

| 13. februar 2012 |
Ph.d.-uddannede med hovedbeskæftigelse i private virksomheder tjener i gennemsnit 10 procent mere end de beskæftigede med en lang videregående uddannelse i private virksomheder, når der ses bort fra person- og virksomhedsspecifikke karakteristika.
Samtidig har virksomheder med mindst en ph.d.-uddannet ansat i gennemsnit 30 procent højere arbejdsproduktivitet, dog kun 11 procent højere i de små virksomheder.
Det viser en ny rapport, Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, der er udarbejdet af CBS for Styrelsen for Forskning og Innovation. Den sammenholder ph.d.-ansættelser med produktivitet i danske virksomheder de seneste ti år.
Rapporten viser dog også, at der fortsat er rum til forbedring. Det er ikke inden for alle fagområder, at de ph.d.-uddannede har let ved at komme ud på det private arbejdsmarked.
Rapporten viser samtidig, at små virksomheder, der har ph.d.-ansatte, generalt har et højere lønniveau end virksomheder uden ph.d.-ansatte.
Læs også artiklen fra Mind Design #43 om ph.d.er i design ansat i private virksomheder