Skriftdesign – en del af den danske designtradition

På Kunstakademiets Arkitektskole er lektor, arkitekt og grafiker Steen Ejlers med et forskningsprojekt og et større planlagt bogværk ved at kortlægge en hidtil noget upåagtet del af den danske designtradition: Skriftdesignet som det har udviklet sig i det 20. århundrede.

Af Mads Nygaard Folkmann

Normalt forbindes dansk designtradition med den bevægelse, der under navnet Danish Modern fra 1950’erne og frem satte Danmark på det internationale designlandkort med især møbler, men også med en række brugsgenstande. Men i løbet af det 20. århundrede er der også udviklet et egentligt dansk skriftdesign.
Med sin skrift til vejskiltning i Gentofte Kommune (1925-27) er Knud V. Engelhardt (1882-1931) en af de kendte figurer i denne del af dansk designtradition. Hans livsværk er f.eks. med i Kulturministeriets kanon for design og kunsthåndværk. Nok er Engelhardt enestående, men enkeltstående er han ikke; der er andre før ham og endnu flere efter ham, som tegner en særlig dansk tradition for skriftdesign. 

Gunnar Biilmann Petersens plakat ”Deensche Kunst”, 1934. Skriften viser tydeligt tilbage til Knud V. Engelhardts alfabeter.

Den linje, Steen Ejlers kortlægger, starter med Thorvald Bindesbøll (1846-1908) – hvis livsværk også er med i kulturkanonen – og går over Engelhardt til Gunnar Biilmann Petersen (1897-1968), Naur Klint (1920-1978) og Claus Achton Friis (1917-1999) og videre frem til nutidige grafiske designere som Ole Søndergaard (f. 1937) og Bo Linnemann (f. 1953), sidstnævnte fra design- og rådgivningsvirksomheden Kontrapunkt. 

En arkitektfaglig tradition
Det er nemlig en tradition, der er forankret i et helt bestemt uddannelsesmiljø på Kunstakademiets Arkitektskole.
”Det helt særlige ved dansk skriftdesign er, at det er intimt knyttet til arkitektfaget,” forklarer Steen Ejlers.
”Det er på Kunstakademiet, at der i 1951 oprettes Skolen for Industriens Kunst med Biilmann Petersen som professor, og han fortsætter som leder af den afdeling for grafisk design, der oprettes i 1959. Det er også her, der opstår den kultur af lærlinge-mester-forhold, som præger udviklingen i anden halvdel af det 20. århundrede. Biilmann Petersen er den første professor i faget og på sin side lærer for Klint, som var min lærer. Samtidig kan Biilmann Petersen ikke forstås uden den påvirkning, han havde fra Engelhardt; han var medarbejder hos Engelhardt i 1920’erne.”

Steen Ejlers peger på den nøglerolle, som Engelhardt har spillet i udviklingen af et særligt dansk skriftdesign.
”Engelhardt er den første arkitekt i Danmark, der specifikt tager skriftdesignet op, og som især også med sit projekt for Københavns Sporveje i 1910 viste sig at være en form for idealdesigner, der både kunne designe i to og tre dimensioner og dermed favne både grafisk og industrielt design. Og Engelhardt er igen meget svær at forstå uden den påvirkning, han fik fra Bindesbøll, der trods sit udgangspunkt som arkitekt også bevægede sig ind på – og især markerede sig på – det brugskunstneriske område. Han eksperimenterede med at udvide sit udtryksfelt i retning af kunsthåndværk og grafisk design – tænk bare på det logo, han tegnede for Carlsberg i 1904,” siger Steen Ejlers. 

Knud V. Engelhardt: Skandinavisk Musikforlag, 1910. Det er et typisk eksempel på Engelhardts brug af bogstavligaturer, dvs sammen-skrivninger af to bogstaver. Engelhardts skriftformgivning blev siden til stor inspiration for især Biilmann Petersen og Naur Klint.

Det danske særkende
Det er samtidig hos Bindesbøll, at en del af særkendet i det danske skriftdesign i det 20. århundrede starter – og at man i det hele taget kan tale om et typisk dansk skriftdesign.
”Noget særligt ved det danske skriftdesign er, at det er opstået inden for et relativt lille miljø,” siger Steen Ejlers.
”Der er ikke som i Holland, England eller Tyskland en lang tradition for skrifter, som man kan påvise tilbage til renæssancen. Dansk er et lille sprog, og man har i vidt omfang importeret skrifter udefra, især fra Tyskland. Der er ingen tradition for at lave egne skrifter i Danmark, og de krøllede tyske fraktur-skrifter er f.eks. dominerende langt op i det 19. århundrede. Først med Bindesbøll sker der noget nyt. Han arbejder med kraftfulde og organiske udtryk, der ofte kan virke rå, og som er fabulerende og eksperimenterende. Han er samtidig med den franske Art Nouveau og den tyske Jugendstil, men finder alligevel sin egen stil, kendt under betegnelsen Skønvirke.”

Det er netop i brydningsfeltet mellem kunst og design, at skriftdesignet udvikler sig. Samtidig er det vigtigt, at de skrifter, der bliver udviklet, ikke er beregnet til bogtryk.
”Bogtrykket i Danmark går tilbage til slutningen af det 15. århundrede, men der er ingen tradition for selv at skære og udvikle egne trykskrifter, dvs. vi importerer dem udefra, frem for alt fra Tyskland. Det er karakteristisk, at de skrifter, der opstår i det 20. århundrede, er accidensskrifter, dvs. skrifter beregnet til skilte, etiketter, foldere, overskrifter m.m.. De er ikke tegnet som trykskrift, dvs. som skrifter, der kan have forskellige punktstørrelser, og som findes i forskellige snit, kursiv osv. og anvendes til bogsats. Der findes skrifter, der kun er tegnet som versaler og tal, eller hvor ikke alle bogstaver er tegnet, fordi man ganske enkelt ikke har haft brug for dem,” siger Steen Ejlers.

Detalje fra Thorvald Bindesbølls plakat ”Saltvands Badeanstalten Gamma”, ca. 1904, med et interessant eksempel på en fri og dekorativ anvendelse af skrift. Bemærk ø’et, hvor stregen ikke går ud over o-formen.

Forskningsprojektets to spor
For at tegne et så præcist billede af dansk skriftdesign som muligt har Steen Ejlers valgt at lægge to snit i sit projekt. ”Projektet har to synsvinkler, en diakron og en synkron. Den diakrone synsvinkel følger den kronologiske linje fra Bindesbøll og frem, hvor jeg vil fremdrage og vise den righoldighed af skriftdesign, der har fundet sted, og som også er blevet overdraget som tavs viden i nogle nærmest osmotiske studiemiljøer her på arkitektskolen,” fortæller han.

For Steen Ejlers er det vigtigt at vise bredden i de enkelte designeres arbejde. Han har været langt nede i arkiverne på Kunstindustrimuseet, men har endnu ikke foretaget de endelige valg.
”Det er f.eks. interessant at få bredden hos Engelhardt frem. Når man læser Ellegaard Frederiksens berømte bog om Engelhardt fra 1965, Knud V. Engelhardt: Arkitekt og bogtrykker, har han tydeligt fokus på den ’funktionalistiske’ del af Engelhardts værk, hvorimod der i hans mere ukendte værk er andre og mere vilde dele, som peger eksplicit tilbage til Bindesbøll,” siger Steen Ejlers.

Thorvald Bindesbøll: "Automaten", udkast til logo for Automatcaféen. Elementer i A’et går igen som ornamental dekoration.

Den anden synsvinkel foretager en række synkrone tværsnit i forhold til den samtidige udvikling inden for grafisk design i andre lande, især England og Tyskland. De synkrone snit lægges i tre perioder, ca. 1900, 1925 og 1960’erne.
”Det er tre perioder, der er karakteriserede ved tydelige internationale tendenser og markante danske eksempler. Dvs. vurderingen af det ’danske’ tages op i lyset af det, der sker internationalt på samme tid. Det er her bemærkelsesværdigt, hvor lille en påviselig påvirkning der er tale om. Bauhaus spiller en rolle i Danmark hos f.eks. plakatkunstneren Ib Andersen, men spiller ikke en rolle for Engelhardt og Biilmann Petersen. På det punkt er der i Danmark tale om en isoleret udvikling. Men jeg søger her at finde ligheder og forskelle, som jo godt kan konstateres uden en direkte indflydelse fra det ene land til det andet,” siger Steen Ejlers.

Projektets perspektiver
Det helt overordnede sigte med projektet er at få løftet skriftdesignet frem i lyset som en del af den danske designtradition. Samtidig vil Steen Ejlers' kommende bogværk løse en helt fundamental opgave ved at gøre noget materiale tilgængeligt, som stort set hidtil kun har kunnet findes i arkiver – noget af det findes dog allerede tilgængeligt i forskellige andre bøger af Steen Ejlers.

”Privat” af Claus Achton Friis. Bredfed grotesk skrifttype fra 1950’erne. Læg igen mærke til det lukkede ø – et karaktertræk, der starter hos Bindesbøll og kan følges frem til Ole Søndergaard.

”Jeg ønsker at lave en slags parallel designhistorie for skriftdesignet, men jeg vil også vise, at skrifter ikke kommer fra et historieløst miljø, men er del af en faglig udvikling. Jeg har her afgrænset mig til den udviklingsgren, som har med den arkitektfaglige og håndværksmæssige del af skriftdesign at gøre, altså analogt, og ikke digitalt, frembragte skrifter,” forklarer Steen Ejlers. 

Man kan altid lære noget af fortiden. Den tyske romantiske filosof Friedrich Schlegel beskrev historikeren som en slags omvendt profet, der bevæger sig ind i fremtiden med historien som bagage.
”Jeg ønsker at udbrede kendskabet til den særligt danske tradition, der er inden for skriftdesign – det kan være svært at sætte ord på det æstetiske i design, men der er her tale om design med et meget højt niveau, som udspringer af en helt særlig, lokal tradition. Det danske skriftdesign i det 20. århundrede var en tradition med en høj grad af kunstnerisk ubestikkelighed og en høj etik. Dét tror jeg, vi kan lære noget af i dag,” siger Steen Ejlers.