid ikke altid været, og forskningsprojektet skal belyse de kulturelle og samfundsmæssige konsekvenser af at give ejendomsrettigheder til design.

Desuden beskæftiger Stina Teilmann-Lock sig med udbredelsen af og holdningen til piratkopiering af designervarer. Hun analyserer i sin forskning, hvorfor det betragtes som et privat anliggende, om man køber en ægte eller en piratkopieret Gucci-taske, mens en hel ungdomskultur dæmoniseres som følge af kopiering af f.eks. musikfiler. Begge dele er tilladt, når det blot er til eget brug.

Stina Teilmann-Lock er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 2000 og ph.d. fra Syddansk Universitet i 2005 med afhandlingen British and French Copyright: A Historical Study of Aesthetic Implications (udgivet af DJØF Publishing i 2009)