I sit ph.d.-projekt arbejder keramiker Flemming Tvede Hansen med at undersøge sam- og modspillet mellem keramik og en række af de nye digitale medier. Projektet stiller f.eks. spørgsmålet om, hvordan man kan bruge digitale 3D-simulationsværktøjer til at udforske keramikkens formgivning på nye måder. Samtidig er det et projekt, der har mange interessenter, da det er finansieret af flere forskellige parter.

Af Mads Nygaard Folkmann

Flemming Tvede Hansens ph.d.-projekt befinder sig inden for området af praksisbaseret forskning, og netop dette forhold har gjort, at en række parter med interesse for udvikling af keramik og kunsthåndværk har kunnet finde sammen om projektet. Projektet, som Flemming Tvede Hansen startede på den 1. februar 2006, finansieres af Guldagergårds internationale forskningscenter for keramik, Kunstindustrimuseet, Danmarks Designskole og Center for Designforskning.

Digitalt output materialiseret i keramik. I dette projekt har Flemming Tvede Hansen arbejdet med, hvordan designeren interagerer med materialet, og hvordan materialet går i spænd med den digitale simulation. Først er der af den digitale simulation (fase 1) lavet et 3D-print (fase 2), som der er blevet taget et gipsaftryk af og hældt flydende ler over (fase 3). Foto: Dorte Krogh

Opdyrkelse af nyt vidensfelt
Kernen i Flemming Tvede Hansens projekt er en række spørgsmål om, hvordan det digitale medie kan integreres i det keramiske kunsthåndværk, både på hvilken måde det vil være muligt, og hvad det kan tilføje til formgivningen.
”Mit udgangspunkt er en interesse for, hvordan det digitale medie kan påvirke en keramisk formgivningsproces,” forklarer Flemming Tvede Hansen.
”Ofte bruges det digitale medie som forskellige 3D-skitserings- og visualiseringsteknikker, hvor hele formgivningen foregår i computeren som en analytisk proces. Her er der ikke nogen kontakt med det materiale, der arbejdes med, i mit tilfælde leret. Mit forskningstiltag er at gå et niveau dybere. Jeg undersøger, hvordan formen ikke blot er noget, der analytisk udvikles i computerens software, men aktivt kan være genereret i et samspil med det digitale medie som materiale i formgivningsprocessen.”

Sigtet med projektet er at opdyrke en produktiv dialog mellem digitale formværktøjer og det konkrete materiale.
”Jeg arbejder i projektet i et fundamentalt spændingsfelt. På den ene side har jeg materialerne, som er sanselige og tilgængelige for en fysisk erfaring, og som giver sig, når man bearbejder dem. Og på den anden side har jeg de digitale værktøjer, som er ikke-plastiske, rene, kalkulerede og kontrollerede. Jeg arbejder med en dialog mellem den sanselige natur og en form for analytisk og mental fremstilling af naturen. Det er et væsentligt mål for projektet at undersøge, hvordan denne dialog kan få konkrete udtryk. Heri ligger en helt generel problemstilling for design,” siger Flemming Tvede Hansen.

”Jeg har opstillet en række pejlemærker for mit arbejde,” uddyber han. ”Frem for alt er det afgørende, at der skal være et fysisk produkt af dialogen mellem materiale og digitale værktøjer. Det er en grundlæggende erfaring som kunsthåndværker, at leret som materiale har sine egne egenskaber, og at det giver rammen for formgivningen. Form er ikke noget, man kan lægge ned over leret, men noget, der giver sig gennem arbejdet med det. Det har været afgørende for mig at holde fast på de fysiske, sanselige aspekter, men så netop undersøge dem inden for den ramme, som det digitale medie kan give.” 

Fase 1 – i computeren. En ’genstand’ falder i computerens rum af simulation ned på en overflade af væske og efterlader en brydning og en række koncentriske cirkler. Se animation her. Illustration: Flemming Tvede Hansen

Digitale materialeeksperimenter
Et andet aspekt af Flemming Tvede Hansens arbejde er valget af digitale værktøjer, han ville arbejde med.
”Jeg har valgt grafiske simuleringsværktøjer, da de arbejder med processer, der er sammenlignelige med fysiske processer. Man kan her f.eks. generere forløb med forskellige typer af materiale, f.eks. væsker, og dermed undersøge deres rene, ideelle egenskaber,” forklarer Flemming Tvede Hansen.

”Jeg har arbejdet med en del programmer, men der kom et vist gennembrud, da jeg opdagede programmet Real Flow," siger Flemming Tvede Hansen.
"Det kan simulere væsker og er et program, som f.eks. filmindustrien anvender. Samtidig kunne jeg hurtigt se, at også dét program måske nok kunne gøre det rigtigt i selve processen, altså i den rene simulation, men ikke kunne præstere det rette resultat som et værktøj, hvor designeren har en høj grad af interaktion med materialet.”

Metodiske målsætninger

Fase 2 – digitalt print. Computeranimationen fikseres i ét øjeblik, og der laves et 3D-print i plast, som danner udgangspunkt for et gipsaftryk. Foto: Flemming Tvede Hansen

For at imødegå vanskeligheden ved at få de grundlæggende forskellige medier, det fysiske og det digitale, til at tale sammen, har Flemming Tvede Hansen opstillet tre målsætninger for sit arbejde.
”Netop fordi det digitale medie kan give nogle rene simulationer uden min interaktion med materialet, har jeg en målsætning om at undersøge, hvordan man kan overføre viden fra de konkrete materialer til det digitale medie. Mit spørgsmål er, hvordan man kan arbejde med de digitale medier, så de kan fungere som mere direkte interaktionsredskaber. Det er noget af det næste, jeg vil tage fat på i mit arbejde,” siger han. 

Dernæst har han stillet skarpt på de områder, hvor dialogen mellem keramik og digitale medier giver resultater.
”Min forskning peger på, at det især er inden for keramiske fremstillinger af det øjeblikkelige, af forvandlingstilstande og af det flygtige, at dialogen er produktiv,” fortæller Flemming Tvede Hansen.
”Yderligere er det i denne sammenstilling – af den sansning, der repræsenteres i computeren som en simulation, og den materielle udførelse med flydende ler, hvori der ligger noget virkeligt sanset, hvor leret bevæger og giver sig – at der kan ske noget nyt.”

Metodisk handler det om at kunne synliggøre projektets tilgange og arbejdsforløb for andre.
”Det vigtigste for mig har været at gå kunstnerisk i kødet på mit arbejdsfelt, hvor jeg så er gået ud og har undersøgt mit felt eksperimentelt. Dét har passet bedst til min måde at gå til forskning på. Dernæst har jeg arbejdet med refleksion for at underbygge mit materiale med begreber og teori. Resultatet er en mere abstrakt indfaldsvinkel til at arbejde med design, hvor jeg ikke primært arbejder på at fremstille konkrete produkter, men med processen og strukturen bag processen,” forklarer Flemming Tvede Hansen.

Fase 3 – interaktion med det konkrete materiale. Det flydende ler overhældes, hvorved det følger 3D-printets form, men samtidig i tørringsprocessen tilføjer objektet et lag af noget 'virkeligt sanset' og 'sket'. Foto: Dorte Krogh

Netværk og konkrete gevinster
Det generelle arbejde med mulighedsfeltet inden for keramik er et af de overordnede perspektiver, som Guldagergård kan se i projektet.
”Dertil kommer en række helt konkrete gevinster,” fortæller Priscilla Mouritzen. ”Vi plejer at køre en række kursus- og workshopforløb med nyuddannede keramikere, og her har Flemming givet et vigtigt bidrag med sin viden om 3D-modellering, ligesom han har været med til at arrangere forskellige workshops.”

Til efteråret 2008 står Flemming Tvede Hansen i spidsen for et seminar på Kunstindustrimuseet med arbejdstitlen ”Krydsfelter”. Her vil forholdet mellem praktik og teori, mellem analoge og digitale teknikker og materialer blive diskuteret. I et krydsfelt af design og forskning vil seminaret sætte fokus på noget helt fundamentalt i design, nemlig forholdet mellem på den ene side det virtuelle og åbne i selve designprocessen og på den anden side det virkelige og materielle i designobjektet. Seminaret vil tage udgangspunkt i præsentationer og konkrete produkter fra inviterede praktikere og teoretikere, der fortæller om deres erfaring og viden.

Flemming Tvede Hansens ph.d.-projekt har endvidere givet Guldagergård anledning til yderligere at udbygge sit inden- og udenlandske netværk.
”Gennem Flemmings arbejde er vi kommet i kontakt med bl.a. Falmouth School of Art, hvor Flemming også i en periode har opholdt sig. Med sit projekt trækker han både viden og interessante folk til os – vi kommer i kontakt med nye miljøer. Folk har lagt mærke til Flemming og hans arbejde, og det kommer vi til at drage nytte af. På sigt vil vi kunne bruge Flemming som en slags konsulent, så vi stadig får glæde af hans arbejde,” fortæller Priscilla Mouritzen.

”Frem for alt har Flemming beredt vejen for, at man i Danmark kan arbejde med praksisbaseret forskning inden for keramik. Det har vi ønsket at få ind i vores institution, dvs. som et udviklingsperspektiv for det arbejde med keramik, der foregår hos os. Og derfor overvejer jeg, om vi kan lave en ny samfinansieringsmodel til endnu et ph.d.-stipendium, så vi igen kan kaste nettet ud og se, hvem vi kan fange ind,” siger Priscilla Mouritzen. 

Parter i Flemming Tvede Hansens ph.d.-projekt: Guldagergård ligger i Skælskør og har siden 1997 fungeret som et internationalt center med speciale inden for keramisk kunst, håndværk og design. En del af aktiviteterne er workshops, seminarer og foredrag, hvor der bliver sat fokus på aktuelle temaer inden for f.eks. materialer, teknikker og kunstneriske udtryk. Guldagergård kan dertil huse op til 15 kunstnere og designere, der kan søge om at komme på værkstedsophold. Læs mere på www.ceramic.dk Kunstindustrimuseet i København er udstillingssted for dansk og international industrielt design, kunstindustri og kunsthåndværk. Museets hovedopgave har fra grundlæggelsen i 1890 været at formidle et kvalitetsbegreb inden for formgivning. Museet forsker i kunst- og designhistorie med afsæt i museets samlinger og formidler resultaterne i udstillinger, publikationer og undervisning m.m. Læs mere på www.kunstindustrimuseet.dk Danmarks Designskole i København er en uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, der som mission har at sikre dansk designs internationale position, fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne og være med til at sætte internationale standarder for designuddannelse og designforskning. Danmarks Designskole kombinerer håndværksmæssig og kunstnerisk tradition med kunstnerisk virksomhed og designforskning. Læs mere på www.dkds.dk Center for Designforskning (Danish Centre for Design Research) er etableret som et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Formålet er bl.a. at udvikle et stærkt forskningsmiljø omkring design på tværs af arkitekt- og designskolerne. Centerets sekretariat bliver huset af Kunstakademiets Arkitektskole i København. Læs mere på www.dcdr.dk Læs mere om Flemming Tvede Hansens projekt på www.flemmingtvede.dk

Mind Design #10, 2008