Designere bør tænke ergonomi sammen med bæredygtige løsninger, mener Galen Cranz, professor i arkitektur ved University of California i Berkeley. Hun gæstede den 3. oktober 2007 Danmarks Designskole med forelæsningen: The Chair - Rethinking Culture, Body and Design. Besøget fandt sted som led i hendes ophold som gæsteprofessor på Designskolen Kolding i september og oktober 2007.

Af Pernille Stockmarr

Studerende og undervisere fra Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole var mødt talstærkt op til professor Galen Cranz’ forelæsning The Chair - Rethinking Culture, Body and Design. Alle sad solidt plantet i Arne Jacobsens 7'er-stole og lyttede koncentreret til Cranz’ oplæg om det gode siddemøbel. Med Cranz’ ivrige gestik og en imponerende illustreret tour-de-force i stolens kulturelle udvikling blev vi introduceret til, hvordan det frem for ergonomiske hensyn har været status og begejstring for nye materialer, der har domineret og været drivkraften i udviklingen inden for stoledesign.

For meget mode og for lidt krop
Cranz’ budskab var klart. Vi har igennem hele historien været 'seduced by fashion and we have forgotten the body'. Kulturens rolle har været dominerende, og opmærksomhed på kroppen har ikke spillet en væsentlig rolle. Stolens udvikling har i mindre grad været påvirket af ønsket om komfort og praktiske forhold og hvilet mere på bestræbelser om at frembringe nye teknologiske vidundere ved bl.a. formeksperimenter og en trang til gennem stole at fremvise status.

Galen Cranz’ egen baggrund for at forske, i hvordan de kulturelle faktorer har haft indflydelse på vores brug af stole, var hverken traditionel eller oplagt. Oprindelig er Cranz uddannet sociolog med speciale i urbane rum og parkers historier, men hun fik interesse for Alexanderteknikken og lod sig uddanne til underviser i teknikken. Alexanderteknikken er et redskab til forandringer og forbedringer i menneskets fysiske, psykiske og fødselsmæssige tilstand og fremtræden med forholdet mellem hoved, nakke og ryg som det centrale. Udstyret med viden om både kroppens velvære og rumlige forhold blev siddemøbler og stolen et mødested for disse interesser og et oplagt nyt forskningsområde for Cranz.

Ikke designet men stolen er usund
Cranz benytter en multidisciplinær forskningsmetode og trækker på indsigter fra den kulturelle udvikling, anatomi og ergonomiske perspektiver samt analyser af ikoner inden for stoledesign gennem menneskets evolution. Hun dokumenterer, at det ikke drejer sig om dårligt designede stole, men at det er stolen i sig selv, der er problemet. Mennesket har slet ikke godt af at sidde på stole. Fra barnsben af har vi potentiale til at udvikle en fin og sund kropsholdning. Men desværre er benyttelsen af stole i hverdagen usundt for organismens funktioner og medfører en degenerering af kropsholdningen. De ordentlige bordskikke og manerer, der handler om at sidde ordentlig på stolen både derhjemme og i skolen, skal ses i et lidt andet lys, mener Cranz. Hun beretter om eksempler på folkeslag i f.eks. Afrika, der ikke har gået i missionærskole og derfor ikke har siddet ved stole og borde dagligt gennem mange år. De har en langt sundere og smukkere positur. Men vi, der er stole- og borde-opdraget, skal imidlertid ikke fortvivle, siger hun. Ved træning og benyttelse af såkaldt 'guerrilla ergonomics' – ved at anvende de forhåndenværende møbler alternativt – kan skaderne forbedres og forebygges.

Opfordring til stoledesignere
Selv om det ikke er ny viden, at vi skal være opmærksomme på ergonomiske forhold, fristes man efter Cranz’ forelæsning til at overveje, om den bevidsthed, hun giver udtryk for, i sidste ende vil betyde, at den klassiske stol som en møbelgrundtype er uddøende. Men det er ikke tilfældet, mener Cranz. Vi er kulturelle individer, og at der er brug for siddemøbler, er svært at rokke ved. Det er dybt indlejret i vores kultur, skikke og vaner. Men der kan tænkes i mere alternative løsninger, end tilfældet er i dag, siger hun.

Cranz´ opfordring til morgendagens designere er derfor at eksperimentere og udvikle alternativer til de traditionelle stoletyper som lænestolen, spisestuestolen, kontorstolen mv. Det kan ske ved at indbygge mekanismer i stolen, der betyder, at vi ikke sidder fastlåst i en 90 graders position. Eksempelvis enten ved en mere tilbagelænet 'liggende' holdning, eller ved at have højere placerede stolesæder, der er knap så dybe og mindre vinkelrette. 

Fravær af danske stoledesignere
På flere niveauer fik Cranz tilhørerne op ad stolene – også i bogstavelig forstand. Et spørgsmål fra salen om Arne Jacobsens 7'er stol, fik Cranz til at opfordre alle til at rejse sig op og vende stolen om for at sætte sig omvendt på den. Cranz, der først fordømte 7'eren som en stol, der inviterede til en 90 grader fastlåst siddestilling, erkendte, at sad man omvendt på stolen med ryggen foran sig, blev den langt mere ergonomisk.

Pudsigt nok var dette et af de eneste indslag, der omhandlede danske stole. For ud over scenariet med 7'er stolen glimrede de danske designere og deres stoleklassikere ved deres fravær. På den ene side var det helt befriende at høre om stolens evolutionshistorie uden inddragelse af 'Danish Design'. På den anden side sad man sultent tilbage og ønskede at høre Cranz’ udlægning af, hvordan de danske stoledesigneres tanker havde placeret sig i denne udvikling. Man savnede også, at 1960'ernes forkærlighed for ligge- og modulmøbler blev inddraget mere; eksempelvis var vores egen Verner Panton en markant bannerfører for anderledes siddeformer. Også sækkestolens renæssance de seneste år med bl.a. 'Fat Boy' ville have været interessant at få sat ind i det perspektiv.

Ergonomi, bæredygtighed og oplevelsessamfund
Det var opløftende at være vidne til Cranz’ entusiasme og viden inden for sit felt. På sin egen facon skriver hun sig ind i tidens blik på holistiske, bæredygtige løsninger. Der er ikke langt fra Cranz’ tanker til INDEX´s credo 'Design to improve life'. Men hvor designere generelt i disse år opfordres til at kigge på andre grupper i samfundet og se ud over egne geografiske grænser, påpeger Cranz et centralt og meget vigtigt område, der er meget nærværende og vedrører alles kropslige velvære.

Et andet interessant aspekt ved forelæsningen var Cranz’ idé om at fokusere på 'at sidde' og ikke nødvendigvis stolens design i sig selv. Her er hun i princippet i slægtskab med talsmænd inden for oplevelsesøkonomien. I oplevelsesøkonomien er selve ’situationen’ og sidde-situationen i fokus for at dyrke den som en oplevelse, der skal tilfredsstille eller pirre sanserne. For Cranz er ærindet et ganske andet. Her handler det om kroppens styrke og sundhed. Spørgsmålet er, om disse elementer ikke godt kan gå hånd i hånd.

Cranz afsluttede sin forelæsning med at propagandere for, at designere bør tænke i fusioner af ergonomiske overvejelser og bæredygtige løsninger. Det er blot en af grundene til, at Cranz’ forskning kan trækkes frem som et interessant eksempel for fremtidens designforskning. Ved på en gang at være konkret og praksisnær og samtidig inddrage og benytte teoretiske indsigter og metoder åbner hun for et meget vedkommende og aktuelt problemfelt for designere. Et felt, der ellers måske af nogle synes udtømt – men som her fik bekræftet sin stadige aktualitet. Det store fremmøde og det massive hav af ivrige spørgsmålsfingre bekræfter i hvert fald, at Cranz’ oplæg og entusiasme var inspirerende, og at vi trygt kan stole på, at den form for designforskning både er interessant, nyttig og omsættelig for mange. 

Galen Cranz’ forskning
Galen Cranz underviser i 'Body-Conscious Design' på Department of Architecture, University of California, Berkeley. Hendes forskning i emnet er samlet i hendes bog med samme titel som forelæsningen: The Chair - Rethinking Culture, Body and Design. Forelæsningen på Danmarks Designskole var arrangeret som led i Galen Cranz besøg i Danmark som gæsteprofessor på Designskolen i Kolding i september og oktober måned. Ud over forelæsningen har Cranz under sit ophold afholdt seminarer og kurser for design- og ph.d.-studerende.

Litteratur

• Cranz, Galen (1998). The Chair – Rethinking Culture, Body and Design.
  New York og London, Norton.
• Cranz, Galen (2000). The Alexander Technique in the World of Design: the Case of the Common Chair. In Journal of Bodywork and Movement Therapy, Fall 2000.
  Kan downloades på http://alexandertechnique.com/resources/JBMT-alex.pdf

Mind Design #2, 2007