Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS
Julie Sommerlund
Julie Sommerlund
Lektor, uddannelsesleder
Cand. mag., ph.d.

Julie Sommerlund er uddannelsesleder og lektor i æstetisk kommunikation, branding og markedsføring på Kunstakademiets Designskole, hvor hun også er tilknyttet modekonsortiet MOKO.
 
Julie Sommerlund beskæftiger sig med mode og med modebranchen. I sit forskningsprojekt Mediating Fashion har hun fokus på samspillene mellem de forskellige aktører på området, f.eks. designere, producenter, modeskribenter, forhandlere og alle de praktikere og teknikere, der får f.eks. en modemesse til at fungere. I branchens mangfoldighed af konkrete forbindelser foregår der æstetisk kommunikation, og det sker ikke kun i form af bevidst formede budskaber fra en afsender til en eller flere modtagere, som f.eks. når produkter præsenteres ved modeopvisninger eller i pr-materiale. Der foregår også æstetisk kommunikation, når udstillere vælger mannequindukker til en messe, når produkterne emballeres og transporteres, i handelssituationer, når modellerne prøver kreationerne osv.

Æstetisk kommunikation er vigtig for modebranchens funktion, og folk i branchen bruger ofte intuitiv viden i den forbindelse. Et af Julie Sommerlunds mål med projektet Mediating Fashion, er at samle og formulere noget af den intuitive viden om best practice (hvad virker bedst, hvornår og hvordan), så denne viden kan formidles og udvikles også på et teoretisk plan. Julie Sommerlund kombinerer æstetisk analyse med brancheanalyse, og en væsentlig del af projektet er studier af daglig praksis på f.eks. modelbureauer, reklamebureauer, moderedaktioner, -messer osv.

Julie Sommerlund interesserer sig også for Science and Technology Studies (undersøgelser af specifikke videnskaber og teknologier med sociologiske metoder). Især området Sociology of Expectations (undersøgelse af hvordan menneskers forventninger virker) har hendes interesse. Julie Sommerlund har i den forbindelse ikke ambitioner om at forudsige fremtiden, men fokuserer på, hvordan forudsigelser og forventninger til fremtiden påvirker vores smag, vurderinger og valg i dag - og dermed indvirker på udviklingen af praksis og æstetik.

Sociology of Art and Design (sociologiske undersøgelser af kunst og design) er et andet af Julie Sommerlunds arbejdsfelter inden for Science and Technology Studies. Hun bidrager bl.a. på dette område til at bygge bro mellem de forskellige forskningstraditioner inden for felterne sociologi og æstetik.

Julie Sommerlund er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og har ph.d.-grad fra Copenhagen Business School.

 

Nøgleord

Modeforskning, modekommunikation, æstetisk kommunikation, strategiudvikling, kommunikationsstrategi, fremtidssociologi, forventningssociologi, mikrosociologi, Science and Technology Studies, designteori.
 
E-mail