Immaterielt arbejde giver arkitekturen nye udfordringer

Overgangen fra fabriksproduktion til produktion af immaterielle goder har siden 1960’erne budt på store udfordringer for arkitekter i den vestlige verden. I ph.d.-afhandlingen Architektur immaterieller Arbeit (Det immaterielle arbejdes arkitektur) analyserer arkitekt Andreas Rumpfhuber relationen mellem arkitektur og de nye fysiske og materielle betingelser for at arbejde.

Af Hans Emborg Bünemann

Op gennem det 20. århundrede gennemgik arbejdslivet en grundlæggende forandring. Fabrikshallens produktion blev i stadig højere grad erstattet af en produktion af immaterielle værdier. Siden har de fysiske og materielle betingelser for at arbejde ændret sig, idet arbejdet for mange mennesker ikke længere er bundet til et bestemt sted eller et bestemt tidspunkt på dagen. Med computer og telefon som arbejdsredskaber kan immaterielt arbejde udføres hvorsomhelst og nårsomhelst.

Mobiles Büro. Den østrigske arkitekt og designer Hans Hollein skabte i 1969 et mobilt kontor, bestående af en plastikboble. Her kunne den individualiserede, nomadiske arbejder uafhængigt af tid og sted udføre immaterielt arbejde, på én gang afskærmet fra og ved hjælp af telefon og telefax i kontakt med sin omverden. Fotograf ukendt

Eksperimenter med at skabe arbejdsrum

I sin ph.d.-afhandling, der blev forsvaret den 20. april 2009 ved Kunstakademiets Arkitektskole i regi af Center for Designforskning, belyser og analyserer Andreas Rumpfhuber, hvordan dette skift i arbejdsbetingelser allerede i 1960’erne inspirerede kunstnere og arkitekter til at eksperimentere med nye måder at skabe arbejdsrum på. Han har udvalgt seks projekter fra 1960’erne til at analysere, hvordan tendenserne til ændrede produktionsformer allerede her afspejles i arkitekturen.

Kontorlandskabets ambitioner

Blandt afhandlingens cases er verdens første åbne kontorlandskab, designet af brødrene Eberhardt og Wolfgang Schnelle i 1960-61 til den tyske medievirksomhed Bertelsmann og på størrelse med en halv fodboldbane. Andreas Rumpfhuber fortæller, at dette kontorlandskab indeholder to ambitioner:

"På den ene side skal de fysiske rammer fremme en effektiv og fleksibel organisering af arbejdsprocesser under forandring. På den anden side skal rammerne skabe en intim atmosfære, der gør rummet rart at være og leve i," siger han.

Kybernetik i arkitekturen

Disse ambitioner hidrører fra den såkaldte organisationskybernetik, en videnskabelig planlægningsmetode fra 1956, der opstiller en helhedsorienteret måde at organisere og designe arbejdspladser på. Udgangspunktet er den kybernetiske teori om selvorganiserende systemer, naturlige såvel som designede, hvis dele er i indbyrdes samspil gennem såkaldte feedback loops. Andreas Rumpfhuber uddyber:
"Arkitekturen skal afspejle en specifik idé om, hvordan vi gerne vil organisere os. Samtidig påvirker arkitekturen i kraft af dens udformning af de fysiske rammer mulighederne for organisering af opgaverne. Med kybernetikken som grundlag udformer arkitekterne en utopi om, hvordan vekselvirkningen mellem arkitekturen og det immaterielle arbejdes organisering i sidste instans kan skabe et samfund, hvor arbejde og fritid smelter sammen."

Bed-In. Yoko Ono og John Lennon omformede i en uge i 1969 en dobbeltseng i et værelse på Queen Elisabeth Hotel i Montreal, Canada, til et arbejdsværelse. Deres arbejde bestod i at markedsføre budskabet fred i verden ved hjælp af internationale medier. Sengen eksemplificerer utopien om, at immaterielt arbejde er allestedsnærværende. Fotograf ukendt.

Perspektiverne for fremtidig forskning

Ifølge Dag Petersson, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole og formand for bedømmelseskomiteen, tilbyder Andreas Rumpfhubers ph.d.-afhandling en interessant kobling mellem ændringerne i arbejdslivet og arkitekturen.

"Afhandlingen giver et historisk velfunderet grundlag for studier af, hvordan vi – for eksempel gennem arkitekturen – organiserer arbejdsbetingelser i nutiden," siger han.

Dag Petersson fremhæver desuden, at afhandlingen peger fremad mod analyser af de fysiske rammers betydning for relationen mellem arbejde og fritid i samfund, hvor væksten i omfanget af immaterielt arbejde indebærer, at arbejdet bliver stadig mindre bundet i tid og rum. Et interessant spørgsmål er i den forbindelse, hvordan arkitekturen reagerer på de stigende krav til individet om at kunne skifte mellem private og professionelle roller mange gange i løbet af en dag. Dertil kommer de politiske og etiske overvejelser om, hvad der sker, når det i høj grad er arkitekter, der sætter rammerne for relationen mellem arbejde og fritid.

Manchetfoto: Buch und Ton. I verdens første kontorlandskab, designet i 1960-61 til medievirksomheden Bertelsmann, var målet at opnå en kombination af gennemsigtighed og intimitet. Flytbare rumdelere og planter skulle give en visuel beskyttelse og angive bevægemønstre samt arbejdsområder for teams.

Fotograf ukendt.