Grafisk designer og ph.d-studerende ved Royal College of Arts, Sofie Beier, har sat sig for at finde ud af, hvorfor en bestemt skrifttype er læsbar. Formålet er at udvikle nye fonte, der både er lette at læse og har en æstetisk værdi. Det fortalte hun om til et propfyldt aftenarrangement, der også bød på syv tyske font-kunstnere.

Af Maj Carboni, journalist

"Readers read best what they read most". Citatet er projiceret op på den hvide væg hos det grafiske bureau Pleks, hvor ph.d.-studerende Sofie Beier fra Royal College of Art i London skal holde foredrag om sammenhængen mellem læsbarhed og skriftdesign. Lokalet er fyldt, så de fremmødte må sidde på klapstole, i vindueskarme og på gulvet. Der er kommet overraskende mange, siger grundlæggeren af Pleks, Mads Quistgaard, som byder velkommen til det, han selv kalder et ”nørde-arrangement”.

Citatet på væggen er netop det, som Sofie Beier har villet udfordre med sin forskning, indleder hun.

Med en baggrund som grafisk designer har ph.d.-studerende Sofie Beier, hvad hun selv kalder en "typografisk fascination". Hendes forskning giver konkrete bud på, hvorfor nogle skrifttyper er lettere at læse end andre. Her har hun dog leget med det helt ulæselige - bogstaver, som ikke forholder sig til et eksisterende alfabet. Foto: Sofie Beier

”Det er en udbredt teori blandt designere og forskere, at folk læser mere effektivt, når de læser en skrifttype, som de er vant til at læse. Det betyder i sin yderste konsekvens, at man burde begrænse antallet af skrifttyper til nogle ganske få af de eksisterende skrifttyper,” siger hun.

Med en baggrund som grafisk designer, synes Sofie Beier dog, at det ville være en kedelig løsning. Hendes forskningsprojekt har derfor som formål at udvikle nye skrifttyper, der både er grafisk interessante og samtidig lette at læse.

Design giver ny tilgang
Som grafisk designer adskiller Sofie Beier sig fra andre forskere, der tidligere har forsket i skrifttyper. Langt de fleste undersøgelser af skrifttyper er nemlig lavet af kognitive psykologer, der har undersøgt, hvilke af de eksisterende fonte, der er lettest at læse. Sofie Beier har derimod undersøgt, hvorfor nogle skrifttyper er lettere at læse end andre.

Ved at undersøge bogstavernes grundformer kan hun finde nogle konkrete karakteristika ved de enkelte bogstaver, som kan bruges til at designe nye skrifttyper. Sofie Beier viser de fremmødte forskellige bogstaver, som hun har designet og afprøvet på 41 testpersoner med forskellig nationalitet. Det har hun gjort dels ved at lade testpersonerne se bogstaverne i meget kort tid og dels ved at lade dem gå tættere og tættere på bogstavet d, indtil det blev genkendeligt. d er nemlig i den eksisterende forskning defineret som det bogstav, der er lettest at genkende. Derefter lod Sofie testpersonerne se flere bogstaver og noterede, hvilke bogstaver, der blev forvekslet med andre.

Ved hjælp af den metode fandt hun f.eks. ud af, at et lille såkaldt et-etages a og et e med en lukket form, let bliver forvekslet med et o. Derimod bliver a og s lettere at læse, hvis man designer dem på en mere utraditionel måde, så noget af bogstavet går over eller under x-højden, der i grafisk fagsprog er de to linjer, som et lille x holder sig indenfor. Sofie Beier fik bekræftet en del af sine teser, men der var også overraskende resultater. Hun havde for eksempel troet, at et åbent s er lettere genkendeligt end et lukket, men det viste sig at være omvendt.

Kan man lave den perfekte skrift?
På baggrund af sine forskningsresultater har Sofie Beier designet tre nye skrifttyper, der inddrager de kendetegn ved bogstaverne, som testpersonerne havde lettest ved at læse.
”Vil det så sige, at det er muligt at designe en skrifttype, der universelt er den bedste at læse?” lyder et af spørgsmålene fra det engagerede publikum.

Sofie Beier forsker i skrifttypers læsbarhed. Hendes forskning viser blandt andet, at et lukket 'e', som er det sidste af disse fire, ofte forveksles med et 'o'. De to midterste åbne 'e'´er med lille inderform blev derimod nemt forvekslet med 'c'.

”Nej, det er jeg ikke tilhænger af. Det afhænger i høj grad af situationen om en bestemt skrift er perfekt. Hvis en skrift for eksempel skal bruges til trafikskilte, så burde man i princippet teste den på vejene i alle typer vejrforhold med forskellige typer af mennesker,” svarer Sofie Beier.

Derfor er resultaterne af hendes egen undersøgelse kun vejledende, forklarer hun. Det ville også være relevant at teste de enkelte bogstaver i sammenhæng med andre. En bestemt type c lige før en bestemt type l, kan måske forveksles med et d afhængig af designet. Problemet er, at der er utrolig mange kombinationer af bogstaver, situationer og andre ting som f.eks. linjeafstand, der er svære at adskille fra hinanden i et forsøg.
”De metoder, man bruger i forskningen, er egentlig kun i mangel af bedre,” siger Sofie Beier. 

Skrifter er hurtigt vanedannende
Det næste skridt for Sofie Beier er at undersøge, hvor hurtigt en læser vænner sig til en ny skrifttype. Det vil hun gøre ved at undersøge, hvad der sker med læsehastigheden, når testpersonerne bliver sat til at læse en ny skrifttype over længere tid. Hendes hypotese er, at en læser ret hurtigt lærer en ny skrifttype at kende så godt, at læsehastigheden stiger.

Det sidste 'a' er et såkaldt et-etages 'a', som i Sofie Beiers test let blev forvekslet med et 'o'. Når et 'a' derimod går op over x-højden, som det tredje eksempel her, bliver det nemmere at læse.

Det bekræftes af en fra publikum, der selv har lavet et lignende forsøg. Her blev bogstavet d konsekvent udskiftet med en firkant, hvilket læserne hurtigt vænnede sig til.

Sofie Beiers videre forskning vil dermed bidrage til en mere generel viden om, hvad der sker, når en person bliver præsenteret for en ny skrifttype. Det kan være afgørende i overvejelserne, når nye skrifttyper skal designes.
”Hvis det viser sig, at det har stor betydning, hvor godt man kender en skrifttype, så skal vi nok være mere konservative i forhold til at introducere nye skriftdesign. Hvis det derimod viser sig ikke have så stor en indflydelse, så kan vi godt være langt mere aggressive i forhold til at designe nye letlæselige skrifttyper,” siger hun. 

Magasin dedikeret til fonte
Efter en livlig diskussion med publikum om forskning i skrifttyper, der fortsatte langt ind i pausen, var det tid til at høre om en mere alternativ måde at arbejde med fonte på. En gruppe af syv tyske kunstnere fortalte om produktionen af deres kunstmagasin, der ved hver udgivelse skifter navn efter den font, som konsekvent bliver brugt i det enkelte nummer.

Sofie Beier havde troet, at et åbent 's' (det første her) var lettere at genkende end et lukket (det midterste), men hendes forskning viser, at det er omvendt. Skal det være endnu lettere at genkende, skal skrifttypedesigneren lade 's'´et gå under linjen, man skriver på, som ved det sidste her.

Således har de blandt andet udgivet magasiner med navnene Helvetica, Times, Tiffany og Memphis. Nogle er kendte skrifttyper, mens andre er designet af unge, forholdsvist ukendte font-designere. De kunstnere, der bidrager til magasinet kan så vælge at lade sig inspirere af den pågældende fonts udseende eller historie.

Til udgivelsen af hvert nummer holder kunstnergruppen et release party med tema efter skrifttypen. Da magasinet fik navn efter fonten Techno, blev udgivelsesdagen for eksempel til en techno-fest.
”Vi har valgt at dedikere hvert nummer af vores magasin til en bestemt skrifttype i anerkendelse af, at enhver font har sit helt eget udseende, historie og indhold,” fortalte en af de syv unge kunstnere. Næste nummer af magasinet bærer navnet på en skrifttype, som Pleks har designet specielt til dem.

Foredraget med Sofie Beier var en del af en uges workshop mellem den 26. marts og 2. april 2008 om sammenhængen mellem læsbarhed og skriftdesign. Det var arrangeret af ‘Danish Faces’ (Forum for skriftdesign) og Kunstakademiets Arkitektskoles designafdeling (studieafdeling 11).  Læs mere om Sofie Beiers forskning på www.sofiebeier.dk Se forsiderne på det tyske kunstmagasin på www.theselection.net/zeitschrift Bogstaveksemplerne er fra skrifttypen Ovink udviklet af Sofie Beier. Illustrationer: Sofie Beier.

Mind Design #8, 2008