For at kunne konkurrere i den globale økonomi må de enkelte lande investere i strategiske designsystemer, hvor designstøtte, designfremme og designuddannelser går hånd i hånd, viser ny forskning. Det er Finland er et godt eksempel på.

Af Mette Bom

Den nationale konkurrenceevne i den globale økonomi er en udfordring, som verdens lande løser meget forskelligt. Med sin forskning viser Gisele Raulik-Murphy, ph.d.-studerende ved University of Wales Institute, Cardiff, at et velstruktureret designsystem og en national designpolitik er et stort skridt i den rigtige retning, når et lands økonomiske vækst og konkurrenceevne skal forbedres. Især når en forskningssektor på universitetsniveau er en del af systemet.

Komplette designsystemer
Gisele Raulik-Murphy har undersøgt, hvordan Finland, Sydkorea, Brasilien og Indien har implementeret forskellige designstrategier med det formål at forbedre deres økonomiske situation og deres konkurrenceevne på det globale marked.

Ud af de fire lande er især Finland og Sydkorea interessante, fordi de har et komplet etableret ’designsystem’. Gisele Raulik-Murphy definerer det, som et system, der inkluderer fire fundamentale elementer:

• Designstøtteprogrammer (målrettet til virksomheder)
• Designfremmeprogrammer eller institutioner (målrettet til befolkningen)
• Designuddannelser (formelle uddannelser på kandidat- og ph.d.-niveau, der skal bidrage til, at de studerende bliver gode designprofessionelle)
• Nationale designpolitikker (på regeringsniveau)

”Finland er interessant som case, fordi de har udviklet en national designpolitik fra start til slut. Den finske designpolitik blev udviklet i samarbejde med repræsentanter fra den finske designindustri, designere, designforskere og designsektoren. Den blev godkendt af regeringen, som også efterfølgende fandt midlerne til at få den implementeret. Designpolitikken blev udviklet i en proces, som involverede alle interessenter. Det er ret unikt i forhold til, hvordan designpolitikker bliver udviklet og implementeret i resten af verden,” siger Gisele Raulik-Murphy.

Hun mener, at dette designsystem og den nationale designpolitik medvirkede til, at Finland kunne komme ud af den økonomiske stagnation landet befandt sig i i slutningen af 1980’erne.

Designsystem. Ifølge Gisele Raulik-Murphys forskning udgør designstøtte, -fremme og -uddannelse det vigtigste grundlag for at styrke konkurrenceevnen gennem brug af design. Hvis implementeringen af disse tiltag skal have maksimal effekt, bør de imidlertid være styret af en strategisk national plan eller designpolitik. Illustration: Gisele Raulik-Murphy

Lær af andre lande
Yrjö Sotamaa er professor ved Designskolen på University of Art and Design i Helsinki (UIAH) og tidligere rektor sammesteds. Han har haft en lang karriere i den finske designsektor og spillede en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den finske designpolitik Design 2005!. Designpolitikken blev offentliggjort i år 2000 efter flere forudgående analyser og undersøgelser.

Om den proces, Finland måtte igennem for at nå den foregangsposition, som landet i dag har på designområdet, fortæller Yrjö Sotamaa:
”Et team af designeksperter, universitetsfolk, repræsentanter fra industrien og designere udarbejdede allerede i 1997-1998 en analyse, som meget direkte afslørede Finlands økonomiske og konkurrencemæssige styrker og svagheder. Den analyse blev central for udviklingen.”

Teamet bag analysen havde også skelet til, hvad lande som Korea, Taiwan, Kina og England havde gjort for at forberede sig til videnssamfundet. Det var lande, der enten havde investeret eller planlagde at investere kraftigt i forsknings- og udviklingssektoren for at øge deres konkurrenceevne.
”Med disse eksempler behøvede vi ikke yderligere at overbevise vores regering om det fornuftige i, at Finland skulle have sin egen designpolitik, som skulle hjælpe landet ud af dets finansielle situation. Men vi havde også en anden styrke, nemlig at departementschefen i det finske undervisningsministerium sad i spidsen for projektet, hvilket gav det høj prioritet,” siger Yrjö Sotamaa.

Designuddannelser på universitetsniveau
Den finske designsektors forskningsinstitutioner samarbejder med industrien, så forskningsresultaterne bliver anvendt direkte i produktionen af de enkelte varer.
”Et af formålene med den finske designpolitik er at forbinde forskningsverdenen med de kreative designere og industrien, så forskningsresultaterne bliver direkte overført i produktionen, og derved gør produkterne mere markedsanvendelige,” siger Gisele Raulik-Murphy og fortsætter:
”I lande, der ikke har en sådan entydig designpolitik, er designsektorerne delt meget mere op, hvilket gør det sværere for dem at dele knowhow og viden.”

Yrjö Sotamaas hovedformål i arbejdet med designpolitikken har været at få designuddannelserne til at rangere på et akademisk niveau, så design ikke blot var et område, som designere og industrien var alene om at udvikle.
”Det er helt rigtigt, at Finland er en afgørende spiller i designforskningen med over 25 års erfaring, men en af vores største succeser er, at vi på et meget tidligt tidspunkt sørgede for, at design i uddannelsessystemet blev placeret på universitetsniveau, og at vi på den måde signallerede til resten af verden, at vi tog design og designudvikling seriøst. Nu er vores designuniversitet (UIAH, red.) blevet en magtfuld spiller i den internationale designforskning og en attraktiv institution for udenlandske studerende og undervisere,” siger Yrjö Sotamaa.

Sammenhæng mellem investering i design og konkurrenceevne
I sit forskningsprojekt En komparativ analyse af designstrategier i Finland og Brasilien dokumenterer Gisele Raulik-Murphy, at design har været en del af Finlands økonomiske politik. Derfor har området medvirket til, at landet nu er på andenpladsen på Verdensbankens opgørelse over konkurrenceevnen. Finland har en vidensbaseret økonomi og den højeste investeringsrate i forskning og udvikling i Europa, nemlig på 3,5 procent af landets BNP.

Yrjö

Finsk design. I Finland er mange virksomheder opmærksomme på designs betydning og designforskningens potentiale. Ifølge Yrjö Sotamaa, professor og tidligere rektor ved University of Art and Design Helsinki, er dette en af effekterne af Finlands omfattende nationale designpolitik. Design: Alvar Aalto, 1937

Sotamaa bemærker, at selvom det kan være svært at bevise de økonomiske fordele ved et designsystem som det finske, så har landet afgjort set synlige resultater af sin investering:
”Vores designpolitik havde et klart mål om at have økonomisk indflydelse fra begyndelsen. Vi har ikke kunnet måle det direkte, men vi ved, at flere finske virksomheder i dag ved mere om designs betydning - om hvordan design og forskning både kan hjælpe med at få produkter på markedet, og også at få dem til at blive der. De ved også, hvordan man omsætter designtænkning i praksis. Over 25 procent af Finlands eksport er designbåret. Vi ved også, at både Finlands designservicesektor, konsulentvirksomheder og produktionssektor er blevet større,” siger han.

Den finske mobilproducent Nokia er et godt eksempel på, hvordan investering i design og designforskning kan styrke konkurrenceevnen.
”En international rapport afslørede i slutningen af 1990’erne, at Nokias succes var baseret på virksomhedens evner til at udvikle design. Langt størstedelen af Nokias designere er uddannede fra University of Art and Design Helsinki, hvilket gør det endnu mere klart, at der er en sammenhæng mellem statslig investering i designforskningen og de produkter, der kommer ud i den sidste ende,” forklarer Yrjö Sotamaa.

Danmark i sammenligning
Danmark er placeret i den samme kategori som Finland i Verdensbankens opgørelse over landenes konkurrenceevne.  Danmark udfylder dog kun en ud af tre af de parametre, som Gisele Raulik-Murphy fremhæver. Danmark har designfremme-institutioner og -projekter (f.eks. Dansk Design Center). Sverige og Norge har til sammenligning etableret både designfremme og designstøtte. Norge har desuden en designpolitik under udvikling.

Gisele Raulik-Murphy kommenterer på Danmarks position:
“Danmark havde ikke etableret en national designpolitik eller støtteprogrammer, da undersøgelsen blev foretaget, men det betyder ikke, at den danske designsektor er mindre betydningsfuld. Manglen på designpolitikker kan være et bevidst valg fra en regerings side. Det kan enten blive kompenseret med andre tiltag eller være udtryk for en regerings ligegyldighed over for design. I lande, hvor design ikke er en del af regeringens strategi, organiserer den professionelle sektor sig ofte selv for at promovere design. Men så kan man ikke tale om, at aktiviteterne er en del af et nationalt designsystem,” forklarer hun.

Sammenligning. Gisele Raulik-Murphys har med sin forskning kortlagt på hvilket stadie forskellige landes designsystem er. Finland er et godt eksempel på, hvordan en national designpolitik, der inddrager alle relevante parter, kan gavne et lands konkurrenceevne og innovationskraft. Illustration: Gisele Raulik-Murphy

Yrjö Sotamaa, som er medlem af styregruppen for Center for Designforskning, siger om Danmarks muligheder:
”Jeg tror, det danske samfund ville få meget ud af dels at placere designuddannelserne på universitetsniveau, og dels at fokusere forskningen på de områder, som er strategisk vigtige for at udvikle det danske samfund og dets økonomi. I Finland er vores forskningsprojekter f.eks. støttet af det nationale teknologiinstitut, Det finske Akademi og den finske industri. Når vi planlægger forskningsprogrammer, sørger vi også for, at alle involverede parter kortlægger, de konkrete indsatsområder, der er strategisk vigtige både for industrien og for forskningen.” 

---

University of Art and Design Helsinki bliver fra 1. august 2009 en del af det nye Aalto University, som er en fusion mellem Helsinki University of Technology, Helsinki School of Economics og UIAH.
Formålet med fusionen er at skabe et innovativt universitetsmiljø inden for teknik, økonomi og kunstindustri. Sammenlægningen medfører nye muligheder for og større ressourcer til tværfaglig undervisning og forskning.

---

Gisele Raulik-Murphys ph.d.-projekt: Designpolitikker og –systemer I sin forskning har Gisele Raulik-Murphy kortlagt, hvilke lande der har udarbejdet designpolitikker og implementeret designsystemer. Undersøgelsen blev udført mellem december 2006 og maj 2007 gennem et spørgeskema, der blev sendt ud til repræsentanter på forskellige designinstitutioner i verden. Analysen er baseret på 83 svar. Gisele Raulik-Murphy har også undersøgt, hvordan fire lande i hver deres økonomiske position (baseret på World Economic Forum’s opgørelse) og med hver deres forskellige nationale kontekster og regeringsførelse; Finland, Sydkorea, Brasilien og Indien, har anvendt forskellige designstrategier for at kunne hjælpe landets virksomheder til at forblive konkurrencedygtige på det globale marked. Hele undersøgelsen vil blive offentliggjort i en ph.d.-afhandling.

Mind Design #12, 2008