På uddannelsen Master i Design lærer erfarne designere at argumentere for deres løsninger over for kunder, chefer og kollegaer. De to års deltidsstudier skal klæde de studerende på til at håndtere nye udfordringer i en branche, der har ændret sig markant de senere år. Nu åbner uddannelsen for et nyt hold ansøgere.

Af Anders Klebak, journalist

Når Lisbeth Kamstrup-Holm i juni 2009 afslutter Masteruddannelsen i Design, har hun lært et nyt sprog. Sådan lyder hendes egen beskrivelse af udbyttet af den to år lange uddannelse.

Hun arbejder til daglig i Novo Nordisks designafdeling med blandt andet udvikling af insulinpenne til patienter med sukkersyge. I den forbindelse skal hun jævnligt argumentere og forklare sig. Både over for eksterne designere, der kommer med løsningsforslag, og internt i Novo Nordisk skal hun retfærdiggøre, hvorfor den ene løsning er bedre end den anden. Og her kommer hendes nye kunnen til sin ret.
”To designere kan nemt tale om, hvilke værdier et design indeholder, men det er straks værre, når man skal forklare det for folk, der ikke har den samme baggrund,” siger hun.
”Grunden til, at jeg søgte uddannelsen var netop, at jeg manglede et sprog til at forklare, hvorfor den ene løsning holder, og den anden ikke gør”.

De studerende på Master i Design samles på fire intensive internater hvert semester, hvor undervisningen veksler mellem forelæsninger, diskussion, refleksion, workshops, individuelle opgaver og feedback.  Foto: Erik Hansen-Hansen

Bredt felt af ansøgere
Masteruddannelsen er stadig relativt ny. Den optager studerende hvert andet år, og lige nu er der åbnet for nye ansøgere for tredje gang.
”De, der bliver optaget, vil få undervisning i teorier og metoder, der både øger deres viden om brugerinddragelse og målgrupper, de forretningsmæssige aspekter såsom branding, innovation og den samfundsmæssige kontekst, designere arbejder i,” fortæller forskningsadjunkt Mads Nygaard Folkmann.

Uddannelsen, der er udviklet og drives af Center for Designforskning og udbydes af Kunstakademiets Arkitektskole, tiltrækker en bred gruppe af ansøgere. Både selvstændige med mange års erfaring fra egen virksomhed og folk som Lisbeth Kamstrup-Holm fra store virksomheder.
”Blandingen af designfolk med vidt forskellig baggrund giver holdene en god dynamik, og samtidig muligheden for etablere netværk,” siger hun.

Mange af de studerende søger en opkvalificering på områder, som supplerer deres oprindelige uddannelse.
”Målet er blandt andet at gøre designere i stand til at tænke deres arbejde ind i en større sammenhæng,” siger Mads Nygaard Folkmann. ”Designere er i stigende grad nødt til at arbejde tættere sammen med andre faggrupper, og det er svært, hvis man ikke kan følge med på de sproglige udtryk, som for eksempel marketingfolk bruger.”

Kravene stiger
Også i erhvervslivet er der tilfredshed med den nye uddannelse. Kim Meyer Andersen, der er medstifter af designvirksomheden Kontrapunkt og sidder i uddannelsens advisory board, kalder masteruddannelsen en succes. Han mener, at designere i høj grad har brug for videreuddannelse for at imødekomme de stigende krav i erhvervslivet.
”Niveauet stiger hele tiden, og designere må følge med, hvis de skal kunne kommunikere med højtuddannede erhvervsledere,” siger han.

Samtidig har den globale udvikling flyttet mange industrielle virksomheder til udlandet og mange af de traditionelle designopgaver inden for formgivning er fløjet samme vej. Til gengæld er der skabt rum for, at designere kan bruge deres kompetencer til at løse opgaver inden for servicesektoren og indgå bredere i innovationsprocesser.
”For eksempel at kunne hjælpe en servicevirksomhed med at udvikle et bedre produkt,” siger Kim Meyer Andersen. ”Og det kræver uddannelse og en større teoretisk og metodisk viden at opruste designere til at bygge bro mellem den traditionelle formgivningstankegang og de mere abstrakte og immaterielle opgaver.” 

Master i Design består af fire semestre med hver sit tema. De studerende bringer deres professionelle erfaringer i spil i undervisningen, som giver teoretisk og metodisk indsigt inden for en bred vifte af fagligheder.

Aha-oplevelser
Studerende på uddannelsen præsenteres for en bred vifte af forskningsbaseret viden, og Mads Nygaard Folkmann oplever, at de erfarne designere er sultne efter denne viden.
”Meget af den teori, vi gennemgår, er egentlig meget tæt på designpraksis. Men det er nyt for vores studerende, og det er mit indtryk, at de får en lang række aha-oplevelser gennem forløbet. Vi kan se på tilbagemeldingerne, at det beriger deres forståelse af feltet,” siger han.

Lisbeth Kamstrup-Holm kan allerede se effekten af at have efteruddannet sig.
”Jeg er blevet bedre til at stille krav til de eksterne designere, vi bruger, og beskrive, hvad vi vil have. Samtidig er jeg blevet bedre til at tale om designets følelsesmæssige værdier,” siger hun.

Og det er vigtigt i en virksomhed som Novo Nordisk, der har været præget af en mere traditionel tilgang til design af medicinaludstyr, hvor det som udgangspunkt har drejet sig om, hvad der teknisk kan lade sig gøre.
”Vi er blevet bedre til at forstå patienterne som hele mennesker, der har et forhold til de ting, de bruger. Og det skal også indtænkes i vores designløsninger,” forklarer hun.

 

Mind Design #16, 2009