Dagslys er en kompliceret størrelse. På en arbejdsplads kan solens lys være en kilde til velvære og trivsel, men lyset kan også blænde – en computerskærm er f.eks. ikke meget værd i direkte sollys. En anden gene kan være en for høj opvarmning af de lokaler, man befinder sig i.
Det er udgangspunktet for det forskningsprojekt på Designskolen Kolding, der med titlen ”Regulering af dagslys i offentligt miljø” arbejder på at udforske samspillet mellem dekoration, nye materialer, teknikker og modeller.

Af Mads Nygaard Folkmann

DFDS’s hovedsæde i København, arkitekt: Dissing + Weitling. Kontorbyggeriet er taget i brug i 2003, varmeribberne er påmonteret efterfølgende. Ribberne giver kraftige slagskygger.

Hvordan kan vi som beboere i boliger eller personale i kontormiljøer styre dagslyset? På den ene side vil vi gerne nyde og bruge lyset og varmen fra det, og på den anden side skal det ikke genere eller varme for meget. Det er en af de store udfordringer for forskningsprojektet ”Regulering af dagslys i offentligt miljø” på Designskolen Kolding. Projektet baserer sig på en systematisk beskrivelse, analyse og afklaring af det tekstile felt. Det er startet i januar 2007 og kører indtil videre til og med juli 2008.

Projektet gennemføres af Vibeke Riisberg, lektor og ph.d.; Joy Boutrup, lektor og tekstilingeniør og Annette Andresen, forskningsassistent og tekstildesigner, alle ved Designskolen Kolding. Der er tidligt sket en nødvendig afgrænsning, således at projektet fokuserer på indvendig lysafskærmning til eksisterende byggeri. Det, der søges, er både generelle principper for afskærmning og udvikling af en prototype, der kan danne basis for et nyt produkt.

Inspiration. Traditionel tekstilafskærmning: Blondegardin.

Dagslys – og behageligt lysindfald
Projektets hovedtese er, at det er muligt at optimere lysafskærmning ved at forene dekoration og funktion. Formålet er ikke at holde lyset ude, men at fremme brugen af dagslys for at skabe et behageligt lysindfald, som kan reguleres efter brugernes individuelle behov, fortæller Vibeke Riisberg.

”Vi arbejder ud fra en tese om, at det er muligt at optimere lysregulering ved en variabel kombination af total afskærmning, filtrering, diffusion og direkte lysgennemgang ved perforering. Hertil kommer en energibesparelse, når man ikke behøver bruge kunstigt lys. Mange steder er afskærmningen blevet så effektiv, at man har brug for kunstigt lys indendørs, også om sommeren!”

Inspiration. Teknologisk baseret metalafskærmning: L'Institut du Monde Arabe i Paris. Lysindfaldet i bygningen reguleres med en blændemekanisme, der styres af en sensor. Arkitekter: Jean Nouvel, Pierre Soria og Architecture Studio, 1987.

Projektets fokus ligger på udvikling af fleksible, regulerbare løsninger til indvendig brug, og det handler ikke kun om lys, men også om muligheden for at dæmpe den varme, der også er en effekt af stærkt sollys. Derfor er det en afgørende del af projektet at undersøge varmereflekterende materialer og folier med ultraviolet og infrarød reduktion i kombination med lysregulerende mønstre og tekstile materialer.

Systematik og nyudvikling
Vibeke Riisberg fortæller, at projektet er startet med en helt konkret kortlægning af eksisterende produkter og løsninger: Hvad findes der på markedet, og hvordan arbejdes der med afskærmning i eksisterende byggeri? Projektgruppen har på den måde foretaget fotoregistrering af seks kontorbygninger, der alle er taget i brug mellem 2002 og 2005.

I den næste fase er der systematisk-eksperimentelt foretaget forsøg med fibre, materialer, materialebearbejdning, teknikker og dekoration; det er på dette punkt, at projektet har sluppet eksisterende forhold og forsøgt af finde nye løsninger. Dette sker samtidig med, at der hele tiden udvikles nye materialer og teknologier rundt omkring i verden; projektet har herved også karakter af vidensopsamling.

Mønster set fra siden – når lyset falder skråt opstår et æstetisk spil af fordoblinger og brydninger.

Samarbejde og intelligent design
Som et fundament for projektets fremdrift peger Vibeke Riisberg på de forskellige kompetencer, projektgruppen repræsenterer.
”Joy er som tekstilingeniør hurtig til at gennemskue de tekniske aspekter af f.eks. nye materialer, ligesom hun kan ’oversætte’ mellem ingeniører og designere. Annette er tekstildesigner og desuden arbejdet med grafisk design, så hun har en anden angrebsvinkel på det visuelle og har dertil lavet en række vigtige computeranimationer, som vi har brugt i vores arbejde. ”Min egen vinkel er at arbejde med tekstildesign som en helhed af mange størrelser; bl.a. materiale, teknik, funktion og æstetik”, siger hun. 

Mønster konstrueret ud fra et sekskantet grid. Trykteknikken er udbrænding, der her resulterer i et hulmønster. Pga. de to lag materiale, stoffets åbenhed og vævning opstår en organisk moiré-effekt, som tilfører mønstret en ekstra dimension.

”Der er i dag i tekstildesign meget tale om at bruge intelligente, ’smarte’ materialer”, forklarer Vibeke Riisberg. ”Jeg vil tale om det på den måde, at vi arbejder med intelligent design, hvor vi tager stilling til den teknologi, vi anvender – hvad er konsekvenserne af det, f.eks. i energiforbrug og for miljøet? – og hvor vi arbejder med helheden i designet af funktion, teknologi og æstetik. Især det æstetiske er vigtigt, hvis brugerne skal kunne relatere sig til de endelige løsninger – omgivelsernes æstetiske udformning spiller en væsentlig rolle for det fysiske velvære på arbejdspladsen. Vi arbejder med det på den måde, at vi bruger design til at skabe en ramme for indretningen af et kontormiljø, som samtidig giver plads til, at brugerne kan udfylde det. Designeren har her et stort ansvar for at bestemme rammen for den funktion og æstetik, der skal udvikles.”

Den æstetiske dimension
Netop derfor er projektet også defineret i et krydsfelt mellem funktion og dekoration. For Vibeke Riisberg handler det om at udnytte tekstildesignernes kompetence til at arbejde æstetisk med dekoration. ”Det er jo et af de svære områder, vi her er inde på,” uddyber hun. ”For hvordan tale om det æstetiske? Vi mangler at udvikle et fælles sprog på det her område. Noget af det, vi har gjort i projektet, er at forsøge at bruge dekorationen funktionelt, dvs. udforske hvordan f.eks. ornamenter også kan slippe mere eller mindre lys ind. Mønsteret spiller en stor rolle, og eftersom vi har valgt at arbejde med en model, hvor to flade lag af tekstil kan reguleres i forhold til hinanden, har vi også søgt at udvikle en struktur, der kan gentages og lægges oven på hinanden. Ved at arbejde med to lag tekstil, der kan justeres i forhold til hinanden, får vi samtidig et fleksibelt princip i forhold til regulering af både varme og lys.”

Modelopstilling på Designskolen Kolding i skala 1:4.

Mønster og transparens
”Det mønster, vi arbejder på i øjeblikket, bygger på en geometrisk sekskant, der kan give en motivforskydning i to lag, uden at det virker kaotisk. Vi har valgt at arbejde med et mønster, der både er åbent og lukket, og samtidig har det for udviklingen af princippet skullet være så neutralt og generelt som muligt. Det er vigtigt, at vores løsningsforslag skal ses som et princip – udviklingen af en endelig løsning, der kan tages i brug, kræver deltagelsen af en industriel designer. Men det afgørende er, at vi undersøger forholdet mellem mønstre og deres transparens; dvs. hvordan lyset trænger igennem materialerne og diffuserer lyset. En del af denne undersøgelse er en modelopstilling i skala 1:4, hvor vi afprøver forskellige variationer af mønsteret og måler lysintensiteten. En særlig egenskab er i øvrigt den såkaldte moiré-effekt, der opstår, når to eller flere lag transparent stof hænger bag hinanden, hvilket tilfører mønstret en ekstra dimension.”

Modelforsøg med lysindfald. Lysstyrken måles generelt; på gulvet og i skyggen.

”Samtidig er de fysiske afprøvninger vigtige, fordi den æstetiske dimension også bliver kvalificeret ved at blive afprøvet konkret. Når vi har sat en model op, er det lettere at se, om det virker godt eller ej. I vores forslag har vi ladet os inspirere af forskellige typer af løsninger, der efter vores mening er æstetisk velfungerende – som f.eks. blondegardiner eller Instituttet for den arabiske verden i Paris – men det er afgørende, at vi forsøger at finde det rette princip til vores eget formål.”

Eksperiment med struktur i 3-D. Strukturen kan foldes sammen og udvides.

Status nu
I en vis forstand er projektet kun påbegyndt, og hvis man skal se det bredt med alle de implikationer, det kan have, er omfanget af det enormt; Hvordan kan man også arbejde med udendørs afskærmning, hvordan kan man udarbejde principper, der kan implementeres i nybyggeri, og hvad betyder specifikke klimatiske forhold? Netop derfor har projektet en styrke ved at være startet med en afgrænsning; det har initieret et forskningsfelt, som så kan udvikle sig herfra.

”Lige nu kører vi ad to spor: Vi har opdaget, at det kan give et for hårdt lys, hvis vi bruger for enkle mønstre. Vi har gjort os nogle bestemte erfaringer med materialer og teknikker, som gør, at vi kan arbejde med nye mønstre, deres æstetik og funktion. Og så har vi udvidet feltet lidt og skal nu til at eksperimentere med tekstiler i 3-D, altså noget andet end de flade tekstiler, vi hidtil har arbejdet med. Det venter vi os meget af,” siger Vibeke Riisberg.

Projektets baggrund
Projektet har baggrund i en interesse for lysets betydning for helbredet, hvilket er et område, der allerede er forkset en del i. Det er relativt velbeskrevet i forbindelse med kontorbyggeri – Statens Byggeforskningsinstitut har f.eks. i 1999 udgivet en stor rapport om emnet. Kernen i forskningsprojektet i Kolding er at spore denne problemstilling ind på designfeltet og derigennem udvikle nye løsningstyper til regulering af dagslys; helt konkret både at anvende eksisterende metoder inden for tekstildesign og at afsøge nye metoder.

Projektidéen er skildret i 2005 i rapporten ”Forskning i tekstildesign – en undersøgelse af potentialer” ved Anne Louise Bang og Kirsten Nissen. I projektbeskrivelsen hedder det, at projektet ”tager udgangspunkt i de særlige forudsætninger, som findes i det forskningsmiljø, der er under opbygning ved Designskolen Kolding”, dvs. det netop igangsatte Tekstilkonsortium (læs artikel).

Projektet er støttet af KVADRAT, Center for Designforskning og Kulturministeriets forskningspulje. Interesserne i det rækker derfor fra forskningsområdet til erhvervslivet, og derved er projektet også et forskningsprojekt, som Designskolen Kolding har valgt at satse på strategisk.

Mind Design #2, 2007