Teglsten har været anvendt i byggeriet siden munke indførte det i Danmark i 1100-tallet, fordi det er et naturligt og robust materiale. Men forskere på Danmarks Designskole er nu ved at forbedre teglet som materiale, så det blandt andet bliver lettere. På en miljøvenlig og æstetisk måde løser de nye tegl en række af de problemer, vi står overfor i dag, f.eks. øget støj og dårligt indeklima.

Af Anna Krarup Jensen

To seniorforskere ved Danmarks Designskole, lektor Snorre Stephensen og arkitekt Peter Mackeprang, har siden 2004 arbejdet med at forny det klassiske tegludtryk gennem et projekt om keramiske klimaskærme. De har i projektets første fase blandt andet udviklet en helt ny type tegl, som kan løse en del af de problemer, der er i byggeri i dag. De går nu i gang med anden fase, som har fokus på keramiske facader.

Seniorforskerne Peter Mackeprang og Snorre Stephensen ved Danmarks Designskole nytænker med deres forskningsprojekt tegls potentiale både teknisk og æstetisk.

"Hvis tegl skal bevares som materiale, er nogen simpelthen nødt til at forny det. Det er et fantastisk materiale, som både er miljøvenligt, æstetisk og fleksibelt," siger Peter Mackeprang om motivationen bag projektet, der både ser på teglets tekniske og æstetiske potentialer.

De nye tegl
I den første del af projektet undersøgte Snorre Stephensen og Peter Mackeprang det eksisterende tegl og dets anvendelse. Derefter tog de fat på at udvikle et nyt og bedre tegl, der blandt andet kun vejer en tredjedel af det klassiske tegl.
"Det klassiske tegl er lavet til bærende konstruktioner. Tegl i dag er ofte beklædning, f.eks. skalmure, og derfor har vi udviklet en type tegl med særlige luftporer i, som er meget lettere. Det er derfor nemmere at montere, og konstruktionerne bag behøver heller ikke være så kraftige," forklarer Snorre Stephensen.

Tegl har den egenskab, at det kan stabilisere fugt i omgivelserne, da det meget nemt optager og afgiver vand. Det fungerer derfor som en såkaldt hydrostabilisator. I projektet har de to forskere også eksperimenteret med forskellige former for brænding, glasur, relieffer og indfarvning.
"På vores letvægtstegl kan man lægge glasur, der danner en hård overflade uden at lukke porerne, så teglet stadig kan optage og afgive vand. Der sker en sammenbrænding, hvor glasuren brænder sig ind i teglet i et mellemlag," siger Snorre Stephensen.

Løsning på energiproblemer
Den første fase af projektet havde fokus på keramiske klimaskærme, bl.a. støjskærme. Siden projektet startede i 2004, er støjproblemerne på landets veje vokset kraftigt, og konklusionen fra første fase er, at tegl er fortrinligt til at reducere støj.
"Vi har udviklet støjskærme med teglplader, som danner lukkede rum, der fungerer som lydsluser," fortæller Snorre Stephensen.
En prototype af en klimaskærm udført i de nye letvægtstegl er opstillet ved indgangen til Danmarks Designskole.

Et eksempel på den nye type letvægtstegl, som forskerne har udviklet. Teglene indeholder luftporer og kan f.eks. udsmykkes med relief.

Den kommende fase af projektet vil især fokusere på, hvordan tegl kan bruges på facader. For et par år siden trådte en ny energilov i kraft, som betyder, at huse skal isoleres bedre, og de nye tegl kan være med til at løse en del af dette energiproblem.
"Teglbranchen skal tænke nyt. Det går ikke at blive ved med at sætte skalmure uden på skalmure, f.eks. når huse skal efterisoleres. Her er de nye  tegl meget anvendelige som beklædning. Desuden isolerer selve teglflisen også på grund af luftporerne i den," siger Snorre Stephensen.

Også store formater
Med klassisk tegl har det været svært at producere formater større end almindelige mursten, da fugtfølsomheden gør, at teglet vrider og kaster sig, når det tørrer, så de store formater bliver ustabile og ikke kan holde målene. Derfor er det typisk natursten som f.eks. skifer, der bliver anvendt, når der er brug for store størrelser. Men luftporerne i de nye letvægtstegl har gjort det muligt at lave større formater end hidtil.
"Luftporerne reducerer svindet, så det i vores tegl er under 1%, mens det i klassiske tegl kan være helt op til 10-12%. Derfor har vi mulighed for at producere fliser i stormoduler, som kan sættes op med små fuger i stedet for de markante fuger i klassisk murværk," siger Snorre Stephensen.

Derfor bliver teglets udtryk tydligere, når fliserne bliver større, og der kommer færre fuger. Med en særlig indfarvningsteknik, engobering, kan der skabes et farvespil, så letvægtsteglet får liv i overfladen, som fremstår tydeligt i både tørt og vådt vejr.

Gennemprøvet
De nye sten er blevet testet på Danmarks Tekniske Universitet i en forsøgsrække, hvor de blev undersøgt for bl.a. frostfasthed og optagelse/afgivelse af vand. Selvom luftporerne gør letvægtsteglet mere porøst end klassisk tegl, lever det fuldt op til de danske krav for frostfasthed, og også optagelse og afgivelse af vand fungerer ligeså godt som i almindelige teglsten.

Diplomstuderende ved DTU har desuden testet teglenes montagemuligheder.
"Opklæbning med en binder på bagsiden, som man kender det fra badeværelsesfliser, har givet et positivt resultat i disse test. Men vi skal have udarbejdet en rutine for montering og forhandler i øjeblikket bl.a. med Rockwool om udvikling af en klæbeteknik," fortæller Snorre Stephensen.

Med de nye forskningsresultater er det nu muligt at producere teglfliser i større formater end tidligere til f.eks. beklædning af facader.

Teglværkernes eksisterende teknik 
Ved udviklingen af de nye letvægtstegl har Peter Mackeprang og Snorre Stephensen haft teglværkernes eksisterende teknikker og arbejdsgange for øje.
"Vi har holdt os snævert til de eksisterende forhold. De nye tegl kan laves i de ovne, teglværkerne allerede har, med samme brændingsteknik og arbejdsflow. Leret, vi har brugt, har vi fået direkte fra de teglværker, vi har arbejdet sammen med," fortæller Peter Mackeprang.

Han understreger også, at de nye sten kan tilskæres med en almindelig håndsav og derfor er lette at bearbejde.
"Hvis disse ting ikke er i orden, vil der ikke være nogen kommerciel interesse," siger han.

De glatte skrækscenarier
Tegls æstetiske muligheder betyder også meget for Snorre Stephensen og Peter Mackeprang. De fortæller, at tegl faktisk er et nationalt kendetegn for Danmark. Overalt herhjemme ser vi røde eller gule murstenshuse, mens f.eks. næsten alle huse i Tyskland er pudsede. Problemet med pudsede facader er, at de skal vedligeholdes jævnligt, og når det ikke sker, kommer byer og gader til at se nedslidte ud.
”Derimod kan en gammel bondegård i det vindblæste Vestjylland stadig have en vis æstetik over sig, for tegl bliver kun flottere, når det patineres af vind og vejr,” siger Peter Mackeprang.

En af grundene til, at han gerne vil forbedre og nytænke tegl er at undgå det, han kalder skrækscenarierne.
”Bygninger bygget af helt glatte materialer – f.eks. flow glass, der er en særlig form for helt glatte glasplader – skaber lysreflekser, støjreflekser, akustiske problemer og vind, der suser rundt om dem. En enkelt sådan bygning – eller et par – kan være rigtig flotte, men når der er en hel gade eller område fyldt med dem, så er den gal,” siger Peter Mackeprang, der synes, at øjet så hungrer efter et roligt visuelt forløb, som teglbeklædte bygninger kan give.
”Selvom den ene bygning har gule tegl og naboerne røde eller sorte fliser, så kan man se, at det er samme udgangspunkt, og det giver en fornemmelse af helhed i gadebilledet,” mener han. 

Med en særlig indfarvningsteknik kaldet engobering får teglet liv i overfladen.

Og det kan spises…
Efterisolering af facader sker ofte med plader i aluminium, glas eller silikat. De forsvinder aldrig i naturen og skal overfladebehandles med giftige præparater for at holde til klimaet. Her er tegl et miljøvenligt alternativ.
"Vores fliser kan faktisk godt spises – hvis man altså kan tygge dem! De indeholder ikke noget giftigt. Tegl er et rent naturligt materiale, der kan nedbrydes i naturen. Når det engang pilles ned, kan det genbruges eller bare smides i et hul i jorden, så det er et meget miljøvenligt materiale," siger Peter Mackeprang.

De to forskere tænker også på at undersøge mulighederne for at anvende de nye tegl indendørs, hvilket vil kunne løse nogle problemer med dårligt indeklima.
"Huse i dag er meget tætte, og folk bruger malingstyper, der gør, at de nærmest bor i en plastikpose. Materialerne kan simpelthen ikke opsuge vand nok, så der dannes fugt i boligerne, som fører til skimmelsvamp osv.," siger Peter Mackeprang og understreger igen teglets evne til at optage vand.

Nytænkning af indgroede vaner
Tegl er et meget gammelt materiale, som har været anvendt til byggeri siden 1100-tallet, hvor munke indførte "de bagte sten" i Danmark, f.eks. ved byggeriet af Roskilde Domkirke. Så tegl er meget indgroet i bevidstheden hos arkitekter og entreprenører.
"Selvom teglbranchen i dag er meget højteknologisk og moderne, så ser selve teglstenene stort set ud, som de gjorde det i middelalderen, og det er en vane, som vi nu skal ændre" siger Snorre Stephensen.

Peter Mackeprang understreger, at arkitekter kun bruger det materiale, som eksisterer.
"Initiativet til nye materialer kommer ikke fra tegnestuerne. Arkitekterne accepterer det, der er. Til gengæld er de hurtige til at tage nye materialer i brug, når de er tilgængelige. Det skete bl.a. med med limtræ, da det kom frem," siger han.

Forskerne har i deres nytænkning samarbejdet med et par teglværker i Danmark. De regner med, at letvægtsteglene kan komme i produktion, og at flere teglværker vil følge trop med tiden.
"Skalmure er kommet tilbage, selvom man i 70'erne dømte mursten ude. Det er fordi, forbrugerne vil have tegl. Men nutidens skalmure er overdimensionerede, fordi de stadig lader som om de bærer, selvom de blot er beklædning," siger Snorre Stephensen og forudser derfor et marked for de nye tegl.

Fotos: Snorre Stephensen og Peter Mackeprang.

Mind Design #8, 2008