Open access – ­fremtiden for forskningen?

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Er fri og gratis adgang til alle forskningsresultater via internettet, open access, fremtiden for forskningsmiljøerne både i Danmark og internationalt, eller er open access tværtimod en trussel mod offentliggjorte forskningsresultaters troværdighed? En udvikling hen imod større brug af open access breder sig fra naturvidenskaberne til samfundsvidenskaberne og humaniora. Men der er udfordringer, som skal tackles på vejen.

Af Hans Emborg Bünemann

I forskningsmiljøer verden over har der i de senere år verseret en diskussion om pro et contra ved open access. Princippet om, at forskningsresultater i videst muligt omfang skal komme samfundet til gode, er det svært at være uenig i. Og her er den online-baserede udbredelse af viden et oplagt bud. Ved at give enhver med en internetforbindelse ubegrænset adgang til den viden, der produceres i alle forskningsmiljøer i hele verden, vil forskningen hurtigere kunne nå resultater, der gavner såvel forskningsmiljøerne som hele samfundet og dermed menneskeheden. Det mener Steven Shaviro, der er professor ved Wayne State University i Detroit, Michigan, USA. Han fortæller, at en bevægelse til fordel for open access omkring årtusindeskiftet begyndte at brede sig fra nogle af de mest prestigefyldte universiteter som f.eks. Harvard University.

CBS Bibliotek. Copenhagen Business School har vedtaget en open access-politik, der bygger på princippet om, at alle forskningspublikationer skal kunne læses og distribueres via internet uden finansielle, tekniske eller juridiske restriktioner. Foto: Jakob Boserup for CBS

Adgang til viden

Steven Shaviro gæstede i slutningen af marts 2010 Danmarks Designskole for at deltage i et seminar om musikvideoens kritiske potentiale og æstetiske muligheder. Han betoner, at open access kan være med til at åbne adgangen til den viden, der publiceres i f.eks. antologier og forskningstidsskrifter. Han lægger selv stor vægt på at gøre sin produktion gratis tilgængelig for alle, siger han og fortsætter:
”Akademisk forskning er ikke tilgængelig for alle. Man skal være tilknyttet et universitet, ellers kan man ikke få adgang til forskningstidsskrifter og bøger. Jeg var på et tidspunkt bidragyder til en antologi, og jeg var ked af at se, at den kostede 80 dollars i boghandlen. Det har jeg ikke noget ønske om at gentage.”

Samme redaktionelle proces

Ideen bag open access er netop, at den enkelte læser ikke længere skal betale for adgang til tidsskrifterne. Med open access dækkes udgiften af forfatterne, dvs. af deres institutioner, således at det kan koste penge at publicere i et open access-tidsskrift, men ikke at læse det.

Spørgsmålet er, om disse finansielle forhold kan true open access-tidsskrifternes kvalitet og faglige niveau. Her ser Steven Shaviro ingen tegn på, at den redaktionelle sikring af relevans og aktualitet er i fare.
”Der er ikke nogen grund til, at den akademiske peer review-proces og den redaktionelle linje skulle blive påvirket af open access,” siger han og understreger, at tidsskrifters prestige og kvalitet i høj grad afhænger af, hvem der skriver i dem.

Strategiske muligheder

Heller ikke Flemming Poulfelt, professor og prodekan for vidensudveksling og formidling ved Copenhagen Business School (CBS), mener, at det akademiske niveau eller forskningstidsskrifternes troværdighed vil lide under overgangen til open access. Så længe forskningspubliceringen er organiseret i en tidsskriftsstruktur, kan den kendte peer review-metode fortsætte. Til gengæld ser han nogle strategiske fordele for CBS ved at være i front på dette område.
”Vi har tradition for at være proaktive på formidlingsdelen. Open access bidrager til det generelle formål med vores formidling, nemlig at sikre legitimitet omkring vores aktiviteter samt at blive synlig som institution, som attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet og som universitet for potentielle studerende,” siger han.

Krav fra forskningens donorer

CBS har som et af de første universiteter i Danmark vedtaget en open access-politik, der forpligter samtlige forskere til at formidle deres forskning bredest muligt. I 2008 underskrev CBS Berlin-deklarationen om open access til videnskabelig viden. Ifølge Flemming Poulfelt har CBS som et skattefinansieret universitet en klar pligt til at informere så bredt som muligt om forskningens resultater. Men også de private fonde, der finansierer forskning, begynder at stille krav. Således beskriver CBS’ open access-politik, at mange private donorer har den opfattelse, at forskningen kun er halvt færdig, hvis dens resultater ikke når ud til det bredest mulige publikum. Og også fra Det Europæiske Forskningsråd er anbefalingen af open access entydig, når det gælder EU-finansieret forskning. En naturlig konsekvens heraf vil være, at finansieringen af forskningsformidlingen fremover vil blive bygget ind i bevillingssystemet.
Som led i CBS’ open access-politik forventes forskerne rutinemæssigt at give CBS licens til at gøre alle tidsskriftsartikler og konference-proceedings offentligt tilgængelige i det såkaldte OpenArchive@CBS. Samtidig bibeholder den enkelte forsker copyright til sine artikler.

Både abonnement og fri adgang

Et andet spørgsmål er, hvordan finansieringen af forskningstidsskrifterne fremover vil blive i en situation, hvor alle artikler gøres gratis tilgængelige på internettet. Der er flere mulige forretningsmodeller, men ifølge CBS’ open access-ekspert, chefkonsulent Leif Hansen, vil et sandsynligt scenarium være, at de tidsskrifter, der vil overleve, vil være dem, der som supplement til selve artiklerne vil knytte services i form af f.eks. adgang til forskningens bagvedliggende data eller opgaver til studerende, som kan indgå i den forskningsbaserede undervisning.
”Forlagene vil med forskellige supplerende services kunne skabe en motivation for universiteter, biblioteker osv. til at tegne abonnement. Derudover vil artiklerne være gratis tilgængelige for offentligheden via forskningsinstitutionernes egne elektroniske arkiver,” forudser Leif Hansen.

Dataformater forældes hurtigt, og det kan blive en af de store udfordringer, når det gælder muligheden for i fremtiden at have nem adgang til forskningspublikationer, der kun findes i digital form. Her et foto af disketter, som blev udfaset omkring århundredskiftet. Foto: Suburbanslice. Kilde: www.flickr.com

Self publishing

Open access giver endvidere mulighed for, at forskere selv kan offentliggøre deres papers ved at uploade dem på internettet. Denne såkaldte self publishing vil ifølge Steven Shaviro vokse i omfang fremover, men vil indebære en udfordring med hensyn til kvalitetssikring og troværdighed.
“Når forskere selv uploader deres papers, hvad så med peer review? Der bør udvikles metoder til at evaluere disse papers.”

Der eksisterer allerede forsøg med såkaldt open assessment, hvor ikke blot udkast til artikler, men også rapporterne fra peer reviewers, lægges ud på internettet med henblik på diskussion blandt fagfæller om de pågældende artiklers kvalitet. For eksempel beslutter redaktionen på tidsskriftet Economics’ e-journal med udgangspunkt i en sådan online-evaluering, hvilke artikler der skal optages i tidsskriftet.

Digitale formater ændrer sig over tid

Også på den tekniske front vil der være udfordringer i fremtidens online-baserede forskningsformidling. Elektroniske formater skifter hyppigt, og selv om software som regel er bagud kompatible, medgiver Steven Shaviro, at her er et potentielt problem.
”Formatproblemet er en af mine største bekymringer. Når formaterne skifter, bliver det vanskeligt at tilgå de ældre digitale formater. Open access gør imidlertid ikke dette problem værre. Og i fremtiden tror jeg, det bliver lettere at konvertere fra gamle formater til nye.”

Forsideillustration: Copenhagen Business School’s bibliotek, Solbjerg Plads, Frederiksberg.
Foto: Tao Lytzen for CBS