Selv om designforskningen i Danmark rent emnemæssigt er vidt forgrenet, hviler det samlede designforskningsmiljø på et fælles værdigrundlag. Det mener de fire designforskningsledere på arkitekt- og designskolerne. Som led i samarbejdet mellem skolerne afholdt centret og forskningslederne den 18. februar 2008 et heldagsmøde, hvor bl.a. arbejdet med en fælles forskningsprofil var på dagsordenen. Forskningslederne er nu i færd med at formulere en sådan profil, hvori også værdigrundlaget skal indgå. Forskningsprofilen vil med eksempler vise, hvordan værdierne kommer til udtryk i designforskningen.

Af Hans Emborg Bünemann

Design- og arkitektskolerne har hver især forskningsområder, hvor de er særligt stærke. Men når skolernes designforskningsledere sætter sig sammen for at diskutere faglig profil og forskningsmetoder, viser det sig, at de har mere til fælles, end de selv var klar over. Det udmøntes nu i et forslag til en sammenhængende forskningsprofil for designforskningen på de fire skoler. En sådan nedfældet profil vil på flere måder bidrage til at bringe det danske designforskningsmiljø fremad.

International synlighed
I en international sammenhæng er det unikt, at designforskningen er koordineret i et nationalt center. Den centrale koordination og den fælles forskningsprofil vil gøre det nemmere for forskerne at eksponere dansk designforsknings særlige kvaliteter på konferencer i udlandet. Med forskningsprofilen vil designforskernes muligheder for at etablere forskningssamarbejde internationalt blive styrket.

Thomas Leerberg, Designskolen Koldings forskningsleder, siger:
”Hvis man anlægger et internationalt blik på dansk designforskning, er der karaktertræk, som forener os, idet forskningen bygger på vores fælles demokratiske og kulturelle arv. Forskningsprofilen skal beskrive dette fælles arvegods. Den identitetsskabelse, der kommer ud af arbejdet med profilen, kan vi bruge både internationalt og i dialogen med erhvervslivet.”

Profilen bliver således et vigtigt led i skolernes og Center for Designforsknings arbejde med at styrke dansk designforskning på den internationale scene.

De fire forskningsledere: Anders Brix, Kunstakademiets Arkitektskole, Anne-Louise Sommer, Danmarks Designskole, Thomas Leerberg, Designskolen Kolding og Jørgen Rasmussen, Arkitektskolen Aarhus. Foto: Erik Hansen-Hansen

Samarbejde på tværs i Danmark
Selve arbejdet med at formulere designforskningsprofilen giver en øget bevidsthed om, at forskningsmiljøet har et fælles værdigrundlag. Det mener Anne-Louise Sommer, forskningsleder ved Danmarks Designskole.
”Gennem kortlægningsprocessen skriver vi en fælles historie og åbner for andre forståelser af designforskningen end den, vi hver især repræsenterede på forhånd. På den måde udvikler vi ejerskab til summen af dansk designforsknings faglige profil. Det styrker vores muligheder for samspil på tværs af skolerne i Danmark,” uddyber hun.

Anne-Louise Sommer ser også en fordel ved forskningsprofilen internt på skolerne.
”Med en fælles profil signalerer vi fælles overordnede holdninger til forskning på designområdet. Det kan inspirere og bruges som drivkraft i skolernes interne forskningsdiskussioner,” siger hun. ”Dermed opnår vi en fin vekselvirkning mellem input fra forskningslederkredsen og diskussioner ude i forskningsmiljøerne.”

Invest in Denmark
Eksistensen af en samlet, dansk designforskningsprofil vil være til stor gavn for Invest in Denmark, en enhed under Danmarks Eksportråd/Udenrigsministeriet, der arbejder med at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark inden for bl.a. det kreative og innovative område.

Ifølge Nikolaj Fredsted, Project Manager i Invest in Denmark, kan den fælles profil øge mulighederne for at gøre designorienterede virksomheder interesserede i at investere i Danmark.

Fængselscelle i Statsfængslet Østjylland. Forskningsprojektet Rum til forbedring? Design som socialiserende faktor bidrager gennem inddragelse af fængslets brugere til at afklare, hvordan fængslets rum kan komme til at fungere bedre. Foto: Trine Brun Petersen

”Vi er rigtig godt tilfredse med, at der finder en overordnet koordination af designforskningen sted i Danmark. Det giver dansk designforskning troværdighed ude i verden, og det illustrerer forskningens professionalitet,” siger han. 

Han fortæller, at hver enkelt af Invest in Denmark’s omkring 20 udstationerede Investment Managers årligt afholder op imod 200 møder med udenlandske, videnstunge virksomheder, der går med ekspansionsplaner.
”Vores Investment Managers informerer virksomhederne om erhvervslivets rammevilkår i Danmark. For eksempel gør de meget ud af at fortælle om uddannelsesniveauet, infrastrukturen og det fleksible arbejdsmarked. En nedfældet forskningsprofil med fokus på nogle fælles værdier og gode eksempler på designforskningens samspil med virksomheder vil være et stærkt kort i arbejdet med at tiltrække virksomheder,” siger Nikolaj Fredsted. 

Inddragelse af borgeren
Spørgsmålet om, hvordan værdifællesskabet manifesterer sig i designforskningen i Danmark, er et af omdrejningspunkterne i forskningsledernes arbejde med den fælles forskningsprofil.
I forskningsledernes diskussion indgår som eksempel anvendelsen af brugerinddragelse som metode i dansk designforskning. Brugen af denne metode kan ses i lyset af det danske samfunds tradition for at inddrage borgerne i den politiske proces, f.eks. gennem høringsrunder.

Thomas Leerberg nævner i den forbindelse ph.d.-projektet Rum til forbedring? Design som socialiserende faktor på Designskolen Kolding om design i fængsler, hvor brugerinddragelse indgår. Som led i projektet undersøges brugernes forhold til design, og dette foregår bl.a. ved kvalitative interviews med fængslets brugere: Ledelsen, de ansatte og de indsatte, særligt de såkaldt stærke, positive fanger.

Han siger, at samfundet gennem historien har haft skiftende formål med forvaring af kriminelle i et fængsel.
”Dette forskningsprojekt handler blandt andet om sammenhængen mellem samfundets formål med forvaring og måden, man indretter fængslet på. Projektet analyserer, hvordan design understøtter dette formål, og får dermed en samfundsmæssig nytteværdi,” siger han om projektet, der er samfinansieret med Kulturministeriet.

Designforskning for samfundet
Netop designforskningens samfundsmæssige nytte er en af de værdier, som vil få en central plads i den fælles designforskningsprofil. Et andet eksempel er Designskolen Koldings projekt Regulering af dagslys i offentlige rum, der er støttet af Kulturministeriets forskningspulje, tekstilvirksomheden Kvadrat og Center for Designforskning.

Formålet med dette projekt er at fremme brugen af dagslys for at spare energi og skabe et behageligt lysindfald. Lyset skal kunne reguleres efter brugernes individuelle behov og vil dermed forbedre arbejdsmiljøet, f.eks. på PC-arbejdspladser. Energibesparelsen opnås dels ved at bruge dagslys frem for kunstigt lys, dels ved at lysreguleringen vil reflektere varmen fra dagslyset, så rumtemperaturen sænkes, og forbruget af elektricitet til air condition-anlæg reduceres. Projektet arbejder med økologiske løsninger i form af genbrugsmaterialer, og det lægger stor vægt på arbejdsmiljøets æstetiske dimension.

Håndvævet prøve fra projektet Regulering af dagslys i offentlige rum. På den side, som vender mod solen, er der anvendt varmereflekterende aluminiumsgarn. Projektet har en samfundsmæssig nytteværdi i kraft af dets fokus på både arbejdsmiljø og energibesparelse. Foto: Vibeke Riisberg

Et tredje eksempel på designforskningens samfundsnytte findes på Arkitektskolen Aarhus. Her påbegyndes i 2008 projektet Brugerdreven guideline til industrien  – tilgængelig emballage for ældre og funktionshæmmede, som er blevet til i samarbejde med emballageindustrien, fødevareindustrien og plastindustrien.

Projektet har til formål at analysere funktionshæmmede brugeres krav og behov samt udvikle emballage, der er let at åbne, bruge og lukke igen. Således vil projektet komme slutbrugerne, dvs. borgerne, til gode. Det er medfinansieret af Teknologisk Institut, Gigtforeningen og designvirksomheden People and Product.

Tværfagligt samarbejde
Emballageprojektet viser samtidig tværfagligheden i designforskningen, idet designforskere her arbejder sammen med ingeniører. Designforskerne undersøger og analyserer brugernes adfærd ud fra en designvinkel. Ingeniørerne foretager en systematisk opmåling af forbrugernes kræfter til at trække, rive og dreje. Målingerne vil referere til målgruppernes køn, alder og eventuelt handicap, f.eks. forårsaget af gigt. Herefter udformer designforskerne forslag til løsningskoncepter. Projektet skal munde ud i en guideline med råd til emballagedesignere i industrien om, hvordan man kan gøre emballager lettere tilgængelige for forskellige brugertyper.

Den tværfaglige tilgang til problemløsning er ifølge forskningslederne et vigtigt element i den fælles forskningsprofil. Thomas Leerberg siger:
”Designere og designforskere trækker i vid udstrækning på viden og metoder fra såvel humaniora og samfundsvidenskab som naturvidenskab. Designforskning bliver oftest ikke produceret af individer, men af grupper, bestående af forskere med forskellige faglige tilgange”.

Forskningslederne forventer inden sommerferien at lægge en sidste hånd på forskningsprofilen, der beskriver slægtskabet mellem designforskningen ved de fire skoler.

Invest in Denmark under Danmarks Eksportråd/Udenrigsministeriet har som mission at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark for derved at skabe videnstunge arbejdspladser her i landet. Invest in Denmark har ansat Investment Managers i følgende byer: Los Angeles (Silicon Valley), New York, Toronto, Paris, London, München, Shanghai, Hong Kong, Tokyo, Taipei, Seoul og Bangalore. Disse Investment Managers har til opgave at sælge Danmark som investeringsland til udenlandske virksomheder.

Mind Design #7, 2008