

| 13. februar 2012 |
Forskere på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sætter nu i alt seks tværfaglige forskningsprojekter og netværksaktiviteter i gang. Det sker på baggrund af en bevilling på seks mio. kr fra Kulturministeriet. I løbet af 2012 vil flere projekter komme til.
Bevillingen fra Kulturministeriet har været møntet på at fremme den faglige integration mellem de tre skolers uddannelsesområder. Foreløbigt har det medført projekter og netværksaktiviteter, der omhandler emner som: LED-lysforskning, dansk formgivning af stole, eksperimentets videnskabelige status i det kunstneriske udviklingsarbejde, inkluderende design, repræsentationsformernes betydning og sidst, men ikke mindst ny teknologi og bygningsinformationsmodellering.
Læs mere om både forskningsprojekter og netværksaktiviteter på KADKs hjemmeside (pdf) og se kontaktoplysninger på de respektive fagkoordinatorer.