Virksomhederne er blevet så glade for samarbejdet med designforskerne på Center for Interactive Spaces i Århus, at de nu selv henvender sig for at etablere fælles projekter. Årsagen til succesen er blandt andet en bred sammensætning af dygtige forskere, og dannelsen af aktieselskabet Alexandra Instituttet, der matcher de rigtige samarbejdsparter, mener lektor Peter Gall Krogh.

Af Maj Carboni, journalist

Sammen med KMD og en række folkeskoler har Center for Interactive Spaces udviklet eBag - en elektronisk skoletaske, der inddrager elevernes mobiltelefoner i undervisningen, så de gennem dem kan få adgang til undervisningsmateriale f.eks. fra klassens elektroniske tavle. Foto: www.interactivespaces.net

LEGO, B&O, TDC og KMD. Det er blot nogle af en lang række virksomheder, som lektor og designforsker ved Arkitektskolen Aarhus, Peter Gall Krogh, har arbejdet sammen med i forskellige computer-teknologiske forskningsprojekter i løbet af de sidste ti år.

Forskningsprojekterne fører til konkrete prototyper, som virksomhederne kan vælge at videreudvikle for at sætte i produktion. Det kan f.eks. være nye typer computere til hjemmet i samarbejde med B&O eller Microsoft Research. Andre forskningsprojekter har en mere åben tematisk karakter, der minder om grundforskning.

I et sådant projekt har Peter Gall Krogh f.eks. været med til at undersøge, hvordan computerteknologi kan øge børns læring i skolen, hvilket bl.a. resulterede i udvikling af en "elektronisk skoletaske". Andre projekter fører til mindre spin off-virksomheder, der f.eks. producerer web-baserede informationsgallerier til en række danske biblioteker. 
I begyndelsen var det altid ham selv og de andre forskere, der henvendte sig til virksomhederne for at få et samarbejde i gang. Sådan er det ikke længere.
”Nu har vi efterhånden fået så god kontakt til virksomhederne, at det oftere er dem, der kommer til os end omvendt,” fortæller Peter Gall Krogh.

Succes skyldes neutralt aktieselskab
Årsagen til virksomhedernes stigende interesse for at indgå i et forskningssamarbejde skal i høj grad findes i dannelsen af Alexandra Instituttet A/S, der i 1999 voksede ud af Datalogisk Institut på Aarhus Universitet. Udgangspunktet var at skabe en neutral ramme, hvor virksomheder og forskere kunne samarbejde om konkrete forsknings- og udviklingsprojekter.
”Fordelen ved at oprette et aktieselskab er, at virksomhederne er mere trygge ved at indlede et samarbejde. På et universitet kan det være svært at finde ud af, hvem der er ansvarlig for projektet. Når instituttet er et aktieselskab, kender virksomhederne til organisationsformen, de vilkår, man arbejder under, og det juridiske grundlag,” forklarer Peter Gall Krogh.

Det er også Alexandra Instituttet, der har stået for de projekter, som han selv har deltaget i under det tværfaglige forskningscenter Center for Interactive Spaces, som bestyres af Institut for Design, Arkitektskolen Aarhus, og Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Nu er Peter Gall Krogh selv blevet innovationschef ved Alexandra Instituttet ved siden af sit job som lektor ved Institut for Design på Arkitektskolen Aarhus.

Forskning i verdensklasse
Dannelsen af et aktieselskab er dog ikke nok til at få virksomhederne til at vende tilbage for at indgå i nye fælles forskningsprojekter. Den primære årsag til Alexandra Instituttets succes skal ifølge Peter Gall Krogh findes i de gode forskningsresultater og det høje faglige niveau blandt de mange forskere, der er en del af IT-byen Katrinebjerg, hvor Alexandra Instituttet ligger.
”Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi kan bedrive forskning i verdensklasse. Vores force er, at vi kan dække hele området inden for pervasive computing, dvs. sammenkoblingen af fysisk rum og digitale kvaliteter. Der er både forskere, der er eksperter i at optimere algoritmer, og designforskere som mig, der undersøger, hvordan mennesker skal kunne arbejde med computerteknologi i hverdagen,” siger han.

Mere end 70 virksomheder, heriblandt Google, Vestas og B&O, har endda flyttet deres udviklingsafdelinger til området for at være tæt på det kreative forskningsmiljø. Den 10.000 m2 store forskerpark skal nu udvides, fordi alle lokaler er lejet ud, og flere virksomheder er interesserede i at flytte til Katrinebjerg. 

Forskningsresultater fra Center for Interactive Spaces ligger bag InfoGalleri, som er udviklet i samarbejde med en række biblioteker. InfoGalleri er et nyt medie, der kan eksponere digitalt biblioteksmateriale og anden relevant information på skærme med interaktive funktioner i bibliotekets fysiske rum. Foto: www.interactivespaces.net

Koordinering udhuler forskningstid
Den geografiske nærhed mellem samarbejdspartnere har en afgørende betydning for forskningsresultaterne, mener Peter Gall Krogh.
”Det er klart mest effektivt at arbejde tæt på hinanden, fordi man kan skabe et mere koncentreret miljø, hvor den viden man får, hurtigt kan gives videre. Al kommunikation kan ikke foregå over websites. Man skal ikke undervurdere den uformelle udveksling af viden, der sker, når man står over kaffeautomaten eller spiser frokost sammen. Det er ofte det, der driver tingene fremad,” siger Peter Gall Krogh.

Jo større spredning, der er mellem parterne, jo flere statusmøder og kommunikationskanaler skal man have for, at folk kan kommunikere og byde ind med viden og resultater. Derfor kan det blive et tidsmæssigt problem, hvis samarbejdsparterne fysisk arbejder langt fra hinanden.
”Det største minus ved at samarbejde med virksomheder er, at koordineringen mellem de forskellige parter kan tage lang tid. Da der sjældent eksplicit er afsat midler til det i budgettet, er der en fare for, at forskningstiden bliver udhulet, fordi tiden til koordinering må tages fra forskningen,” siger han. 

Det rette forskningsdesign tager tid
En anden ting, der normalt heller ikke er med i budgettet, er den tid, det tager at finde de rigtige samarbejdspartnere og den bedste måde at tilrettelægge forskningsprojektet på.
”Folk er ikke altid så gode til at afsætte tilstrækkelig tid til selve forskningsdesignet, for hvem skal betale for det?” spørger Peter Gall Krogh.
Et godt forskningsdesign og de rigtige samarbejdspartnere er ellers afgørende for, at et samarbejde bliver succesfuldt, mener han.
”Hvis man for eksempel vil lave et forskningsprojekt om fremtidens energiforsyning, er det vigtigt, at man tager stilling til sagens mange aspekter. Hvis formålet med et projekt er at få flere til at bruge vedvarende energi, kan det være et spørgsmål om design, men der vil også være tekniske problemstillinger, der skal løses. Derfor er det vigtigt, at man får sat de rigtige forskere sammen, i forhold til det spørgsmål man har,” siger Peter Gall Krogh.

Derfor er en af Alexandra Instituttets vigtigste funktioner at matche de rigtige forskere og virksomheder. Inden for deres område har de efterhånden oparbejdet en stor viden om både forskernes og virksomhedernes ekspertiser, så de hurtigt kan introducere de rigtige samarbejdspartnere for hinanden.

De holder også workshops, hvor forskere og virksomheder har mulighed for at møde hinanden for at diskutere og idéudvikle på fremtidige forskningsprojekter. Peter Gall Krogh taler for, at offentlige og private fonde og forskningsrådene burde betale for lignende workshops inden for andre forskningsområder. Han råder forskere og virksomheder, der er interesserede i et samarbejde, til at opsøge mere erfarne kolleger f.eks. på Alexandra Instituttet for at få vejledning om, hvad et samarbejde indebærer.
”Det er vigtigt at sammensætte projekterne, så man får både fornuftig forskning og gode produkter ud af det,” siger Peter Gall Krogh.

Forskere fra Center for Interactive Spaces har sammen med bl.a. Arkitema, Dansk Data Display og Århus Kommune udviklet Wisdom Well. Det er en vidensbrønd, der har form af en interaktiv gulvflade og er beregnet til læring og vidensdeling på skoler. Foto: www.interactivespaces.net

Ny viden til både forskere og virksomheder
Et godt forskningssamarbejde skal give virksomhederne nye teknikker og viden, som de kan bruge til at udvikle nye produkter eller til at udvikle deres virksomhed mere generelt.
Forskerne skal derimod have mulighed for at generere en ny viden, der ikke kun er knyttet til et bestemt produkt, men er generelt anvendelig inden for et område.
”Som forskere skal vi kunne bidrage med noget, som vores kolleger rundt om i verden ikke har hørt om før. Det kan være et bidrag til en ny teori eller en ny metode eller teknik, som vi også kan bruge i undervisningen af de studerende,” siger Peter Gall Krogh.

Et eksempel på dette er udviklingen af den "elektroniske skoletaske", et stykke software, der i dag er licenseret af KMD (tidligere Kommunedata). Idéen med forskningsprojektet var, at skoleelever ved hjælp af en slags udvidet mobiltelefon let skal kunne dele dokumenter med hinanden og lærerne via skolens computere og en fælles storskærm i klassen.

Udviklingen af konceptet skabte på den IT-tekniske side ny viden for forskerne, ligesom designprocessen indebar en udvikling af en række teknikker og metoder til inddragelse af børn i designprocesser. Når forskernes interesse er opfyldt, stopper det fælles projekt, og virksomhederne må selv tage de sidste skridt i forhold til den konkrete produktudvikling. Således er KMD i øjeblikket i gang med at videreudvikle prototypen på den elektroniske skoletaske for at sætte den i produktion i løbet af året.

For at kunne gøre brug af forskningssamarbejdet er det afgørende for forskerne at sikre sig rettighederne til at formidle deres resultater i videnskabelige tidsskrifter, understreger Peter Gall Krogh.
”Vi skal selvfølgelig ikke udlevere virksomhedernes interesser eller spolere deres muligheder for at tage patent på et bestemt produkt ved at få publiceret en artikel om forskningsresultaterne for tidligt. Men som forskere skal vi kunne fortælle frit om vores forskning og for eksempel ikke holde negative resultater tilbage,” siger han.

Det har der dog ikke været nogen problemer med i de samarbejdsprojekter, som Peter Gall Krogh selv har været en del af. De har resulteret i mere end 100 publikationer over fem år, og det er han rigtig godt tilfreds med.

Mind Design #6, 2008