Hierarkier og humor i designprocessen

Hierarkier og kreativitet. Mette Volf ser designprocessen som en social konstruktion og bidrager med sin afhandling med et nyt syn og nye metoder til at analysere designprocesser. Kreativitet og humor kan vende op og ned på almindelige sociale hierarkier, mener hun.Foto: Peter Kamp Knudsen

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Humor spiller en vigtig rolle i designprocessen. Det mener Mette Volf, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Når nogen ler, er der noget på spil. Med afhandlingen sætter hun ord på designprocessen som social konstruktion. Humoren bruges blandt andet til at vende op og ned på de formelle hierarkier.

Af Leif Leer Sørensen

PH.D.-FORSVAR Ofte er det den formelle leder – den øverste i hierarkiet – der i sidste ende bestemmer. Også selv om det ikke nødvendigvis er den person, som har de bedste løsninger. Men det er til tider anderledes inden for designfaget, mener Mette Volf, der i februar 2012 forsvarede sin ph.d.-afhandling Når nogen ler, er der noget på spil - en undersøgelse af designprocessen som social konstruktion på Arkitektskolen Aarhus.
”Design er et kreativt fag, og derfor er der en vis prestige forbundet med at være på kanten og at være afvigende. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er den formelle leder, der får det sidste ord,” forklarer Mette Volf, der selv er designer.

Hun har et omfattende materiale at underbygge sin forklaring med. Afhandlingen består blandt andet af empiriske undersøgelser af designprocesser i otte vidt forskellige danske designvirksomheder.

Humor. Mette Volf har i sit ph.d.-projekt skildret humor som kreativ strategi, hvor den f.eks. bruges til at finde nye vinkler på en problemstilling og humor som social strategi, hvor den f.eks. bruges i magtkampe til at positionere sig selv eller til at rette op, hvis nogen ’taber ansigt’. Illustration: Mette Volf

Kreativitet kan udfordre formel magt

Mette Volf uddyber:
”Det kan godt være den, der bliver ved med at sætte lus i skindpelsen, stille de kritiske spørgsmål og vende problemstillingerne igen og igen, som reelt har magten. En sådan person vil i mange andre fag blive betragtet som irriterende, fordi vedkommende bliver ved med at udfordre det, der foregår.”

Men designere har en anden tilgang: De ser – som regel på et intuitivt plan – kvaliteten i, at der hele tiden bliver vendt op og ned på problemstillingerne.
”De, der er i stand til det, kan - qua deres kreativitet - reelt set skabe sig en højere position i hierarkiet end eksempelvis den formelle leder, der som udgangspunkt sidder for bordenden. Det har jeg oplevet rigtig mange eksempler på i min empiri,” siger Mette Volf.

Humoren er afgørende i den kreative proces

Med hendes ph.d.-afhandling er der for første gang sat fokus på designprocessen som en social konstruktion. Og ud over at kreativiteten kan udfordre mere almindeligt forekommende sociale hierarkier har Mette Volf konstateret, at også humor spiller en vigtig rolle:
”Det gik faktisk op for mig på et meget sent tidspunkt i processen. Ud fra mine undersøgelser havde jeg i første omgang udfærdiget en analyse der omhandlede formgivning, men da jeg så læste mine transskriptioner igennem, opdagede jeg, at materialet pegede på, at der ofte blev grinet og joket. Det gik op for mig, at humoren spiller en afgørende rolle i den kreative proces. Her var der noget, der kunne kobles til den kognitive designtænkning,” siger hun og henviser dermed til en forståelse af designprocessen som en mental proces.

Det forløsende grin

Humoren spiller ind på flere måder i en designproces, mener Mette Volf. Der er et samspil mellem kreativitet og humor, som har stor betydning for kreativiteten i designprocessen, og som samtidig kan skubbe til den formelle magtstruktur i et designteam. Hun påpeger, at brugen af humor både kan være en kreativ strategi – hvor humoren bruges til f.eks. at komme op med anderledes og kreative ideer – eller en social strategi, hvor den bruges til f.eks. at positionere sig selv eller at sørge for at man selv eller andre ikke taber ansigt.
”Det er svært at vurdere, om humoren bruges som social eller kreativ strategi. Og gruppen som hele bestemmer, hvordan den opfattes. Den joke, som fx fyres af for at redde en pinlig situation, kan vise sig at være det, der gør, at designteamet ser problemstillingen fra en anden vinkel - eller omvendt: det seriøse bud på en idé, kan måske resultere i, at designerne kommer til at grine og dermed løfter en evt. dårlig stemning og skaber rum for, at de andre tør dumme sig. Det virker ikke, som en bevidst strategi eller metode; men mere som noget, der sker ubevidst,” forklarer hun.

Fluen på væggen. I empiriske undersøgelser i otte designvirksomheder, har Mette Volf overværet en række designprocesser og efterfølgende analyseret de sociale interaktioner, der er foregået mellem deltagerne. Foto: Peter Kamp Knudsen

Tavs viden

Også når det gælder æstetiske normer, er der ifølge Mette Volf tale om en socialiseringsproces:
”Vi bliver socialiseret ind i en tavs viden. Tænk bare på de æstetiske normer blandt arkitekter og designere. De studerende kommer med vidt forskellige normer, smag og holdninger, når de begynder på et arkitekt- eller designstudie. Men der går ikke lang tid, før vi har en fælles forståelse af, hvad der eksempelvis er smukt, og hvad der er grimt. Vi socialiseres i det miljø, vi nu engang befinder os i og er en del af,” uddyber hun.

Det samme gælder for den prestige, der er i at kunne vende op og ned på det hele i den kreative proces og det at kunne forløse en fastlåst situation med humor.
”Det er også en form for tavs viden – noget, vi ikke normalt sætter ord på og er bevidste om, men som vi er flasket op med,” mener Mette Volf.

Med Mette Volfs ph.d.-projekt er der stillet et analytisk apparat til rådighed, som giver mulighed for at forstå designprocessen som en social konstruktion. Derigennem kan blandt andet designpraktikere blive klogere på, hvilken betydning sociale relationer og sociale interaktioner kan have på designprocesser – og dermed på de endelige artefakter. Det er Mette Volfs håb, at designbranchen kan bruge denne viden f.eks. i sammensætningen af designteams, og at det på sigt kan bidrage til at skabe bedre arbejdspladser og til at optimere designvirksomhedernes udkomme. Hendes ph.d.-afhandling åbner for en italesættelse af arkitekt- og designfagets tavse viden, herunder de æstetiske præferencer og en fælles forståelse af, hvad formgivning og design er.