Ny platform for design af kontormiljøer

Ofte er det sådan i arbejdet med kontorindretning, at arkitekten har én forestilling om indretningen, virksomhedens ledelse en anden, og brugerne viser sig at have nogle helt andre behov. Det kan føre til en indretning, som fungerer modsat intentionen. I en nyligt forsvaret ph.d.-afhandling på Kunstakademiets Arkitektskole og Center for Designforskning har arkitekt Sidse Grangaard netop arbejdet på at udvikle en række værktøjer for at styrke dialogen mellem de forskellige parter.

Af Mads Nygaard Folkmann

Der var især én afgørende erfaring, der satte Sidse Grangaard i gang med sit projekt. Når man ser på billeder af arkitektur i tidsskrifter, er der som regel aldrig mennesker på, selvom det er dem, der i sidste ende skal befolke arkitekturen og derved skabe den aktivitet, som arkitekturen er en ramme om.

Med afhandlingen Med mennesker i rammen – dialogorierenteret registrering af rum og aktivitet i kontormiljøer , der blev forsvaret på Kunstakademiets Arkitektskole den 23. januar 2009, har Sidse Grangaard udarbejdet et fælles udgangspunkt for arkitekter, brugere og virksomhed, så opgaver inden for inden for kontorindretning kan løses optimalt.
"Det handler frem for alt om at møde brugerne. Jeg har villet placere afdækningen af deres behov på et erkendelsesbaseret niveau i stedet for på antagelser," fastslår Sidse Grangaard.

Dialogorienteret registrering

Afhandlingens overordnede sigte har været at udvikle en ny designmetode i forbindelse med indretning af kontormiljøer.
"Normalt er det sådan, at arkitekten udarbejder et program, et designforslag, der sætter rammerne for aktiviteten på et kontor," fortæller Sidse Grangaard.
"Dertil er der så en virksomhed eller organisation, som har et bestemt selvbillede og derfor opfattelse af, hvordan kontoret skal være. I min afhandling har jeg arbejdet med at forøge forståelsen af samspillet mellem rum og aktivitet. Jeg vil klæde de forskellige parter bedst muligt på til at fremme dette samspil i forbindelse med designprocessen og dialogen om designet af de fysiske rammer. Det gælder både for nyindretning helt fra bunden af og for indretning af eksisterende kontorfaciliteter."

Sidse Grangaard foreslår den dialogorienterede registrering som en metode til at opnå en bedre forståelse mellem arkitekt og virksomhed. Ved at få et fælles billede kan man opnå en større grad af integration mellem designforslag og konkrete behov på arbejdspladsen.

Sidse Grangaards afhandling er struktureret med udgangspunkt i en række problemstillinger, som bygger oven på hinanden. Hun har undervejs arbejdet med tre forskningsspørgsmål, som hver knytter sig til en specifik case med kontorindretning, og som hver især leder videre til det næste spørgsmål.
"Det første spørgsmål handler om, hvordan man læser rum og aktivitet. Her har jeg arbejdet med det blik, som man ser med, når man også skal forsøge at inddrage brugerne og deres arbejdsproces. Det andet spørgsmål drejer sig efterfølgende om, hvad udfordringen generelt er ved design af kontormiljøer. Dette har jeg undersøgt både i tilknytning til selve rummet og til designprocessen. Mit sidste spørgsmål er, hvordan man i sidste ende skaber dialogorienteret registrering, så brugernes input i videst omfang bliver inddraget. For at få brugerne ind i analysen og fange mødet mellem dem og de fysiske rammer har jeg udover arkitekturteori også anvendt kulturanalytisk teori og metode," fortæller Sidse Grangaard.

En ny måde at se kontorindretning på

Sidse Grangaard har derfor i sin dialogorienterede registrering arbejdet en del med at interviewe og observere brugerne af eksisterende kontormiljøer.
"Når man iagttager, hvordan brugerne konkret skaber aktivitet i et kontormiljø, gør man nye erkendelser," forklarer Sidse Grangaard.
"I afhandlingen gør jeg op med ’New Office’-modellen, hvor man ud fra en idé om funktionsopdeling af arbejdspladsen foreskriver, at man går væk fra skrivebordene for at deltage i mødeaktivitet i fællesarealerne. I praksis viser det sig, at det er omvendt: Ved skrivebordene holdes alle de uformelle møder, her er man sammen, og fællesarealerne er et sted, man går hen, hvis man vil være alene og have ro til f.eks. en telefonsamtale."

Sidse Grangaard gør op med ’New Office’-modellen, hvor kontoret opdeles mellem stille arbejdspladser og fællesarealer med mødeaktivitet. I praksis foregår aktiviteten med uformelle møder primært henover skrivebordene.

Mønstre og bølger

Gennem den dialogorienterede registrering har Sidse Grangaard udarbejdet konkrete metoder til at afsøge aktiviteten i et kontormiljø. Hun sondrer mellem mønstre , der angiver en struktur for mødet mellem rum og aktivitet, og bølger , der angiver skift og rytme i den konkrete aktivitet, der finder sted.
"Med mønstrene har jeg villet gøre opmærksom på forholdet mellem rum og aktivitet, dvs. den måde, forskellige rum muliggør forskellige former for aktivitet," uddyber Sidse Grangaard.
"Med bølgerne har jeg villet registrere, hvordan brugerne agerer over tid: Arbejder de f.eks. i lange bølger med få skift i aktivitet, eller arbejder de i korte bølger med mange skift i typer af aktivitet?"

Udvikling af redskaber

Systematikken af mønstre og bølger giver det nye blik og det fælles udgangspunkt for udviklingen af kontorindretningen, som har været Sidse Grangaards centrale ærinde. "Undervejs i projektet udviklede jeg en bølgeøvelse, hvor brugerne skulle angive rytmerne i deres arbejde," fortæller Sidse Grangaard.
"Ved at tegne bølger kunne vi i fællesskab vurdere samspillet mellem rum og aktivitet og ikke mindst italesætte kompleksiteten i samspillet. Hermed kunne vi opnå en bevidstgørelse af arbejdets rytme, som kunne give et vigtigt feedback til den designmæssige proces med indretning."

I en øvelse har fire medarbejdere placeret sekvensbrikker med fotos fra hverdagen i kontormiljøet ud fra, hvordan de oplever graden af interaktion og autonomi. Det skaber landskab af positioner, hvor forskelle og ligheder synliggøres.

Med afhandlingen har Sidse Grangaard villet udvide det repertoire, som arkitekten har at arbejde med, når målet er at skabe gode løsninger, hvor dynamikken i brugernes hverdag inddrages.
"Afhandlingen kan betragtes som et første skridt på vej mod en designpraksis, hvor arkitekten i endnu højere grad kan målrette sin indsats mod kunden," siger Sidse Grangaard.