Fremtidens designviden

- Forskning og praksis i produktiv dialog

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Designviden vil i fremtiden udvikles i netværk mellem mange forskellige aktører inden for forskning og praksis. Der er ikke tale om en envejs-bevægelse fra forskning til faktura, men om en produktiv udveksling af mange forskellige perspektiver i en fælles læringszone. Designforskningen har allerede taget hul på denne udvikling med projekter, der aktivt indarbejder brugerinput i designprocessen.

Af Mads Nygaard Folkmann

Det særlige ved designforskningen - udover at den er tæt koblet til en konkret praksis - er, at den er en relativt ung forskningsdisciplin. Viden inden for designforskning er viden, som skal omsættes i praksis dér, hvor nyt design og innovative løsninger udvikles. Samtidig er der plads til at eksperimentere for at finde frem til de mest tidssvarende måder at producere ny viden på.

Investering i viden

Det digitale designbureau 1508 er en af de virksomheder, der aktivt har taget udfordringen op med at udvikle nye redskaber og metoder i samarbejde med designforskere. 1508 har været en central partner i forskningsprojektet DAIM, Design-Antropologisk Innovationsmodel, der blev ledet af Danmarks Designskole. Virksomheden yder også rådgivning i forbindelse med et nyt projekt om iscenesættelse af temporære rum for brugerdreven innovation, som bl.a. Danmarks Designskole, DTU og Københavns Universitet deltager i.

Mikkel Jespersen, partner i 1508, forklarer, at virksomheden er med for at være opdateret med forskningsbaseret viden.
”Det handler om at være på forkant med udviklingen inden for vores fag. Vi har prioriteret at deltage i forskningsprojekterne, fordi det åbner en række nye samarbejdsformer og inspirerende perspektiver for os,” siger han.

Fra forskning til praksis

Mikkel Jespersen peger på den dynamik, der opstår, når flere forskellige perspektiver på det samme område bringes sammen.
”Forskerne og designpraktikerne befinder jo sig på samme boldbane. Som praktikere har vi en hverdag, hvor budgetter og deadlines er afgørende, og hvor vi hele tiden skal søge at ’lukke’ designprocessen, så vi får løsninger ud af den. Forskerne har et længere tidsperspektiv. De kan holde processen åben og udfordre en række af de måder, vi arbejder på. Det kan selvfølgelig nogle gange være frustrerende som hurtigtarbejdende virksomhed, at den anden part har et langsommere perspektiv, men samtidig er det vores erfaring, at det også kan være givtigt – og at der opstår noget nyt i mødet mellem de forskellige perspektiver,” fortæller Mikkel Jespersen.

Fælles platform. Designforskere og praktikere skal finde fælles sprog og en platform at mødes på for, at begge parter kan få det højeste udbytte af samarbejdet. Billedet er fra en projektworkshop i DAIM-projektet, hvor deltagerne skulle tage forskellige objekter med, som betød noget for dem, og som derved kunne bruges som afsæt for en videre udveksling af idéer og viden. Foto fra bogen Rehearsing the Future

Mikkel Jespersen påpeger, at den ny viden, der opstår, kan omsættes i praksis. I halen på DAIM-projektet er der udviklet konkrete metoder, som nu er blevet en del af hverdagen hos 1508. Det drejer sig bl.a. om metoden FieldShop, hvor feltarbejdets møde med brugere kobles med hurtig omsættelse til prototyper, så brugernes indtryk og idéer bliver omsat og afprøvet på stedet.

Fra praksis til forskning

På Danmarks Designskole peger lektor Thomas Binder også på det produktive i den løbende dialog mellem praksis og forskning.
”Tidligere sivede ny viden ned fra universiteterne til store virksomheder og blev så herfra bredt ud til andre. Man kunne praktisk taget tage til de store universiteter i USA og finde den viden, der senere ville blive udbredt,” forklarer han.
”I dag har vi en anden situation. Det nye, der opstår, har ikke et entydigt centrum, men opstår i brede netværk med folk fra forskellige discipliner. Forskere og praktikere kæmper med de samme udfordringer – vi står oppe på den samme slette, hvor det nye kommer til os samtidig,” forklarer Thomas Binder.

Struktureret metode. Inden for rammen af DAIM-projektet er der udviklet inspirationsmateriale, der kan være med til at befordre og styre idéudviklingen. Materialet er opstået i krydsfeltet af forskning og praksis. Foto fra bogen Rehearsing the Future

Fælles læringszone

Danmarks Designskole udvælger nøje de bureauer, der er på forkant med udviklingen, f.eks. 1508 i København og 3PART i Århus.
”Vi har som forskningsmiljø brug for at inddrage de bureauer fra praksis, der udvikler nye metoder og er med til at skabe nye netværk,” forklarer Thomas Binder.
”Vi indgår i en fælles læringszone med os som videnscenter og bureauerne som vidensdrevne. I en gensidig tilnærmelse skal vi nemlig også kunne gøre noget af det, som de gør: Vi skal ikke kun være observerende som forskere, men også deltage og turde eksperimentere,” siger han.

Thomas Binder peger på, at baggrunden for den fælles læringszone er nye betingelser for vidensproduktion. Viden er traditionelt blevet defineret af en teoretisk, videnskabelig disciplin, som man skulle tilegne sig. I dag opstår viden snarere gennem en afprøvning i praksis. Et eksempel er opstillingen af en boks til indsamling af batterier i Kop og Kande i Herlev, der giver ny viden om, hvordan man bedst muligt befordrer genbrug (eksemplet er beskrevet i artiklen Det skal være en fest at genbruge, Mind Design #31, september 2010).

Den vidensskabende praksis udfolder sig som regel i netværk. Derfor handler det i dag om at være en del af det rette vidensnetværk og indgå i de bedst mulige konstellationer og alliancer med andre.
”Det er i netværk, det sker, og det interessante er også, at netværkene bliver stadig mindre. Hvor de tidligere bestod af mange mennesker, kan et vidensproduktivt netværk i dag bestå af ned til 10-30 mennesker,” fortæller han.
Refleksion og formidling
Thomas Binder ser en fordel for forskningen i, at den træder et skridt tilbage for at forstå, hvad der sker i de vidensproducerende processer.
”Bureauerne arbejder typisk med en bredere palet, end vi gør, og vi arbejder noget langsommere, end de gør,” siger han.
”Vi har i stedet som forskere en speciel interesse i at reflektere over, hvordan viden opstår, og hvem der har hvilken viden undervejs i processen, hvordan netværket virker osv..”

Forskningens perspektiv på viden kan bidrage til bureauernes egen forståelse af, hvordan de arbejder, og hvad de gør. Dette kræver, at forskningen gøres tilgængelig. For Thomas Binder har det især at gøre med de former, som den ny viden præsenteres i. F.eks. er resultaterne i DAIM-projektet blevet omsat i en bog, Rehearsing the Future, med korte indlæg af forskerne.
”Formidlingsformen skal give de bedste betingelser for overførsel og udveksling af viden,” forklarer Thomas Binder.
”Det kan være en udfordring at finde formater, der rammer partnerkredsen af praktikere og forskere samt øvrige interessenter i og omkring projektet. Det er også en del af forskningsindsatsen at arbejde på at få viden spredt mest muligt,” forklarer han.

Billede øverst: Fokus på brugeren. Et fælles berøringspunkt hos designforskere og designbureauer er studiet af brugernes adfærd. Designforskningens perspektiv er her både at anvende og reflektere over de anvendte metoder.
Foto fra bogen Rehearsing the Future