I den globale økonomi spiller innovation og kreativitet en stadig større rolle. Ifølge den amerikanske økonom Richard Florida er den helt store udfordring for lande og regioner at fastholde og tiltrække netop kreative og innovative mennesker – og at sikre de bedst mulige rammer for, at kreativiteten styrkes. Er Danmark en region eller del af en region, der befordrer kreativitet? Og kan vi pege på nogle særlige kreative værdier som platform for en ’dansk’ profil i den globale konkurrence?

Af Mads Nygaard Folkmann

Innovation og kreativitet er svært håndgribelige størrelser. Derfor kan det være svært at måle dem. Ikke desto mindre kan man forsøge, for at vurdere om man er på rette spor. I en analyse ud fra kvantificerbare kriterier har den amerikanske økonom Richard Florida i bøgerne The Flight of the Creative Class (2005) og Who’s Your City? (2008) peget på, at den økonomiske udvikling fremover vil foregå i megaregioner, der kan bestå af et eller flere kraftcentre i netværk med hinanden, f.eks. Milano og Torino eller Frankfurt am Main og Stuttgart. Ifølge ham har vi i Danmark og Skandinavien et problem.

Det mener Filip Lau, partner i konsulentvirksomheden ReD Associates, dog ikke. Han peger på, at der i Skandinavien er en række særlige værdier og en særlig kulturel baggrund – især afspejlet inden for design – som det gælder om at holde fast i, opdyrke og profilere sig på.

Danske værdier. Konsulentvirksomheden ReD Associates lavede et projekt for Københavns Kommune, der satte fokus på, hvilke værdier byen skal markedsføre sig på over for omverden. Resultatet blev, at byen under overskriften 'you can have both' skal vise, at tilsyneladende modsætninger kan lade sig gøre på samme tid, f.eks. industri/økologi, karriere/børn, fortid/fremtid – København er en rigtig storby, men samtidig er havnen så ren, at man kan bade i den.

Kritisk masse
Richard Florida pointerede i et interview i ugebrevet Mandag Morgen den 10. marts 2008, at Skandinavien nok kan anses at være et ”verdensklassecenter for den kreative økonomi, men mangler megaregionens kritiske masse”, hvor effektiv infrastruktur og stærke innovative miljøer sikrer den bedst mulige udvikling. Floridas anbefaling er derfor, at Skandinavien skal søge at skabe forbindelser til den store nordeuropæiske megaregion, der findes omkring Amsterdam, Antwerpen og Bruxelles.

Men er det hele historien? Sat på spidsen udgør Skandinavien ikke engang en ’dal’ mellem to megaregioners højdedrag, men ligger afsondret i periferiens yderkant. Men i stedet for at begræde dette faktum kan man spørge til, hvad Danmark og Skandinavien har at tilbyde i den globale økonomi, ligesom man også kan spørge til, om der i Skandinavien i det hele taget er en form for kulturel enhed, der giver mening af tale om det skandinaviske.

Velfærden som værdi
Ifølge Filip Lau, der er bosat i Hamborg som leder af ReD Associates tyske afdeling, giver det god mening både at tale om Skandinavien som en kulturcirkel og om en skandinavisk værdibaseret tilgang til produktudvikling og innovation.
”Set udefra – og især lige syd for Danmarks grænse – er der ikke tvivl om, at det skandinaviske er noget særligt og noget, som er anderledes end den nordeuropæiske region, som jeg befinder mig i,” fortæller Filip Lau.
"Tilsvarende findes der også her en lang række forestillinger om, hvad det skandinaviske er for noget, f.eks. i værdien af velfærdsstaten, der skaber gode rammer for et godt liv.”

Filip Lau peger på, at danske/skandinaviske værdier kan være et konkurrenceparameter i den globale konkurrence.
”Microsoft har den største udviklingsafdeling uden for USA i Vedbæk. Hvorfor? Fordi man i Danmark kan tilbyde nogle vilkår, der kan tiltrække den bedste arbejdskraft.”

Han mener, at det blandt andet handler om selve måden at arbejde på, hvor vi har en stærk kultur for at løse opgaverne i samarbejde og være fokuseret på selve projektet i stedet for et evt. politisk spil i kulissen.
”Men det handler i særdeleshed også om, at velfærdsstaten er indrettet på en måde, så arbejdskraften bliver fritaget for en masse bekymringer på det sociale område, f.eks. børnepasning. Balancen i Danmark mellem privat og offentligt giver en god work/life-balance, og dét frigiver en masse produktiv energi til selve arbejdet,” siger han.

Skandinavisk smag. For at få gennemslagskraft på det europæiske marked ønskede Samsung at indarbejde danske designværdier – enkelhed, stilmæssig klarhed og høj funktionalitet – i en ny serie af fladskærmsfjernsyn. Serien blev efterfølgende også markedsført ud fra sit slægtskab med dansk designtradition.

Designværdier
De skandinaviske værdier går også ind i designet af konkrete produkter. ReD Associates var involveret i et stort udviklingsprojekt med den koreanske elektronikgigant Samsung, der ønskede at lave en ny serie af fladskærmsfjernsyn til det europæiske marked. Filip Lau forklarer, at Samsung fokuserede på skandinavisk ’smag’, dvs. et enkelt, ærligt og funktionelt formsprog.

Tanken er, at skandinaviske forbrugere er kræsne forbrugere, såkaldte ’high end life-seekers’, der stiller så høje krav til et produkt, at hvis man kan have gennemslagskraft på f.eks. det danske marked med sit design, kan man have gennemslagskraft alle steder. Resultatet blev en ny produktlinje, der bl.a. også blev udstillet i Dansk Design Center som et eksempel på dansk designtraditions store potentiale.

Derfor spiller en række mere uhåndgribelige faktorer en væsentlig rolle.
”De koreanske designere havde dyb respekt for vores designtradition, som de meget gerne ville være en del af,” fortæller Filip Lau.
”En del af udviklingsprocessen gik ud på, at de kom til Danmark – selvfølgelig for at udveksle idéer, men også for at fornemme den stemning, der er, og som kan være meget svær at gribe i den form for kvantitativ, økonomisk kalkule af det kreative potentiale, som Richard Florida står for."

Filip Lau mener, at magasinet Monocle havde fat i noget, da det her før sommerens placerede København som nr. 1 på det såkaldte Quality of Life Index, som netop inkluderer mere bløde faktorer som selve oplevelsen af at være et bestemt sted.

På tværs af megaregionen
At man kan afsøge og identificere et værdigrundlag at arbejde med design, kreativitet og innovation ud fra, er da heller ikke kredsen omkring Richard Florida fremmed. Charlotta Mellander, forskningsleder ved Prosperity Institute of Scandinavia på Internationella Handelshögskolan i Jönköping, som indgår i Floridas videnskabelige netværk, mener da også, at der er muligheder for forskellige strategier på et lokalt niveau, så som et højt videns- og uddannelsesniveau.

Skandinavien i periferien? Set ud fra økonomen Richard Floridas overvejende kvantitative kriterier har Danmark og resten af Skandinavien ikke en geografisk placering til at være et kraftcenter. Men det kan vi måske kompensere for ved at udnytte de særlige værdier, der knytter sig til Skandinavien, og på den måde tiltrække innovation og kreativitet. Kilde: www.whosyourcity.com.

“Jeg mener, at et højt niveau af lokal menneskelig kapital i vidt omfang kan kompensere for størrelse,” forklarer Charlotta Mellander.
“Med andre ord, hvis man ikke kan udvikle en megaregion, kan man kompensere ved at tiltrække talent og investere i uddannelse. Jeg er imidlertid meget enig med Richard Florida i, at størrelse er vigtigt. Effekten af klyngedannelse har stor betydning for produktiviteten.”

Omvendt handler det også om, at en lokal dansk selvtilfredshed med egne dyder ikke fører ind i fremtiden. Det er ReD Associates et godt eksempel på, da de netop har valgt en global strategi; deres arbejdsfelt og udviklingspotentiale begrænser sig ikke til Danmark. Filip Lau råder andre til også at tage de danske værdier med sig, men at gøre det med en åben og internationalt orienteret indstilling.

Værdier at bygge videre på
Et bud, på hvad vi fremadrettet kan gøre i Danmark, er, at vi kan operere med to forskellige indfaldsvinkler på samme tid.

På den ene side kan vi bygge videre på de design- og samfundstraditioner, vi har. Det er også udgangspunktet for den fælles forskningsprofil, som de fire designinstitutioner under Danish Centre for Design Research har udviklet. En tradition forfalder til fortidig arv, hvis den ikke til stadighed fornys og fordomsfrit gentænkes.

På den anden side er det afgørende at skabe de bedst mulige rammer for vækst, og for at det kreative kan befordres. Netop dét er Floridas afgørende pointe og grunden til, at han hævder megaregionens betydning. Derfor bør vi også tage hans synspunkt alvorligt og se på, hvordan vi – på trods af den manglende andel i en megaregion – alligevel kan tiltrække og fastholde den bedst mulige arbejdskraft. Vi kan se på, hvordan vi med udgangspunkt i de tre t’er, der for Florida karakteriserer og befordrer den kreative klasse, kan skabe et samfund med en høj grad af talent, teknologi og tolerance.

Relevante link
www.creativeclass.com
www.whosyourcity.com
www.redassociates.dk
www.ddc.dk/presse/DDC/Samsung_og_dansk_design
www.prosperityinstitute.se

 

Den kreative klasse Den amerikanske økonom Richard Florida satte med bogen The Rise of the Creative Class (2002) gang i debatten om, hvad kreativitet er, og hvad der skaber kreativitet. Han indførte ’den kreative klasse’ som en betegnelse for den gruppe af mennesker, der skaber vækst og udvikling i nutidens post-industrielle samfund. Den kreative klasse rækker ud over klassiske produktions- og servicefag og tæller en lang række beskæftigelsesområder inden for bl.a. videnskab, produktudvikling, uddannelse, oplevelsesøkonomi og design. Den kreative klasse bestemmes ikke alene ud fra type af beskæftigelse, men kan også beskrives med en række karaktertræk, som samtidig er med til at befordre, at det kreative kommer til udfoldelse. Richard Florida bruger tre t’er, talent, teknologi og tolerance. En stor talentmasse og et vis niveau af teknologisk kunnen og innovation er nødvendige forudsætninger for, at det kreative kan komme til udfoldelse. Tilsvarende peger Florida på, at et åbent samfund med tolerance over for nyt og anderledes, for alternativ livsstil og indvandring, vil have bedre forudsætninger for ny udvikling og forandringsparat tænkning.

Mind Design #11, 2008