Kommercialisering af forskningen gavner samfundet

Aalborg Universitet har i de senere år udviklet metoder til at sikre, at ideer, der skabes i forskningsmiljøet, bliver til virkelighed i erhvervslivet. Dekan Frede Blaabjerg giver her et indblik i, hvordan universitetet samarbejder med virksomheder om at udnytte forskningen.

Af Hans Emborg Bünemann

Når en forsker ved Aalborg Universitet (AAU) får en idé med et kommercielt potentiale, bliver den via forskerens institutleder sendt til universitetets enhed AAU Innovation . Her undersøger medarbejdere med markedskendskab og ekspertise inden for forretningsudvikling, om potentialet i den pågældende idé er stærkt nok til, at det kan betale sig at gå videre med den. Det fortæller Frede Blaabjerg, dekan ved universitetets Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter.

"Kreativitet og innovation er nøgleord i AAU’s værdigrundlag. Vi stopper ikke ved prototypen, men tænker også den kommercielle brug med," siger han. "Forskernes gode ideer skal selvfølgelig udnyttes, så de kan generere arbejdspladser, skatteindtægter, eksport osv."

Sælg ideen inden patentering

Ganske vist er kommercialiseringen ingen guldgrube for universitetet. De første års indsats på feltet siden årtusindeskiftet gav underskud, men fra 2007 og frem løber det i det store og hele rundt, siger Frede Blaabjerg og uddyber:
"I begyndelsen brugte vi mange penge på at patentere produkter for efterfølgende at sælge dem. Men det koster op imod en million kr. at opretholde et verdensomspændende patent. Og frem for at købe et patent foretrækker mange virksomheder at deltage allerede i udviklingsfasen. Derfor skiftede vi i 2006 strategi, så vi nu oftere lader virksomhederne komme med i processen tidligt og købe rettighederne til en idé af os inden patentering."

Han nævner dog et eksempel på et patent, som AAU forventer en pæn indtægt fra i de kommende år. En gruppe studerende har sammen med deres vejleder – en af AAU’s forskere – udviklet en ny metode til at måle og analysere hjertelyd på.
"Opfindelsen består af et intelligent plaster, der kan lytte til kranspulsåren. Ved hjælp af trådløs teknologi kan plastrets lydmålinger overføres til en computer, der regner på resultatet og afslører om eventuelle hvislelyde skyldes forsnævringer i blodårerne. Det har selvfølgelig medicoindustriens interesse, ikke mindst fordi åreforkalkning er den største dødsårsag i Europa," siger Frede Blaabjerg.

Et af perspektiverne i forskningsprojektet Det akustiske hjerteplaster er at kunne afsløre blodpropper, før de sker. Hjerteplasteret udvikles i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og virksomheden Coloplast og med støtte fra Højteknologifonden. Illustration: Stillet til rådighed af Coloplast

Incitamenter og idékultur

Den globale, økonomiske krise har imidlertid ikke gjort det nemmere at få forskernes gode ideer ud over rampen. Frede Blaabjerg fortæller, at selv de bedste ideer kan være svære at sælge på et marked præget af usikkerhed og krise. Men incitamentet til at arbejde for kommerciel udnyttelse af ideerne er til stede for både den enkelte forsker og dennes institut.
"Indtægten fra salg af et patent eller rettighederne til en idé fordeler vi med 1/3 til ophavsmanden, dvs. forskeren, 1/3 til hans eller hendes institut og 1/3 til universitetet," forklarer han.

Samtidig understreger Frede Blaabjerg, at det falder forskerne helt naturligt at have øje for anvendelsesperspektiverne i deres forskning, fordi såvel AAU’s uddannelser som forskningsmiljøet er problem- og løsningsbaserede. Den anvendelsesorienterede tilgang har præget universitetet og dets værdier siden grundlæggelsen i 1974. Han siger:

"Vi har gennem årene opbygget en stærk idékultur, der betyder, at gode ideer ikke bliver liggende i en skuffe, men bliver bearbejdet og vurderet, hvad angår deres økonomiske potentiale."

Strøm fra vindmøller

Som eksempel på kommercialiseringen af en opfindelse nævner Frede Blaabjerg, at forskere ved AAU har udviklet en måde at tilslutte vindmøller til el-nettet på, der gør møllerne mindre sårbare over for uregelmæssigheder i nettet.

"Når der er ’klumper i strømmen’, har vindmøller en tendens til at sætte ud. Det problem har vores forskere løst med et lille stykke software, som vi efterfølgende har solgt til vindmølleindustrien," siger han.

Forskere ved AAU har i samarbejde med virksomheden Danfoss udviklet en metode til at kortlægge mulighederne for at fjerne forstyrrelser i elnettet og dermed styrke stabiliteten i vindmøllernes elproduktion. Foto: Henning Bagger

Det administrative setup er vigtigt

For at kunne udnytte og videreudvikle ideer, der opstår i forskningsmiljøet, er det efter Frede Blaabjergs opfattelse afgørende at have et administrativt setup med de nødvendige kompetencer, der skal til for at gøre ideer til virkelighed.

"Vi har valgt at prioritere dette ved at skabe enheden AAU Innovation , der samler en række kompetencer inden for fundraising, markedsanalyse, forretningsforståelse og Intellectual Property Rights (IPR) ," siger han og pointerer, at AAU’s udgangspunkt er, at forskningen er en kreativ drivkraft, som sikrer samfundets udvikling.

Matchmaking mellem forskere og erhvervsliv

En ting er imidlertid, at der skabes gode ideer i forskningsmiljøet, og at universitetet er gearet til at vurdere deres forretningspotentiale. Noget andet er at opnå det rette match mellem den enkelte idé og den eller de virksomheder, ideen kunne være relevant for. Med dette for øje har AAU i samarbejde med Syddansk Universitet og Aarhus Universitet skabt et netværk af virksomheder, der deltager i såkaldte University Technology Matchmaking-arrangementer inden for f.eks. IT, elektronik, energi og miljø. Her kan virksomhederne møde forskerne bag de nyeste teknologier og tage hul på den dialog, der hen ad vejen kan blive til et givtigt samarbejde mellem forskningsmiljøet og en virksomhed.