Visualiseringens rolle i designprocesser er genstand for undersøgelser i to ph.d.-projekter på henholdsvis Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. De to ph.d.-projekter vil se nærmere på, hvordan vi skal forstå designernes tegnekompetencer og vigtigheden af dem.

Af Anne Katrine Gøtzsche Gelting

I disse tider udvides og strækkes designbegrebet i alle retninger, og uddannelserne er under udvikling. Der lægges vægt på at italesætte designfagligheden gennem sprog og ord. Derfor er det interessant, at der netop nu forskes i designeres traditionelle, tavse viden inden for tegning og visualisering. Måske er der en sammenhæng mellem forskningen og den ”refokusering” på det designfaglige, der sker. Det mener ph.d.-studerende, mag.art. Malene Leerberg i hvert fald. 

Mag.art., ph.d.-studerende Malene Leerberg mener, at tegninger ved at være dobbelttydige giver rum for fortolkning, som stimulerer til dialog. Foto: Jens Christian Hansen

Forskning i tavs viden

Et af de vigtige spørgsmål, som designforskningen må beskæftige sig med, er vel, hvad der udgør det, man kan kalde for ”kernekompetencer”, altså det særlige ved designprofessionens redskaber og metoder. Når designbegrebet udvides for at inkludere alt og alle, hvad differentierer så designuddannelserne fra andre uddannelser? ”Hvorfor skal vi uddanne studerende på specielle designskoler med specielle kompetencer,” spørger Malene Leerberg. Som udgangspunkt var hendes projekt primært rettet mod forbedring af det uddannelsesmæssige omkring de visuelle dele af designprocesser og metode. Nu er hun i stigende grad blevet klar over, hvordan visualiseringen udgør en designmæssig kernekompetence, ikke mindst i relation til det tværfaglige samarbejde med eksempelvis antropologer, psykologer, handelsuddannede og ingeniører. For hende er det blevet et meget vigtigt budskab i projektet, at visualisering er en særlig måde at tænke og kommunikere på, som ingen andre uddannelsesinstitutioner underviser i. Derfor er det meget vigtigt, at designuddannelserne også fokuserer på dette. 

Morgentegning
Traditionelt set har tegningen været et arbejdsredskab for arkitekter og designere til både at udvikle og udtrykke deres ideer. Derfor er det egentlig ret bemærkelsesværdigt, at man har indført en halv times såkaldt morgentegning på Designskolen Kolding. For er det ikke noget, som de studerende behersker i forvejen? Åbenbart ikke helt, hvis man spørger lærere og undervisere i visuel kommunikation på designuddannelserne. Men hvorfor er tegning så vigtig en disciplin for designstuderende? ”Tegninger kan synliggøre ting på en meget mere sofistikeret og nuanceret måde, end man kan med ord”, siger Malene Leerberg. 

Tegning som designredskab
Inden Malene Leerberg påbegyndte sit ph.d.-projekt, havde hun en klar forskningsidé eller tese. Hun mente, at en designers skitser eller tegninger er en ydre repræsentation af indre, kognitive processer. Mødet med skolens elever og lærere, og hendes observationer af, hvad der rent faktisk sker i design- og visualiseringsprocesser, har været med til at ændre hendes perspektiv. Det, hun har observeret, er, at der er en form for mellemrum mellem de ideer, designeren nedfælder på papir, og de tegninger, der kommer ud af det. Der sker noget i dette mellemrum, der betyder, at tegningen taler tilbage til designeren og leverer ideer og inspiration. Tegninger er altså ifølge Malene Leerberg mere end blot en passiv, visuel repræsentation af designerens tanker. Tegninger er aktivt med til at påvirke designprocessen i den måde, de visuelt og konkret opfanger og fremstiller designerens ideer. I overgangen fra abstrakt tanke til konkret, visuel fremstilling transformeres ideen og taler tilbage til designeren. Tegningen er altså ikke bare en repræsentation af designerens tanker; den tilfører noget nyt, mener hun.

Et andet element, hun fremhæver ved visualiseringer og tegninger, er, at der i tegninger er mulighed for fortolkning. For Malene Leerberg ligger forskellen mellem skrift og tegning - mellem ord og billeder - i, at en tegning ikke kan aflæses på én bestemt måde, nemlig lineært. Tegninger kan læses på mange forskellige måder.

Det er præcis dette, som gør dem så interessante og så gode at kommunikere med, mener Malene Leerberg. Hun sammenligner tegninger med fænomenet ”kippebilleder” eller ”figurgrund”- billeder, hvor man alt efter synsvinkel eller indstilling kan se to forskellige tegninger. Det, at tegningerne eller billederne er dobbelttydige og giver rum til fortolkning, stimulerer til dialog, mener hun.

Billedkunstner, ph.d.-studerende Anette Højlund håber med sit projekt at bidrage til et nyt perspektiv for tegningen som medie.

Tegning skærper sanserne
Ud over at tegning kan betragtes som et visualiseringsredskab for arkitekter og designere, ligger der også andre dimensioner i tegningen, som gør dem interessante i relation til designuddannelsen. Centrale spørgsmål for billedkunstner Anette Højlund er:

”Hvad er det, der får en til at tegne?” og ”Hvad er fænomenet at tegne”. Hun søger at opløse den traditionelle skelnen mellem tegningen som designmæssigt visualiseringsredskab og tegningen som kunstnerisk udtryksform. Hun mener, at tegneren kan betragtes som en form for sanselig og ordløs fortolker eller ”medie”. Igennem tegneren flyder verden ind og registreres, opfattes og sanses og kommer til udtryk igennem tegningen. På denne måde bliver tegningen til mere end et spørgsmål om kunstnerisk udtryk. Som Anette Højlund udtrykker det: ”Enhver streg er et blik på verden”. Derfor er det at lære at tegne faktisk også at lære at opfatte verden på en sanselig og ”ordløs” måde og at kommunikere disse sanseindtryk videre gennem hjerne, øjne, hænder og krop. Det er blandt andet dette, som betyder, at tegningen som medie og udtryk stadig står så stærkt, mener Anette Højlund. Derfor er tegningen en vigtig disciplin, ikke blot for grafikere og tegnere, men også for designere og arkitekter. Gennem tegningen skærper den studerende sin sansning af omverdenen. Anette Højlund har stillet nogle fundamentale ”fikspunkter” op for sit projekt, som hun vil undersøge og beskrive: ”Tegningen i en digitaliseret tidsalder”, ”tegningen som repræsentation af rum”, ”tegning som iagttagelse”, og et fundamentalt spørgsmål: ”Hvad er det at tegne i dag?” På den måde håber Anette Højlund at kunne bidrage til at udvide perspektivet for tegningen som medie og gøre den til en grundlæggende vigtig disciplin for alle designere på tværs af specialer. 

Tre eksempler på, hvordan tegninger kan "tænke" verden, og dermed repræsentere den på en ny og uventet måde. Tegningen fungerer på denne måde som en før-sproglig angivelse af et mentalt billede af en bestemt form, før den bliver til endelig og fikseret form. Illustration: Anette Højlund

Malene Leerbjerg Uddannet mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet og har efter sin uddannelse arbejdet sammen med designere og arkitekter i forskellige projekter. I  februar 2007 påbegyndte Malene Leerberg sin ph.d.-uddannelse på Designskolen Kolding. Ph.d.-projekttitel: Fra sansning til design: perception, kognition og visualiseringens rolle i design. Malene Leerberg trækker på en tredelt teoretisk ramme. Det første felt består af teorier og tekster om designmetoder og -processer: Christopher Alexanders Notes on the Synthesis of Form (1964), John Christopher Jones’ Design Methods (1970), Bruce Archer og Donald Schöns The Reflective Practioner (1983) og Bryan Lawsons How Designers Think (1980). Det andet teorifelt handler om sansningen, specifikt den visuelle sansning af flade, form og rum. Her trækker Malene Leerberg blandt andet på: Alois Riegls Stilfragen (1893), Martin Jays Downcast Eye (1994), Lars Marcussens Rummets arkitektur – arkitekturens rum (2002), Anna Friedbergs The Virtual Window (2006), Rudolf Arnheims Art and Visual Perception (1954) og Visual Thinking (1969), Ernst Gombrichs Art and Illusion (1960) og The Sense of Order (1979). Det tredje felt handler om at se design som model. Her nævner Malene Leerberg i sin projektbeskrivelse blandt andre: Yve-Alain Bois’ essay Painting as Model (1984) og Peter Rowes Design Thinking (1987). Hun vil også inddrage filosofferne Gilles Deleuzes og Felix Guattaris begreb om abstrakte maskiner fra Tusind plateauer (1980, på dansk 2005). Anette Højlund Billedkunstner, uddannet på Det Jyske Kunstakademi, og har arbejdet som udøvende billedkunstner samtidig med, at hun har været kurator for en række udstillinger. Hun har desuden undervist i tegning og maleri i mange år. Anette Højlund påbegyndte sin ph.d.-uddannelse på Danmarks Designskole i København i februar 2007. Ph.d.-projekttitel: Hvordan tænker tegning verden? - en undersøgelse af den kunstneriske tegning som analyse og visualisering. Anette Højlund trækker på forskellige tekster om kunst og tegning, herunder: Emma Dexters Vitamin D, New perspectives in Drawing (2005), Ernst van Alphens Art in Mind – How Contemporary Images Shape Thought (2005), Hubert Damisch’ Théorie du Nuage: Pour une nouvelle histoire de l’art (1972) og L’origine de la perspective (1987), og Robert Nelsons The End of Drawing i Tegningens Semiotik (2000). Hun er desuden optaget af relationel æstetik – et begreb lanceret af Nicolas Bourriaud i Esthetique Relationelle (1998).

Mind Design #3, 2007