Det er en stadig udfordring at omsætte kunstnerisk udviklingsarbejde til en forskningsmæssig indsats, der kan almengøres og teoretiseres, så den rækker ud over den kunstneriske produktion. Inden for arkitekturområdet har lektor Peter Bjerrum på Kunstakademiets Arkitektskole arbejdet med kunstnerisk udviklingsarbejde som akademisk accepteret forskning. I oktober forsvarede han sin doktorafhandling 3 Fortællinger om Arkitekturens Grundlæggelse og blev dermed den første dr.arch., doktor architecturae, i Danmark.

Af Mads Nygaard Folkmann

Ved at undersøge tre forskellige dimensioner af arkitekturens fundament og beskaffenhed – udstrækning, form og materialitet – fremlægger afhandlingen tre forskellige fortællinger om det, der gør arkitektur til arkitektur. Den afgørende metode i afhandlingen er at tage udgangspunkt i en arkitektonisk værkproduktion, som har fungeret som afsæt for en videre systematisk og metodisk bearbejdning. Samlet giver værkerne og den teoretiske refleksion en ny forståelse af arkitekturens grundlæggelse.

Ifølge bedømmelsesudvalgets udtalelse falder afhandlingen ind under kategorien ”kunstnerisk forskning”, der har ben i ”den specifikke arkitektoniske erfaring” og herved skal leve op til fire kriterier:

1. Det eksperimentelle og kunstneriske arbejde er det nødvendige fundament for opnåelsen af nye indsigter. Forskningen må starte i praksis og ikke i teorien.
2. Kunstnerisk forskning er adskilt fra almindelig værkproduktion ved at være ”underlagt en form for metode og systematisk fremgangsmåde”.
3. Den tavse erkendelse må gøres diskursiv og kommunikerbar, så den kan diskuteres såvel som problematiseres af andre.
4. Den formulerede refleksion skal have en systematisk og generaliserende karakter.

De overvejelser om forskningens karakter, der ligger i disse kriterier, er i høj grad relevante for designforskningen. Det blev diskuteret på Center for Designforsknings forskertræf i august, bl.a. af rektor for Kunstakademiets Billedskoler, Mikkel Bogh (som tillige var med i bedømmelsesudvalget til Peter Bjerrums afhandling); læs artikel. Ligeledes var kriterierne til forskning en del af den generelle diskussion om kvalitet i designforskningen; læs artikel.

MENHIR, tårn, mur, port. Udstilling, Meldahls Smedje, Kunstakademiets Arkitektskole, 1996.

Det er derfor, også fra et designperspektiv, væsentligt at se tilgangen og metoden i Peter Bjerrums afhandling som et bidrag til den løbende diskussion om, hvordan vi inden for designområdet forholder os til kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning.

Punkt 1: Udgangspunktet i værkerne
I afhandlingen binder Peter Bjerrum værkproduktion og refleksion sammen, så de understøtter og uddyber hinanden. Udfordringen har været at skabe en ramme af refleksiv overvejelse omkring værkernes ”tavse udsagn”, men samtidig fastholde fokus på, at det særegne for en specifik arkitektonisk/kunstnerisk forskning er, at den tager sit udgangspunkt i det arkitektoniske værk.

Afhandlingens fundament er derfor tre forskellige arkitektoniske objekter, der alle har været udstillet forskellige steder i Danmark. De tre objekter tematiserer og bearbejder på hver sin måde en arkitektonisk problemstilling, og det er en afgørende pointe, at de udsagn, der frembringes, ikke i første omgang er sprogligt formidlede, men kommer til udtryk i arkitekturens rumligt udfoldede medium. Når arkitekturen netop bærer på udsagn, der målt i forhold til sproget fremtræder som uudsigelige, er det vigtigt at arbejde med en udforskning på mediets egne præmisser. På den måde udtrykker de tre projekter, MENHIR, Chora og Glass’enClosure, hver sin dimension af en særlig arkitektonisk erfaring:

• Som værk arbejder MENHIR (keltisk for bautasten) med den måde, arkitektoniske objekter i kraft af deres udstrækning kan definere et særligt sted, der bestemmes af punkt, linje og flade.
• I sin struktur af hulrum arbejder projektet Chora (græsk for rum) med formens evne til at skabe rumlighed, hvilket kan sættes på spidsen i krydshenvisning mellem form og rum: Formen skaber et særligt rum, og rummet har en egen form.
• Glass’enClosure tematiserer arkitekturens grundlæggelse ud fra materialiteten. I et spil af materialerne gips, kunstmarmor (gips iblandet lim) og glas fabulerer projektet over arkitekturens grundlæggelse som et forhold mellem materie og tektonik, dvs. den måde materien brydes, foldes, krummes og spaltes.

Peter Bjerrum forklarer: ”Man kan gå teoretisk eller historisk til arkitekturen, det er en sammenlignelsessag. Mit udgangspunkt er, at det under alle omstændigheder er værket, der kommer først, og at der derfor ligger en vigtig pointe i at undersøge arkitekturens eget udsagn som værk, før man drager paralleller til et teoretisk, historisk syn. For mig at se handler det om at trænge ind i arkitekturen gennem dens eget udsagn.”

Glass'enClosure. Udstilling, Meldahls Smedje, Kunstakademiets Arkitektskole, 1999.

”Arkitektur er jo ikke et produkt af en analytisk tanke, men af en syntetisk, der selv frembringer, skaber – om man vil – genstanden for sin egen fremstilling, for sin egen analyse. Men det drejer sig også om at understrege, at arkitekter arbejder med konkrete ting, at arkitektur er en værkproduktion, der er bundet i specifikke medier. Heri ligger givetvis et politisk udsagn om at hævde en selvstændig arkitekturforskning, som med udgangspunkt i værkproduktionen og dens medier opretter sit eget forskningsparadigme.”

Punkt 2: Den systematiske karakter
Afhandlingens systematik ligger i, at undersøgelsen ud fra de arkitektoniske objekter ikke er tilfældig, men sammenholder tre forskellige syn på arkitekturens måde at organisere den menneskelige anskuelse af verden på.

”Jeg har arbejdet med tre forskellige måder at opfatte arkitekturens omgang med rummet på. De danner forskellige anskuelser af det arkitektoniske rum og forskellige fortællinger om arkitekturens grundlæggelse,” siger Peter Bjerrum.

”I projektet MENHIR, keltisk for bautasten, undersøger jeg arkitekturens forhold til sted og udstrækning. I projektet Chora, græsk for rum, drejer det sig om forholdet mellem rum og form. I Platons dialog Timeaus betegner chora den beholder, som verden er formet i; det drejer sig altså om, hvordan det formløse rum antager form, eller med den tyske filosof Heideggers ord om ”det, der bliver indtaget af det, der står frem”. Og endelig, i projektet Glass’enClosure, undersøger jeg rummet som ét med materien. Egentlig er der jo ikke først tomrum og derefter genstande i det. Rummet – også det arkitektoniske – må snarere tænkes som inkluderet i materien og dens tektonik.”

Afhandlingens systematiske karakter ligger endvidere i, at den betegner en vej fra værket til tænkningen.

”De tre projekter repræsenterer en række aspekter af arkitekturens grundlæggelse, dens ontologiske dimension om man vil. Men kun for så vidt, som den hviler på værkerne som frembragte og på den efterfølgende undersøgelse og fremstilling. Det er i denne proces fra værk til tænkning, at den metodiske tilgang til det kunstneriske arbejde udvikles. Det er også i denne proces, at værket åbner sig som fortælling og bliver en almen teoretisk og historisk diskurs omkring arkitekturens grundlæggelse,” siger Peter Bjerrum.

Punkt 3: Den diskursive almengørelse
Udfordringen for et projekt af denne karakter består netop i at få de erkendelser, der ligger i projektets kunstneriske undersøgelser, til at blive gjort diskursive, så de kan kommunikeres til andre og dermed være del af en videnskabelig dialog. 

Chora. Udstilling, Meldahls Smedje, Kunstakademiets Arkitektskole, 1999.

Som det står i bedømmelsen, ligger ”afhandlingens helt afgørende styrke [...] i fremlæggelsen af en metode for arkitekturforskning som kunstnerisk udviklingsarbejde, der på den ene side tilgodeser det skabende eksperiments suverænitet og samtidig viser en systematisk vej for at åbne denne tavse erfaring mod et diskursivt felt, der kan formulere indsigterne på et teoretisk og videnskabeligt højt niveau.”

Punkt 4: Refleksionens åbenhed
Derfor er det også værkerne, der har styret processen med at få almengjort den fortælling om arkitekturens grundlæggelse, som Peter Bjerrum har arbejdet med.

Peter Bjerrum forklarer: ”De enkelte værker udgør afhandlingens fundament, og det forhold, at de som et syntetisk, kunstnerisk udsagn danner deres egen indre konsistens, gør netop, at de ikke kan modsiges uden for deres eget univers. De er så at sige et afsondret udsagn, som man må forsøge at brække op indefra.”

”Det drejer sig om at lade værket sætte tænkningen i værk, dvs. med værkerne at afsøge historien og teorien og ad den vej fundere det kunstneriske arbejde videnskabeligt. Dette indebærer selvfølgelig også, at der er givet en grænse for systematikken, at fremgangsmåden har en indbygget svaghed, eftersom den frem for alt finder de referencer, der går i dialog med værkerne. Men det er en svaghed, som kompenseres af det arkitektoniske udsagns kunstneriske og videnskabelige præcision, samtidig med at det også giver en vis diskursiv åbenhed: Der levnes plads for andre til at tænke deres referencer ind og dermed udfolde den videre refleksion,” siger Peter Bjerrum.

---

Peter Bjerrums afhandling 3 Fortællinger om Arkitekturens Grundlæggelse findes i et foreløbigt tryk, men udkommer på Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag i en endelig udgave i slutningen af februar 2008. Til Kunstakademiets Arkitektskoles diplomfest den 25. januar 2008 blev Peter Bjerrum promoveret som doktor architecturae.

---

Dr.arch.-graden i forhold til ph.d.- og dr.phil.-graden Doktorgraden i arkitektur er en ny akademisk grad, som er blevet tildelt Peter Bjerrum som den første i Danmark. Retningslinjerne er beskrevet i ”Bekendtgørelse om doktorgrader ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet” med ikrafttræden fra maj 2005. I følge § 3, stk. 2 i bekendtgørelsen skal tildelingen af doktorgraden ”være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre”. I bedømmelsen af Peter Bjerrums afhandling har bedømmelsesudvalget i forlængelse heraf lagt vægt på, at en dr.arch. ikke kan ”modstilles eller vægtes mod en ph.d. eller en dr.phil., men må gives en særstilling inden for det akademiske felt udover og ved siden af de allerede etablerede strikt videnskabelige meriteringsmuligheder. [...] Dette indebærer, at kriterierne i høj grad må være i overensstemmelse med professionens egne”.

Mind Design #6, 2008