Designforskning

Dansk designforskning er med til at sætte dagsordenen i det internationale forskningsmiljø. Designforskerne udvikler teorier og metoder til brug i designpraksis og bidrager derved til at gøre design til et forskningsbaseret praksisfelt.

I overensstemmelse med OECD’s forskningsbegreber bedriver dansk designforskning både grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling/praksisbaseret forskning.

• Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny erkendelse. Inden for designforskningen kan det for eksempel være filosofiske eller begrebsudredende studier og teoriudvikling.
• Anvendt forskning er undersøgelser, som har til formål at opnå ny viden og indsigt, først og fremmest med sigte på bestemte praktiske mål og anvendelser. Det kan inden for designforskningen for eksempel være kvalitative og kvantitative undersøgelser om afgrænsede felter.
• Eksperimentel udvikling er systematisk, praksisbaseret arbejde, der omsætter eksisterende teori og skaber ny viden. I designforskningen kan det for eksempel være materialeundersøgelser eller udvikling af produkter og processer.

For alle tilgange til designforskning gælder det, at projekterne indbefatter en eksplicit tesestyring, dokumentation af metoder og eksperimenter samt skriftlig afrapportering og efterprøvelighed.

Tværfaglighed
Designforskningen er i sin natur tværfaglig. Den trækker forskningsmetodisk og teoretisk på en bred vifte af fagområder med forankring i arkitektur, design, ingeniørstudier, humaniora og samfundsvidenskaber.

Erhvervssamarbejde
Det danske designforskningsmiljø opbygger netværkssamarbejde med erhvervslivet, såvel gennem konkrete forskningsprojekter som gennem konsortier inden for brancher som mode, møbler og tekstiler. Forskningsmiljøets viden og innovative kræfter giver virksomhederne et værdifuldt grundlag for udvikling og produktion af designløsninger med både kommercielt sigte og samfundsnytte.