Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS
Flemming Tvede  Hansen
Flemming Tvede Hansen
Forskningsadjunkt
Keramisk designer, ph.d.

Flemming Tvede Hansen er forskningsadjunkt ved Kunstakademiets Designskole.

Flemming Tvedes forskning tager udgangspunkt i hans egen kunstnerisk skabende og eksperimenterende praksis som keramiker.

I sit ph.d.-projekt, som har arbejdstitlen Eksperimenterende brug af det digitale medie i det keramiske fagområde undersøger Flemming Tvede, om han som keramiker kan bruge digitale medier og redskaber i kreativt formgivningsarbejde (se eksempler). Vel at mærke på en måde, der både udnytter den digitale beregningskraft og keramikerens intuitive viden om form og materiale.

Som arbejdshypotese antager Flemming Tvede, at redskaber til simulering af fysiske processer (i eksisterende 3d software, udviklet til filmanimation) kan anvendes til keramisk formgivning. Hvis dette holder stik, vil han endvidere undersøge, hvad sådanne redskaber i givet fald kan tilføre formgivningsprocessen i kunstnerisk forstand. Han forventer, at de digitale redskaber kan anvendes i kunstnerisk arbejde, takket være muligheder for f.eks. at fastholde og gengive øjeblikstilstande og overgange i forandringer af form eller fysisk tilstand.

Der er ikke udviklet teknikker til at overføre form, som er skabt digitalt, direkte til keramisk materiale. Derfor vil Flemming Tvede også undersøge mulighederne for at foretage denne overførsel via eksisterende teknikker til fremstilling af prototyper af digitalt producerede modeller i andre materialer.  

I sin forskning eksperimenterer Flemming Tvede med fremstilling af keramik, hvis form er skabt udelukkende ved brug af digitale simuleringsredskaber. Da kriteriet for succes er af kunstnerisk art, skal eksperimenternes fysiske resultater vurderes æstetisk, hvilket gør det vanskeligt at præcisere teoretiske grundlag og metoder. Derfor har projektet endvidere som mål, at undersøge på hvilket videnskabsteoretisk grundlag sådanne emner bedst kan undersøges. Gerne med generalisering af erfaringerne i den forbindelse, så disse også kan bruges i praksisbaseret designforskning inden for fagområder end keramik.

Ph.d.-projektet finansieres af: 
Guldagergård (International Ceramic Research Center - Denmark).
Kunstindustrimuseet
Kunstakademiets Designskole
Center for Designforskning

Flemming Tvede Hansen er uddannet designer med speciale i keramisk formgivning på Danmarks Designskole, Institut for Unika samt på Glasgow School of Art, Scotland.

Flemming Tvede Hansens ph.d.-projekt er omtalt i en artikel i Mind Design #10, juni 2008: Vidensopbygning gennem eksperimentel designforskning.

 

Nøgleord

Digitale medier, rapid prototyping, kunsthåndværk, keramik, analoge teknikker, 3d fysisk form, tværfaglighed, computer aided design 

E-mail