Universiteter må støtte Open Access

Open access. Forskning offentliggøres nu i stigende grad i open access-tidsskrifter, der modsat de traditionelle forlagstidsskrifter er gratis og offentligt tilgængelige for alle på internettet. Det åbner både for nye muligheder og udfordringer for forskersamfundet. Illustration: Lisa Grue, Underwerket

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

INTERVIEW Ideen om open access, fri og gratis adgang til forskningspublikationer, vinder stigende udbredelse. Universiteter og regeringer stiller nu krav om open access. Nogle forskere mener imidlertid, at open access er mere arbejdskrævende end formidling gennem traditionelle forlag. Men er open access på vej frem, hvis det er mere besværligt end traditionel publicering? Og hvad betyder denne udvikling for universiteterne og for den enkelte forsker?

Af Charlie Breindahl

Publish or perish – publicér eller gå til grunde! Sådan lyder et traditionelt karriereråd til universitetsforskere. Ethvert trin i en forskerkarriere afhænger af omfanget og kvaliteten af forskerens publicerede arbejde. Forskningsresultater er ligeledes den vigtigste faktor i rangordningen af universiteter. Forskningen publiceres imidlertid typisk af kommercielle akademiske forlag. I en tid præget af nedskæringer betaler universiteterne derfor en stadigt højere pris for akademisk formidling. Siden 2002 har open access-initiativer forsøgt at ændre denne situation.

Peer review. At tage del i den akademiske meningsudveksling er en essentiel del af det, at være forsker, mener professor Steve Jones. Foto: Illinois Universitet i Chicago

Open access forudsætter peer review

Steve Jones er professor ved Institut for Kommunikation på Illinois Universitet i Chicago og desuden medstifter og redaktør af New Media and Society, et af de førende tidsskrifter om nye medier, som udgives af det kommercielle forlag SAGE. Som internetforsker mener Steve Jones, at fri adgang til videnskabelige artikler og afhandlinger er et valg, som den enkelte forsker kan træffe:
“Jeg stiller alle mine egne akademiske artikler gratis til rådighed som pdf-dokumenter. Hele pointen med at publicere noget er at gøre det tilgængeligt for offentligheden. Jeg vil gerne høres, så hvorfor skulle jeg forhindre folk i at se det?” spørger han.
Steve Jones er godt klar over, at det kan indebære et økonomisk tab for ham og for forlaget. Og denne praksis inddrager ikke peer review, hvor andre forskere læser, kommenterer og godkender artiklerne før publicering. Det er i praksis den gældende standard for kvalitetskontrol i akademisk formidling. Open access-publicering indebærer som regel offentliggørelse i et open access-tidsskrift med peer review.
“Men det er en anden sag,” siger Steve Jones. “At sige, at forskning skal være frit tilgængelig, og at den skal være offentligt tilgængelig, er ikke det samme. Et websted med et pdf-dokument er frit tilgængeligt, men offentlig tilgængelighed forudsætter, at forskningen er evalueret med peer review, copyright-beskyttet, opbevaret med permanent placering og indekseret, samt at andre akademiske tekster henviser til den. Forskning og formidling er to fundamentalt forskellige aktiviteter. Det er formidlingen, der gør forskningen tilgængelig for andre,” siger Steve Jones.

Forudsætninger for open access-tidsskrifter

Den almindeligste form for peer review er såkaldt double-blind review. Her kender hverken forfatter eller evaluator hinandens identitet. Både i kommerciel og open access-publicering arbejder begge parter uden honorar.
“Det er en del af den akademiske meningsudveksling. At udføre peer review er en del af det at være forsker: Man skal være involveret i denne form for meningsudveksling og i at sætte standarden inden for sit felt,” siger Steve Jones.
Peer review er grundpillen i akademisk udgivelsesvirksomhed, men hertil hører desuden tekstredigering, layout, håndtering af ophavsrettigheder, opbevaring af artikler samt publicering inden for visse tidsrammer. Mens det for traditionelle tidsskrifter er professionelle forlag, der håndterer disse opgaver, må open access-tidsskrifter finde nye måder at klare dem på uden at have et forlag i ryggen.

Gratis tilgængeligt. Ifølge professor Ken Friedman er den største udfordring for open access-publicering at finde ressourcer til det redaktionelle arbejde. Derfor bør universiteterne bakke op om open access-formidlingen, mener han. Foto: Swinburne University of Technology

Finansiering af open access-tidsskrifter

Ken Friedman er professor og dekan ved Swinburne Universitet i Melbourne, Australien. Han mener, at det redaktionelle arbejde udgør den største udfordring for open access:
“Om kommercielle forlag tager for meget for deres arbejde, er et spørgsmål, som ikke rykker ved, at disse opgaver er betydningsfulde og centrale. Uden dem er det umuligt at styre og producere et videnskabeligt tidsskrift af høj kvalitet. For at løse problemet med finansiering i open access må man reducere udgivelsesomkostningerne. Det kræver, at vi analyserer, hvordan vi bedst kan spare og omfordele midlerne,” siger han.
En omorganisering af udgivelsesvirksomheden vil imidlertid ikke fjerne opgaverne. Efterhånden som universiteterne stiller stigende krav til unge forskere med hensyn til undervisning og administrative opgaver, hævder nogle, at det vil være umuligt for unge forskere at deltage i redaktionelt arbejde.
“Jeg forstår godt argumentet, men jeg er ikke enig,” siger Ken Friedman. “De samme unge forskere, som vi har brug for i arbejdet med open access-tidsskrifter, forærer allerede deres tid væk gratis til traditionelle tidsskrifter. Udfordringen er at sikre, at universiteter afsætter tid til at yde denne form for indsats til gavn for området. Hvis alle verdens universiteter erkender, at vi kan spare milliarder af dollar ved at gå over til open access-tidsskrifter, kan vi overføre noget af denne besparelse til at dække lønnen for den del af medarbejdernes tid, der går til redaktionelt arbejde,” siger han.

Der er brug for selvledelse

Steve Jones mener, at de fleste forskere helst vil slippe for opgaver, der ikke har noget med forskning at gøre, f.eks. administrative opgaver eller at tale med pressen. Han mener, at alle forskere er nødt til at yde et bidrag:
“Vi kan ikke drive et universitet som et forskerfællesskab i traditionel forstand, hvis vi hver især som forskere nægter at deltage i den form for arbejde. Folk vil bare koncentrere sig om deres forskning. Men hvordan skal open access så fungere? Hvis det alt sammen bare handler om den enkelte,” spørger han.
På sit eget Institut for Kommunikation på Illinois Universitet i Chicago har Steve Jones allerede taget skridt til at holde den akademiske meningsudveksling i gang:
“På mit institut har vi uformelle seminarer, som er mere eller mindre obligatoriske. Vi tjekker ikke fremmøde, men indholdet er f.eks. hvordan man får ting publiceret, hvordan man deltager i livet på instituttet, hvordan man opfører sig på konferencer, hvordan man holder et foredrag og hvordan man præsenterer sig selv. Der er brug for alle de pragmatiske elementer, hvis det akademiske fællesskab skal trives. Det er dét, vi skal give videre. Det handler ikke bare om det faglige. Det er også alle de andre ting, og det er i høj grad et spørgsmål om selvledelse,” siger han.

Open access kan ikke erstatte de traditionelle forlag

Steve Jones er forsigtig i sin vurdering af, hvor stor fremgang open access-formidling har opnået.
“Det afhænger af, hvordan man definerer og måler ’fremgang’. Hvis det handler om antal open access-tidsskrifter, indsendte artikler, læsere osv., så tror jeg, der er sket fremgang. Hvis det handler om publicering, der tæller med i forhold til fastansættelse eller forfremmelse i samme omfang som traditionelle tidsskrifter, så tror jeg, der er tale om meget begrænset fremgang, om overhovedet nogen. Der er dog enkelte undtagelser, især inden for de tekniske videnskaber og naturvidenskaberne,” fortæller Steve Jones.
Ken Friedman er delvist enig:
“Jeg tror ikke, at open access-publicering vil eller bør erstatte alle de ældre modeller. Ingen kan håbe på at tilbyde samme dybde og professionalisme som de store akademiske forlag ved Chicago Universitet, Oxford eller MIT,” siger han.
Han er imidlertid overbevist om, at problemerne med open access nok skal blive løst:
“Jeg forventer, at open access-publicering vil vise sig holdbart i længden. Det rummer nye måder at formidle og distribuere forskning og akademisk viden af høj kvalitet på. Jeg tror, at open access kan tilbyde alle de udvælgelseskriterier og formidlingsstandarder, vi ser hos de traditionelle akademiske og videnskabelige forlag. Forskellen er, at vi sigter mod at gøre det gratis tilgængeligt,” erklærer Ken Friedman.