Interaktionsdesign på skandinavisk vis

Ligesom man taler om ’dansk design’ af fysiske genstande, taler man om ’den skandinaviske skole’ inden for systemudvikling. Det særligt skandinaviske er i begge tilfælde det enkle og funktionelle, som muliggør fællesskab og bæredygtighed, ligesom brugerinddragelse har været et vigtigt element i skandinavisk systemudvikling.

Af Charlie Breindahl

Inden for samfundsvidenskaberne taler man om ’den skandinaviske model’ for velfærdssamfund med en høj grad af ligestilling og plads til alle. Det er ikke noget tilfælde, at netop skandinaviske dataloger har bidraget til at gøre informationssamfundet mere rummeligt, blandt andet gennem den skandinaviske skole inden for systemudvikling, som udspringer af den skandinaviske tradition for medarbejderindflydelse på arbejdspladsen. Den skandinaviske skole lærte resten af verden, at det er mere effektivt at designe systemer i dialog med brugerne frem for at indføre systemer hen over hovedet på dem.

Prisvindende programmeringssprog

I 2005 fik danskeren Peter Naur Turingprisen, der bedst kan beskrives som datalogiens Nobelpris. Peter Naur fik prisen for sit arbejde med at udvikle bedre programmeringssprog til computere. Han var i starten af 1960'erne med til at skabe det første højniveausprog, ALGOL (ALGOrithmic Language). Med højniveausprog blev det muligt at programmere med ord i stedet for binære tal, og ALGOL gav inspiration til mange af de højniveausprog, som blev skabt i de følgende årtier. Desuden var Peter Naur en af hovedkræfterne bag et metasprog, Backus-Naur Form eller bare BNF, som bruges til at beskrive programmeringssprog. 

Peter Naur fik Turingsprisen i 2005 for sit arbejde med at udvikle bedre programmeringssprog til computere. Her taler han ved åbningen af den årlige NordDATA-konference i 1970. Kilde: www.datamuseum.dk

De to nordmænd Ole-Johan Dahl og Kristen Nygaard fik Turingprisen i 2001 for at konstruere SIMULA, det første objekt-orienterede programmeringssprog. SIMULA blev til i årene 1962-1965 som en udvidelse af ALGOL og byggede altså direkte på Peter Naurs arbejde. Et objekt-orienteret programmeringssprog er et sprog, der gør det muligt at arbejde med programmoduler frem for enkelte linjer af koder.

I 1979 skrev danskeren Bjarne Stroustrup det sprog, som i dag er det mest anvendte objekt-orienterede programmeringssprog, C++.  Bjarne Stroustrup er i dag professor i datalogi ved Texas A&M University.

Den skandinaviske skole

SIMULA var et sprog, der var velegnet til operationsanalyse, dvs. til at simulere og analysere komplekse systemer. Det blev i mange tilfælde brugt til at bortrationalisere eller automatisere arbejde, som tidligere blev udført af mennesker. Kristen Nygaard var med rette stolt af sine resultater som datalog, men på samme tid bekymret for de arbejdere, hvis arbejdspladser teknologien forandrede. Han startede derfor i 1969 et samarbejde med den norske fagbevægelse, som skulle gøre den almindelige arbejder i jernindustrien i stand til at forstå og øve indflydelse på udviklingen af computersystemer. 

SIMULA altid foran, stod der på skærmen i 1982. Med programmeringssproget SIMULA skabte Ole-Johan Dahl (tv) og Kristen Nygaard kimen til 'den skandinaviske skole' inden for systemudvikling. Foto: Rune Myhre, Dagbladet

Inspireret af Kristen Nygaards pionerindsats i Norge satte fagbevægelsen i Danmark og Sverige tilsvarende projekter i gang. DEMOS-projektet i Sverige forsøgte i sidste halvdel af 1970'erne at give medarbejdere indflydelse på et lokomotivværksted, en avisredaktion, et maskinværksted og et stormagasin.

Svenskeren Pelle Ehn, som var en af medarbejderne på DEMOS, deltog i begyndelsen af 1980'erne sammen med danskeren Morten Kyng i projektet UTOPIA, som forsøgte at designe et system til avisproduktion, der ikke erstattede typografer med maskiner, men tværtimod gjorde systemet til typografernes redskab. Den grundlæggende antagelse var, at maskiner og mennesker i samspil ville være både bedre og mere effektive end et system, der overflødiggjorde mennesker.

Det arbejde, som Kristen Nygaard satte i gang i 1969, og som bredte sig til Sverige og Danmark, blev kendt i resten af verden som den skandinaviske skole inden for systemudvikling eller – på engelsk – som Participatory Design. Den skandinaviske skole udmærkede sig ved en høj grad af brugerinddragelse og efteruddannelse. Dette medførte at nye systemer indeholdt færre fejl og var lettere at implementere.

Fri software

Den finske programmør Linus Torvalds opfordrede i 1991 alle verdens programmører til at bidrage til et nyt styresystem, som fra grunden og op skulle være omfattet af Copyleft, som er en juridisk bindende aftale, som sikrer at brugen af softwaren altid er gratis, og at ingen kan tage penge for andres arbejde med at udvikle softwaren.

Han var inspireret af den amerikanske datalog Richard Stallman, der i 1985 stiftede Free Software Foundation, FSF, hvis første projekt var at skabe en fri version af styresystemet Unix, som siden 1970 havde været det mest populære styresystem blandt dataloger. Projektet blev kaldt GNU, hvilket med temmelig nørdet humor står for ”Gnu’s Not Unix.” Formålet med GNU var at sikre, at enhver kunne bruge en computer uden at være afhængig af kommercielt ejet software.

Det nye styresystem, som blev skabt på Linus Torvalds opfordring, blev til ære for grundlæggeren døbt Linux. Torvalds stod selv for det væsentligste bidrag, nemlig kernen i Linux. Kernen er den centrale del af et styresystem, som står for forbindelsen mellem computerens hardware og de programmer, som kører på computeren. Det lykkedes Linus Torvalds og tusindvis af programmører over hele verden i fællesskab at skabe det første styresystem uden en eneste stump kommerciel software.

Ikke alene var Linux frit tilgængeligt for enhver – det var også på nogle områder kommerciel software overlegent. Da internettet begyndte at blive udbredt blandt almindelige mennesker, var den mest brugte webserver Apache. Apache var fri software og kørte blandt andet på Linux sammen med anden fri software.  En del af softwaren i Apache var programmeringssproget PHP, som også er skrevet af en skandinav, dansk-grønlænderen Rasmus Lerdorf, der nu er softwarearkitekt for internetfirmaet Yahoo.

Kampen om internettet

Når webprogrammører i hele verden i de kommende år konstruerer nye, spændende muligheder på internettet, vil det også være med byggesten, som er udviklet af en dansk programmør. Anders Hejlsberg, som tidligere har udviklet programmeringssproget TurboPascal, har for Microsoft skabt webprogrammeringssprogene J++ og C# (udtales ’C sharp’), som et led i Microsofts strategi om også at vinde markedsandele på internetteknologier.

Sun Microsystems, som har solgt mange computere til internetfirmaer, og hvis direktør er en af Microsofts mest indædte kritikere, var tidligt med på internetbølgen – godt hjulpet af danskeren Jakob Nielsens arbejde med brugervenlighed. Han var softwareingeniør i Sun fra 1994 til 1998 og var en pioner inden for brugervenlighed. Hans erfaringer fra Sun blev starten på hans karriere som selvstændig webkonsulent, der med webguru-status forsøgte at gøre alle verdens websites brugervenlige. Jakob Nielsens karriere nåede et højdepunkt, da han i 2001 talte om webbet til verdens ledere ved det årlige forum i Davos, Schweiz.

World of Warcraft og andre online-spil er inspireret af spillet DIKUmud, som danske datalogistuderende udgav som fri software i 1990-91. Her kæmper orker og andre væsner i en verden, der har rod i blandt andet den nordiske mytologi. Kilde: www.worldofwarcraft.com

Onlinespillenes åndelige moder

Når de ti millioner onlinespillere i spillet World of Warcraft kæmper i en verden, der ligner en blanding af Dungeons and Dragons og nordisk mytologi, har det også en skandinavisk forklaring. World of Warcraft er inspireret af onlinespillet DIKUmud, som blev udgivet som fri software i 1990-91. En mud er en tidlig form for onlinespil, og DIKU er forkortelsen for Datalogisk Institut, Københavns Universitet, hvor udviklerne af spillet på det tidspunkt var studerende. Selv en ork i World of Warcraft har altså en smule skandinavisk blod i årerne.