Når designforskere ser spøgelser

Designforskning er en disciplin, der griber ind i mange andre vidensfelter. Det kan derfor være en styrke at opsøge sammenhænge, hvor der bliver arbejdet og diskuteret på tværs af forskellige fagområder. Et sådant forum er Nordisk Sommeruniversitet, hvor der netop har været afholdt seminar i studiekredsen Process, Design and Aesthetics.

Af Mads Nygaard Folkmann

I dagene den 27.-29. marts 2009 tog en række forskere fra hele Norden og Tyskland til Listaháskóli Íslands (Islands kunstakademi) i Reykjavik for at deltage i vinterseminaret om proces, æstetik og design i regi af Nordisk Sommeruniversitet.

Åben for fri vidensudveksling

Med forskellige arbejdsfelter inden for kunst, musik- og litteraturvidenskab, visuel og moderne kultur, film og design indgik seminarets 13 deltagere i en åben og fri videns- og idéudveksling med hinanden. På den måde blev diskussionen ofte bragt nye og ukendte steder hen.

Dette er i tråd med ånden for Nordisk Sommeruniversitet, som i 1950 blev sat i verden af Nordisk Ministerråd for at fremme en tværfaglig diskussionskultur uden for den gængse universitetsverden. Meget er sket siden, men behovet for frit og åbent at kunne udfordre grænsefelterne mellem vidensområder er ikke blevet mindre. Tværtimod er det en styrke i nutidens globaliserede økonomi med stigende krav om forandringsparathed, at man kan tænke på tværs og utraditionelt. Et forum som Nordisk Sommeruniversitet med sine otte fortløbende studiekredse er aktuelt som aldrig før.

Materielt og immaterielt

Seminaret på Island havde overskriften Future Spectralities – Hauntology and Aesthetics. Spøgelset og det at hjemsøge blev gjort til metaforer for at diskutere aspekter af betydning i kunst og kultur.

Som ramme for et seminar om spøgelser og andre åndelige fænomener var Island oplagt. Naturen på Island er overvældende, hvilket har givet næring til en del folketro om, at der lever ånder i sten. Troen lever videre i dag i den forstand, at man ikke fjerner en stor klippe et sted, hvor der skal bygges en ny vej, hvis man mener, at der bor en ånd inde i den. I stedet fører man vejen udenom. Turistplakat fra Reykjavik. Foto: Mads Nygaard Folkmann

Begrebet hauntologi er et nyt ord, der er skabt af den franske filosof Jacques Derrida med den tanke, at det udtalt på fransk lydligt er det samme som ontologi, dvs. viden om væren. Ideen var, at enhver væren er hjemsøgt af noget, der ikke umiddelbart er synligt. Inden for denne ramme diskuterede deltagerne, hvordan noget, der er, og noget, der ikke er, er to sider af samme sag, og det, der ikke er, kan hjemsøge det, der er.

Design hjemsøges af kunsten

I to af oplæggene blev spøgelserne, der hjemsøger os, relateret direkte til design. Troels Degn Johansson, lektor på Danmarks Designskole, diskuterede, hvordan det kunstneriske grundlag spiller en rolle på designuddannelserne. Han påpegede, at selvom det kunstneriske grundlag står i formålsparagraffen for Danmarks Designskole, er det under pres, fordi nyere designideologier favoriserer rationel problemløsning og immateriel konceptualisering. Men når det kunstneriske fortrænges, hjemsøger det os, mener han.

Troels Degn Johansson angav en ny måde at inddrage kunsten og kunstneriske processer i design.
"I stedet for at tro, at man rationelt kan definere, hvad et problem er, kan vi bruge kunsten til at beskrive problemet og udvikle vores forståelse af det, også i nærhed til den materialitet, som design tager sit udgangspunkt i," forklarede han. "Med kunsten kan vi fortolke problemet og se det som del af en dynamisk virkelighed. Herved kan kunsten igen blive en del af den måde, vi opfatter design på, og vi kan komme overens med spøgelserne fra designs kunstneriske grundlag," sagde Troels Degn Johansson.

Designs mulighedsrum

I det andet designoplæg forsøgte Mads Nygaard Folkmann, forskningsadjunkt ved Center for Designforskning, at åbne for en ny forståelse af, hvad man skal forstå som det mulige i design. Hvor det mulige i design ofte tematiseres som noget, der ligger forud for et designprodukt eller en designløsning og forsvinder, når designet får sin endelige udformning, var det Mads Nygaard Folkmanns tese, at også de endelige designprodukter er præget af et åbent mulighedsrum af kulturel betydning.

I sit oplæg så Mads Nygaard Folkmann designobjekter ikke bare som noget materielt, men også som udtryk for en dimension af imaginær, immateriel betydning.

Mads Nygaard Folkmanns seminaroplæg omhandlede bl.a. det imaginære som den usynlige betydning under overfladen. Et af eksemplerne i oplægget var webløsningen Tilbygningen.dk, som den danske web- og designgruppe Oncotype lavede i 2006 til Thorvaldsens Museum. Hjemmesiden fremhæver bevidst, at forståelse altid er noget, der opstår i mødet mellem bruger og webløsningens iscenesatte rum af imaginær betydning.

"Mit forslag er at bruge det imaginære som et begreb til at komme nærmere en forståelse af designs mulighedsrum. Det imaginære sætter ikke direkte fokus på designeres forestillingsevne, men på omsættelsen af den til designobjekter. Ved at undersøge det imaginære i design får vi et redskab til at indkredse de betydningsprocesser, der gemmer sig under materielle frembringelser. Derigennem kan forståelsen af den måde, vi møder, opfatter og skaber design på, blive beriget," sagde han.

Udvikling af nye forskningsperspektiver

En anden studiekreds, Practice-Based Research in the Performing Arts, arbejder også med en problemstilling, som i høj grad er relevant for designmiljøet: Hvordan udvikler man en forskningsmetode ud fra kunstnerisk arbejde, og hvordan kan man produktivt tænke en interaktion og udveksling mellem kunst og forskning?

Også i denne kreds bliver der arbejdet på tværs af fag, bl.a. teater, dans og arkitektur, og en antologi er under udarbejdelse.
"Med vores tema har vi især arbejdet med de forventninger, man bliver mødt med, når man kommer fra et praksisfag og skal arbejde med forskning," forklarer Carsten Friberg, koordinator af studiekredsen og adjunkt på Arkitektskolen Aarhus.

"Hvad er f.eks. håndværket i forskning? Vi har udforsket det åbent med et udgangspunkt om, at alle skal kunne byde ind i diskussionen. Friheden i Nordisk Sommeruniversitet er, at man her kan gøre ting, som man ikke ville turde andre steder. Vores arbejdsform er akademisk, men netop akademisk eksperimenterende. Vi har bl.a. i vores kreds arbejdet med alternative præsentationsformer, så de oplæg, vi holder, f.eks. afspejler den praksis, vi kommer fra," siger Carsten Friberg.