Hvad er co-design?

Eksperimenterende kroket med dobbeltstav. De ældres input er vigtige, når de nye aktiviteter co-designes i projekt om motionsformer til seniorer.Foto: Maria Foverskov

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Co-design er en tilgang til design, hvor interessenter mødes og befrugter hinandens ideer, mens de sammen “øver sig på fremtiden.” Designernes evne til at visualisere er helt central, når den proces skal lykkes.

Af Morten Seifert

En gruppe pensionister spiller kroket med skæve køller og kaster frisbees efter legepladsens dyrefigurer. Sådan så det ud i Valbyparken i efteråret 2011, da ph.d.-studerende Maria Foverskov fra Kunstakademiets Designskole sammen med ansatte fra Københavns Kommune, firmaet Humankoncept og forskere fra IT-Universitetet var i færd med at co-designe motionsaktiviteter for ældre.

Erfaringerne fra projektet skal indgå som central case i Maria Foverskovs ph.d.-afhandling om co-design.
“Projektet er et rigtigt godt eksempel, hvis man skal forstå hvad co-design er, fordi mange aktører med forskellig viden og baggrund sammen skal befrugte hinandens ideer og udvikle noget nyt. Vi bruger ofte udtrykket ‘at øve sig på fremtiden’ i co-design,” fortæller Maria Foverskov.

Maria Foverskov håber, at hendes ph.d. afhandling vil gøre designforskningen klogere på, hvordan man kan arbejde med åbne designkontekster og de såkaldte ‘living labs,’ dvs. arbejdende laboratorier, som projektet i Valbyparken repræsenterer. Hun vil også gerne bidrage til at udvide og justere designernes værktøjskasse, så den bedre passer til åbne designprocesser.

Skæv kroket og safarifrisbee

Projektet ‘Aktivt udeliv i Valbyparken’ hører under Innovationssekretariatet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Hensigten for kommunen er at finde nye måder at skabe motionsaktiviteter for ældre og komme fri af de ofte ret fastlåste mønstre for ældrepleje. Ud over kommunen og Kunstakademiets Designskole medvirker IT-Universitetet og træningsfirmaet Humankoncept. Og så naturligvis, og allervigtigst, de ældre selv, som skal være med til at udvikle aktiviteterne.

Projektet tog udgangspunkt i aktiviteter, seniorerne i forvejen kendte og holdt af. Undervejs blev der således spillet kroket, diskgolf, petanque og hockey. Samtidig eksperimenterede man med nye former og blandinger af de kendte spil og lege.
“Et af de mest populære resultater blev et eksperimenterende kroketspil, med skæve køller i forskellige længder, og køller der skulle betjenes af par i samarbejde. Et andet eksempel var ‘safarifrisbee,’ hvor de ældre skød til måls efter dyrefigurerne på Valbyparkens legeplads,” fortæller Maria Foverskov.

Seniorer og sociale medier

Samtidig med de nye spil og lege, skulle de ældres netværk styrkes gennem de sociale medier. Det skulle knytte dem sammen om projektet uden om deres traditionelle netværk af venner. Seniorerne skulle kunne holde sig ajour med tid og sted for aktiviteter og også selv komme med kreative forslag til nye aktiviteter. Det krævede nært samarbejde med de ældre, der er uvant med de sociale medier, at udvikle simple apps tilpasset deres behov og evner. Projektet har også udviklet en blog: http://valbyparken.blogspot.com.

Er det design?

Maria Foverskov er selv uddannet industriel designer. Og designfaget har bevæget sig meget de senere år, mener hun.
“I et projekt som dette, betragter jeg mig som designer af netværk og af projektets processer. Man kan også sige, at jeg designer en ny ældreservice for kommunen. I co-design udnytter jeg mine evner for at visualisere. Som designer kan jeg se, hvordan noget kunne være anderledes, end det er i dag. Samtidig kan jeg gøre det forståeligt og håndgribeligt for andre,” forklarer hun.

Lektor Thomas Binder og ph.d.-studerende Maria Foverskov forsker i co-design. De undersøger og afprøver blandt andet redskaber og metoder til at inddrage interessenter i åbne designprocesser med mange deltagere. Foto: Pernille Brun Andersen

Co-design er en tilgang

Lektor på Kunstakademiets Designskole Thomas Binder er med i skolens co-design-forskningsklynge. Han er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest med co-design. Han forklarer, hvad det egentlig er for en størrelse:
“Co-design er ikke en fastlagt og veldefineret metode. Det er snarere en tilgang til en designopgave. I co-design engagerer designeren sig og bliver en del af en proces. Han skal være villig til at gå med sammen med alle dem, som skal køre det nye igennem. I co-design erkender vi også, at målet for processen kan flytte sig undervejs,” siger han og tilføjer, at selv om co-design endnu er forholdsvis nyt, er nogle værktøjskasser langsomt ved at tage form.
“For eksempel inden for prototyping. I co-design kommer designeren ikke nødvendigvis med den første prototype, men inviterer kunden til at modellere med på prototyper helt fra start. Jeg ser det som en spiralformet proces, hvor den første prototype bliver til den næste og den næste igen og så videre.”

Thomas Binder forklarer videre, hvorfor designere er så gode i netop den slags processer:
“Vi kan åbne og skabe kommunikation om det nye, gøre fremtiden synlig og begribelig, så brugeren kan se sig selv i den. Det er ikke så forskelligt fra, når vi i øvrigt arbejder med visuel kommunikation. Folk har brug for designerens troldspejl til at fastholde billedet af fremtiden. Tag for eksempel projektet i Valbyparken. Vist er vi som designere novicer på ældreområdet, men vi arbejder jo sammen med dem, der virkelig ved noget. Vi tilfører blikket for det nye og det anderledes, noget man tit er blind for, hvis man har været for længe inde i et fagområde.”

Udforskningen af det mulige

Thomas Binder forklarer, at co-design på mange måder er det samme som co-creation, selv om litteraturen omkring co-creation typisk er mere direkte forretningsorienteret. Begge begreber ligger i forlængelse af 1970’ernes ideer om at tænke ud af boksen og lade kreativiteten strømme. Disse ideer har fået en renæssance de senere år, forklarer han, men mener dog, at designerne til forskel fra dengang passer på ikke at ryge for langt ud af boksen. I co-design er trygheden ved det velkendte nemlig central for at skabe det fælles rum, hvor interessenterne mødes, og hvorfra de kan gå nye veje. Det kaldes ‘exploration of the possible,’ altså en udforskning af det mulige.
“Når vi for eksempel arbejder med seniorerne i Valbyparken, tager vi udgangspunkt i det kendte. Vi skaber et rum, som både er trygt og nyt. Åbningen til det nye ligger ofte lige der, hvor man bliver i tvivl, om det overhovedet er nyt eller bare er en justering af noget, der var der i forvejen. Det kendte er et godt udgangspunkt for at engagere mange forskellige folk omkring et projekt, som man gør i co-design. Åbner man for meget, kan man måske nok se et glimt af noget nyt, men man taber det ofte igen. Det nye skal helst ligge lige foran os, for at det er en vej, vi kan betræde,” siger Thomas Binder.

Co-design i mange projekter

Co-design har vist sig at være en nyttig tilgang i projekter af meget forskellig karakter. Thomas Binder nævner for eksempel projektet ‘Rum og arbejde i stadig forandring.’ Her bruges co-design til at udvikle nye fysiske arbejdsrum på forskellige virksomheder. Medarbejderne inddrages i planlægningen, og co-design-tilgangen sikrer, at man på en gang både kan udtrykke firmaets ånd og samtidig skabe funktionelle rum for medarbejderne i deres daglige arbejde.

I et andet projekt har Kunstakademiets Designskole i samarbejde med Alzheimerforeningen og medicinalvirksomheden Johnson & Johnson udviklet dialogværktøjer til alzheimerpatienter og deres pårørende.

Også SKAT har været genstand for co-design-forskerne og deres studerende. I samarbejde med den tværministerielle udviklingsenhed MindLab har de udnyttet co-design til at forbedre SKATs service til virksomheder. Med co-design som værktøj har de designstuderende udviklet dialogredskaber og undersøgt hvordan SKAT kan involvere brugerne og skabe bedre offentlige løsninger.
“Det, vi laver med co-design, kan minde om det, der foregår på mange kommunikationsbureauer. Men der ofte en stivnet arbejdsdeling mellem kommunikationsrådgivere og designere. Jeg ønsker at være med til at bløde op i de stive opdelinger. Designerne har masser at byde ind med i moderne kommunikation,” siger Thomas Binder og tilføjer:
“Den påfaldende konklusion efter ti succesrige år med co-design er, at det ikke handler om at organisere sig omkring projekter, men omkring partnerskaber. Der skal skabes et rum, hvor nye muligheder øjnes og visualiseres. Det er det, vi gerne vil bidrage til med co-design.”