Hvad er videnskabelighed i forhold til kunstnerisk forskning? Hvordan kan videnskab og kunst spille sammen? Det var nogle af de problemstillinger, Henrik Oxvig, lektor, mag.art. og leder af forskerskolen ved Kunstakademiets Arkitektskole, diskuterede i sit oplæg på forskertræffet.

Af Anna Krarup Jensen

Henrik Oxvig, lektor, mag.art. og leder af forskerskolen ved Kunstakademiets Arkitektskole, diskuterede i sit oplæg, hvorvidt man bør operere med flere former for forskning, nemlig kunstnerisk forskning (forstået som kunstnerisk udviklingsarbejde) og videnskabelig forskning. Nøgleordet er dialog, mellem kunsten og den videnskabelige forskning, og det var Oxvigs pointe, at denne dialog kan baseres på fælles interesse i det forskningsmæssige, dvs. i opdagelsen og undersøgelsen af muligheder. Henrik Oxvig mener, at denne dialog er nødvendig på de kunstneriske uddannelser, og at den kan tilføre både kunsten og videnskaben noget nyt.

Videnskabsministeriets kvalifikationsramme

Henrik Oxvig fremhævede den kvalifikationsramme, Videnskabsministeriet netop har fremlagt. Den har fokus på tre dimensioner: Viden, færdigheder og kompetencer. Rammen definerer ikke blot krav til bachelor- og kandidatniveauet, men også til ph.d.-niveauet.

• Vidensdimensionen på ph.d.-niveau påpeger ikke overraskende, at forskerkandidater skal udvikle ny viden og ny forståelse på baggrund af videnskabelige undersøgelser.
• Færdighederne henviser til, at forskere skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye idéer – på et metodisk og praktisk niveau.
• Særlig interessant for kunstnerisk forskning er den sidste dimension, påpegede Henrik Oxvig. Den handler om kompetencer.

Kompetencer

I følge kompetencedimensionen skal forskere kunne ”tilrettelægge og styre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge”. Henrik Oxvig pointerede, at dette netop appellerer til kunstnerisk forskning, der kan karakteriseres som innovation.
Ph.d.-kandidater inden for kunstfagene skal ikke kun have kendskab til videnskabelige metoder, men også bringe disse metoder i en dialog med det innovative. At magte denne dialog bør være en kernekompetence for kunstuddannelsernes ph.d.-kandidater, mente Henrik Oxvig. Han understregede dialogen mellem kunst og videnskab, hvor det i visse sammenhænge er kunsten, der lærer videnskaben at forske gennem det eksperimentelle.

Brunelleschis perspektivkasse
Henrik Oxvig kom med eksempler på sine synspunkter fra arbejdet med og forskningen i rum, som han selv kender til, og som nævnes i videnskabsteoretikeren Paul Feyerabends bog "Wissenschaft als Kunst" (1984). Eksempelvis er der stor forskel på den måde, sociologien og kunsten traditionelt har opfattet rumbegrebet. Sociologien opfatter rummet som noget absolut – som en kasse eller en beholder. Arkitekturen har derimod de seneste hundrede år set på rum som en anskuelsesform defineret af de elementer, der finder sted i rummet, og dermed som noget forskelligt fra projekt til projekt. Via dialogen mellem kunst og sociologi lærer begge nyt.

Med reference til Feyerabend henviste Henrik Oxvig desuden til Brunelleschsi, der i renæssancen skabte en perspektivkasse og dermed opfandt et nyt rum ved hjælp af en eksperimentel forsøgsopstilling. Henrik Oxvig mente, at Feyerabends fremhævelse af dialogen mellem på den ene side Brunelleschsis opfindelse gennem eksperimenterne med perspektivkassen og på den anden side de relaterede vidensbegreber, der opstod i samtiden, kan ses som forbilledlig for måden, hvorpå dialogen mellem kunstens og videnskabens forskning bør udfolde sig.

Henrik Oxvig påpegede også – igen på baggrund af Feyerabend – at en lignende eksemplarisk dialog mellem kunst og videnskab fandt sted omkring år 1900-1930, hvor arkitekter og kunstvidenskab i fællesskab opfandt og undersøgte nye rum. Henrik Oxvig mente, at det er nærliggende at følge den forståelse op i dag, hvor der er nye krav om videnskabelighed på de kunstneriske uddannelser.

Kulturministeriel forskning

Henriks Oxvigs pointe var, at Videnskabsministeriets kvalifikationsramme ikke ukritisk kan overføres til Kulturministeriets institutioners forskning. Videnskab og forskning er synonymer i Videnskabsministeriet, men bør ikke være det i Kulturministeriet. Henrik Oxvig mente, at man bør insistere på, at også kunst kan være forskning, når den går i dialog med det videnskabelige.

Mind Design #1, 2007