Den 25. september 2007 blev et nyt tekstilkonsortium lanceret på Designskolen Kolding. Ideen med konsortiet er, at det skal være en fælles ramme for en lang række tilgange til tekstildesign og tekstilforskning. Gennem konsortiet kan der opstå en synergi, som gør, at det fælles arbejde bliver større end summen af de enkelte deltageres indsats.

Af Mads Nygaard Folkmann

Det nye Tekstilkonsortium blev lanceret med manér på et seminar med deltagelse af et bredt spektrum af danske og internationale forskere og virksomheder, der arbejder inden for tekstildesign. Som et forum for mange forskellige tilgange til tekstildesign kom seminaret derved netop til at afspejle den måde, som også konsortiet er tænkt som en bred ramme for et fælles felt. Seminaret skulle helt åbent stille spørgsmål til, hvor vi er i dag inden for området, og hvor vi bevæger os hen.

Tekstilkonsortiets idé er at være et forum for videndeling, mangfoldighed og en åben afsøgning af feltet; det skal være et ”samtalerum” for en udvikling af tekstildesignet, som forskningsleder ved Designskolen Kolding, Thomas Leerberg, kaldte det i sin præsentation. Konsortiet er udviklet i samarbejde med Center for Designforskning og har været under udvikling siden 2005, hvor rapporten ”Forskning i tekstildesign – en undersøgelse af potentialer” ved Anne Louise Bang og Kirsten Nissen blev udgivet.

Ger Brinks, Associate Professor ved Saxion Hogeshcolen i Holland. Han talte bl.a. om et samarbejde mellem skolen og industrien, hvis formål det var at frembringe nye visioner for anvendelsen af tekniske tekstiler i non woven tekstiler.

Forskningsmæssig synenergi og samarbejde
Konsortiet er en åben ramme, hvor man kan samle viden og forskning inden for tekstildesign og, som det hedder i materialet fra Designskolen Kolding, ”øge kvaliteten inden for uddannelse, forskning, produktion og anvendelse af tekstiler i en bred kontekst”; det er bl.a. udtryk for synergieffekten ved at samle forskningen under én hat.

Dertil kommer et formål om at ”synliggøre potentialerne i tekstildesign udfoldet som et visionært samspil mellem materialer, æstetik, teknikker og teknologi”; det er karakteristisk, at tekstildesignet netop undergår en rivende teknologisk udvikling i disse år, som det kræver en stærk forskning at kunne imødegå.

Konsortiet tjener desuden som platform for et møde mellem forskning og erhvervsliv – og seminaret havde da netop også deltagelse af virksomhederne KVADRAT og Gabriel, der begge er aktivt involverede i forskningsprojekter inden for tekstildesign.

Åbning af feltet
Som et afsæt for seminarets mange indlæg om forskellige tilgange pegede Thomas Leerberg på tre indsatsområder, som konsortiet har inden for tekstildesignet. Det handler om at

• fremdrage tekstildesignets potentiale og egenart
• udbrede det tekstile felt til andre områder, dvs. udvikle nye områder, hvor metoder inden for tekstildesign kan gøre sig gældende
• arbejde med nye tekstile materialer og tekstile konstruktioner, forstået som den proces, hvor tekstilteknikker kan frembringe nye, hybride materialer.

Da Thomas Leerberg havde åbnet feltet, var der på seminaret bidrag fra tre forskellige grupper af aktører: Oplæg fra Gabriel og KVADRAT, dvs. fra virksomhedsdelen; oplæg fra en række internationale forskere, der arbejder i krydsfeltet af design og teknologiudvikling inden for tekstildesign; samt en række kortere oplæg fra de forskere, der sidder på de to designskoler og arbejder med at udvikle tekstildesign.

Anne Louise Bang, erhvervs-ph.d.-stipendiat ved Designskolen Kolding. Projektet ”Anvendte tekstilers emotionelle værdier” har tekstilvirksomheden Gabriel som samarbejdspartner.

Virksomhederne sikrer bredden
Den fælles platform for alle tre aktørgrupper er spørgsmålet om nyudvikling. For tekstilproducenterne har det baggrund i det forhold, at stort set al produktion løbende fra 1960’erne og frem er flyttet ud af Danmark, først til Sydeuropa og siden til Sydøstasien. Hvis man stadig skal have et tekstilerhverv i Danmark, skal man ikke konkurrere på pris, men på produktudvikling eller, som både KVADRAT og Gabriel benævnte det, på innovation. Det afgørende ved at have virksomhedernes tilgang med på seminaret er, at det i sidste ende er virksomhederne, der fører tekstildesignet ud i livet.

Mads Nygård, vicedirektør i KVADRAT, pegede på, at ét af virksomhedens ’kerneformål’ er at udvikle moderne tekstiler og tekstilrelaterede produkter, altså en form for udvidelse af tekstildesignets felt. Han sondrede mellem ’løbende innovation’, hvor man med freelance-designeres hjælp udvikler eksisterende produkttyper og ’radikal innovation’, hvor man udvikler nye produkttyper, og hvor man ved at afdække brugernes vaner måske opdager nye behov, produkttyper og anvendelsessammenhænge.

Samarbejde med forskere er afgørende!
Sagen er, at denne del af udviklingsarbejdet kun kan ske i samspil med andre, og at det er her, et samarbejde med forskere bliver vigtigt. Mads Nygård pegede på Designskolen Koldings projekt  om regulering af dagslys i offentlige miljøer og på Cecilie Bendixens projekt ved Danmarks Designskole med at undersøge tekstilers akustiske virkninger.

Fra Gabriel talte Rikke Christensen, Business Manager og Innovation Master, også om det ”værdiskabende samarbejde” og om innovation som ”kreativitet, der lykkes”. Hun pegede på, at Gabriel opererer med en produktcirkel, som netop viser, at tekstil er meget andet end f.eks. det møbeltekstil, som er en af Gabriels klassiske produkttyper, men kan tænkes meget bredt og er åbent for nyudvikling. Hun talte også om at aflæse brugernes behov og om at stille spørgsmål til, hvilke funktioner og værdier man kan indlejre i tekstilet, og hvilke teknologier man kan arbejde med. 

Cecilie Bendixen, ph.d.-studerende ved Danmarks Designskole, talte om sit projekt” Formgivning af lyd med tekstiler i arkitektur”, der er samfinancieret med virksomheden KVADRAT.

Nye værdier i tekstildesign
Netop spørgsmålene om værdiskabelse gennem tekstildesign og brugen af ny teknologi som et potentiale og en udfordring for fremtidens tekstildesign gik igennem de fleste af de danske tekstilforskeres kortere indlæg om deres igangværende projekter.

Tekstildesigner Anne Louise Bang, der skriver erhvervs-ph.d.-projekt ved Designskolen Kolding i samarbejde med Gabriel, fortalte om sit projekt: ”Anvendte tekstilers emotionelle værdier”. Projektet stiller en række fundamentale spørgsmål til måden, man oplever og erfarer tekstiler på, bl.a. gennem en række sansemæssige kvaliteter. Udfordringen går ud på at finde ud af, hvordan man får implementeret en sådan viden i produkterne, så de i sidste ende differentierer sig fra andre produkter gennem en form for emotionel værdi. Anne Louise Bang angav forskellige analysetilgange i sit projekt: en undersøgelse af processen i designpraksis i case studies, en afklaring af karakteren af taktil sansning – den del af det ’æstetiske’, der er velkendt for tekstildesignere – og en fokusering på brugernes opfattelse og modtagelse. Hun talte om at opnå en både ”brugerorienteret og designdreven metode” og stillede åbent spørgsmålet om, hvordan tekstildesigneren kan bidrage til at implementere brugerdreven innovation i virksomheden.

Computergenereret mønster som et eksperiment af mødet mellem væv og computer. Design: Kirsten Nissen, ph.d.-studerende ved Designskolen Kolding.

Dertil er der en række projekter, som udforsker forskellige tekniske aspekter af tekstil eller i relation til tekstil. I denne forbindelse præsenterede Cecilie Bendixen, arkitekt og ph.d.-studerende ved Danmarks Designskole, sit projekt om ”Formgivning af lyd med tekstiler i arkitektur”, som vil afprøve tekstiler i forskellige kvaliteter og udformninger med henblik på at udvikle akustisk regulerende komponenter af tekstil. I sit projekt om ”Mønsterudvikling inden for tekstildesign – specielt vævede tekstiler" tog Kirsten Nissen, tekstildesigner og ph.d-studerende ved Designskolen Kolding, udgangspunkt i det faktum, at mekaniske væve i dag styres af computere, der baserer sig på en binær logik, svarende til vævens hævning og sænkning af tråde. At computeren samtidig er i stand til at frembringe løsninger på den ikke-lineære matematiks problemer – computeren kan uendeligt-nummerisk regne sig frem til løsningerne – brugte hun som afsæt til to spørgsmål: 1) Hvordan kan man drage fordel af computerens generative egenskaber, og 2) hvordan kan man tænke tekstildesign som dynamisk formdannelse?

Eksperimenterende design, der udnytter fleksibiliteten i digital inkjet-teknologi. Design: Sandie Anderson & Helene Sparwarth, Institut for Mode & Tekstil, 4. år, Designskolen Kolding 2007.

Teknologi, der udfordrer designeren
Vibeke Riisberg, tekstildesigner og lektor ved Designskolen Kolding, præsenterede en række af de indsigter, hun har opnået i løbet af sit arbejde med ph.d.-afhandlingen ”Design og produktion af trykte tekstiler – fra analoge til digitale processer”, som hun forsvarede i 2005. Afhandlingen har fokus på udviklingen af den digitale inkjet-teknologi, beskriver dens historie og afsøger, også præskriptivt, de nye muligheder, der herigennem opstår for æstetik, produktion, kommunikation og uddannelse af tekstildesignere. Inkjet-teknologien udvikles til stadighed og bruges i dag især til tekstil af kortere længder – maskinerne er langsomme og relativt dyre i brug, men kræver til gengæld ikke dyre trykskabeloner. Med inkjet-teknologien udfordres størrelser som ornamentik, dekoration og det, som Vibeke Riisberg kalder designerens ”æstetiske råderum”, dvs. designets visuelle og taktile dimension og den grad af kunstnerisk frihed, der opstår, når man kan printe et enkelt stykke tekstil, vurdere det og evt. regulere på dets design og så printe det igen.

Vibeke Riisberg er også involveret i et nyt forskningsprojekt, nemlig projektet ” Regulering af dagslys i offentligt miljø – dekoration og funktion ”, som hun arbejder på sammen med lektor Joy Boutrup og forskningsassistent Annette Andresen, begge Designskolen Kolding. Projektet retter sig direkte mod en forbedring af det fysiske (inde-)miljø på arbejdspladser og i offentlige miljøer gennem en undersøgelse af, hvordan man kan bruge tekstiler funktionelt til at regulere lys og varme samtidig med, at den æstetiske dimension tilgodeses.

Mangfoldighed af partnerskaber afgørende
Seminarets sidste komponent var tre udenlandske oplægsholdere, der var inviteret som inspiration og som et indspark udefra om, hvordan man arbejder med tekstildesign i udlandet.

Nye strukturer og funktioner i tekstiler, bl.a. lysende effekter med electroluminiscens-tråd. Design: Linda Worbin, ph.d.-studerende på Textil Högskolen i Borås.

Ger Brinks, materialeingeniør og Associate Professor ved Saxion Hogescholen i Holland satte fokus på de stadige udfordringer, som tekstilindustrien i Holland har stået over for, siden produktionsvilkårene fra 1960’erne ændrede sig med tab af arbejdspladser til følge. Brinks pegede på nødvendigheden af at iværksætte initiativer til at sikre fremtidig udvikling og angav især teknologisk innovation som et område, hvor man i Holland har sat ind. Det drejer sig bl.a. om udvikling af nye materialer med nye egenskaber, herunder materialer med brug af nanoteknologi, letvægtsmaterialer, materialer med ”ambient intelligence”, dvs. hvor materialerne reagerer på omgivelser. Brinks talte således om nye funktioner indbygget i fibrene på tekstiler, så tekstilerne blev interaktive og ’smarte’, dvs. intelligente.

Brinks tilgang til tekstildesign kan nok ses som udtryk for en bestemt trend, hvor det netop er det teknologiske, der er i fokus; man kan måske sige, at en del af de danske projekter er mere afsøgende i et bredt felt af teknik, funktion, æstetik og taktilitet. Men Brinks åbnede også for spørgsmålet om, hvordan vi får den viden, der bringer os videre. Han pegede dels på behovet for at generere mange idéer, dels på at det gælder om at have mange kilder for idéerne. På dette punkt er en mangfoldighed af partnerskaber med mange forskellige aktører inden for erhvervsliv og forskning en afgørende faktor.

Uddanne til højere niveau
Han angav endvidere en række konkrete hollandske initiativer til at skabe innovation gennem samarbejdsprojekter, men mente samtidig, at der stadig er en tendens til, at den kreative sektor i Holland i for høj grad er adskilt fra erhvervslivet. Brinks mente desuden, at fremtidens udfordringer med at udvikle samarbejdsprojekter kræver en ændring af designuddannelserne såvel som af designprofessionen: Man skal uddanne til højere niveau, og professionen skal i højere grad definere sig i forhold til brug af teknologi og samarbejde med erhvervslivet.

Brinks pegede på nødvendigheden af at have en eksperimentel tilgang til udvikling af nye typer af tekstiler og nye brugssammenhænge, og det var netop det eksperimentelle, der var i fokus i de to øvrige udenlandske indlæg, Rachel Wingfield, Research Fellow ved University of the Arts, London, om “Ornament and experimental design research” og Linda Worbin, tekstildesigner og ph.d.-studerende ved Textil Högskolan i Borås om ”Functional Styling” i forbindelse med intelligente (’smarte’) tekstiler.

Mønstereksperiment; electroluminiscens bruges til at skabe en lysende effekt i mønsteret.  Design: Rachel Wingfield

Det eksperimentelle felt
Rachel Wingfield, som også er en del af ’designforskningstegnestuen’ loop.pH, arbejder især med at inddrage processer fra naturen i tekstildesign; hendes vision er at kunne skabe tekstiler, der reagerer på omgivelserne og er en del af en helhed på samme måde, som naturen er et overordnet, sammenhængende system. Det giver for hende et bredt arbejdsfelt med overgange mellem materialeformer, uorganiske og organiske, ligesom hun arbejder med display- og digital teknik for at nå til en interaktivt reagerende struktur.

Linda Worbin arbejder med at undersøge potentialet i smarte tekstiler, dvs. hvordan man i et krydsfelt af æstetik og funktion kan arbejde med nye mønstre og nye funktioner, f.eks. hvordan man kan bruge tekstiler til at indeholde og viderebringe information. Hendes pointe var, at design med smarte tekstiler både ændrer designprocessen og brugen af tekstiler. Hendes tilgang til tekstildesign er rettet mod fremtiden: Hun betragter sit udforskende arbejde på den måde, at hun ved at udarbejde mulige løsninger og prototyper skitserer mulige visioner for, hvordan tekstiler kan designes i fremtiden.

Hvor peger det hen?
Man kan således tegne et spektrum for forskningen i tekstildesign mellem anvendelighed og avantgarde: På den ene side er det vigtigt at tænke på anvendeligheden af de løsninger, man udarbejder, og også se det i sammenhæng med producenter inden for området – det er først, når der er en virksomhed involveret, at tekstilet når bredt ud til brugerne. På den anden side er det vigtigt at bibeholde en stærkt eksperimenterende forskning, hvor den konkrete anvendelse måske ikke lige er i sigte, men hvor der gives rum for en bred udforskning af noget helt nyt; af materialer, teknikker, brugssammenhænge, ideologiske kontekster at tænke designet inden for, osv..

Konsortiet er tænkt til at give plads til begge dele – og til at være et mødested for de to ender.

Mind Design #2, 2007