Det sanselige piktogram

Modernisering af designtraditionen. Isotype-billedsproget fra 1920’erne dominerer stadig piktogramdesign i dag, mener Mette Harrestrup Lauritzen. Men det er på tide at forny grafisk design, fastslår hun i sin ph.d.-afhandling.Collage: Isotype-piktogrammer designet af Gerd Arntz og et sensogram designet af Mette Harrestrup Lauritzen

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Piktogrammet er designklassens pæne pige, der stille og velopdragen kun udtaler sig lavmælt, når hun spørges direkte. Det vil Mette Harrestrup Lauritzen, som den 1. april 2011 forsvarede sin ph.d.-afhandling på Designskolen Kolding, lave om på. Designere henvender sig med piktogrammer tit kun til synssansen. Hendes digitale sensogrammer gør – i modsætning til den stille pige – opmærksom på sig selv med interaktiv animation og lyd.

Af Charlie Breindahl og Anna Krarup Jensen

Grafisk designer og interaktionsdesigner Mette Harrestrup Lauritzen undersøger i sin ph.d.-afhandling Fra piktogram til sensogram – en sanselig transformation via fænomenologi og pervasive computing, hvordan piktogrammet kan udvikles og udfoldes, så det taler til flere sanser samt anvender ny teori og teknologi.
“Som grafikere er vi opdraget til kun at tale til øjnene,” siger Mette Harrestrup Lauritzen. “Hvorfor er vi så velopdragne? Hvorfor skal piktogrammer være statiske, forsimplede, universelle? Piktogrammets status som universelt symbol kan der sættes spørgsmålstegn ved, og gennem en kritisk optik kan de betragtes som indforståede vesteuropæiske koder. Det er rigtigt et langt stykke hen ad vejen, men det efterlader et stort kommunikationspotentiale, som er uudnyttet.”

”Hvorfor er vi så velopdragne?” spørger Mette Harrestrup Lauritzen, der i sin ph.d.-afhandling taler for, at grafiske designere skal bruge nye teknologier og også henvende sig til andre sanser end synet. Piktogrammer skal ikke kun formidle informationer, men også gerne give folk en oplevelse. Fotograf: Lene Wul

Sensogrammer med lyd og bevægelse

Mette Harrestrup Lauritzen har i løbet af sit ph.d.-studium lavet eksperimenter med dette potentiale. Hun har opfundet termen sensogrammer, der er interaktive piktogrammer, som ændrer sig og inddrager andre sanser end synet, f.eks. gennem lyd, animation og bevægelse.

Hun bruger fænomenologien og den franske filosof Maurice Merleau-Ponty til at bane vej for det kropslige og de ikke-visuelle sanser. Merleau-Ponty arbejdede hele sit liv med at undersøge, hvordan kroppen er udgangspunkt for alle former for tænkning:
“Det er der, hvor lyden og interaktionen kommer ind i mine sensogrammer, der, hvor resten af kroppen kommer ind. Min intention er at modernisere den designtradition, der foreligger i piktogrammet, og udvide den til at gælde de andre sanser og flere lag af information. Det kan man netop nu, hvor man i design går fra det analoge til det digitale, fra det visuelle til det flersanselige, fra det funktionelle til det æstetiske,” siger Mette Harrestrup Lauritzen.

Teknologien kan i dag understøtte behovet for kommunikation på tværs af grænser og kulturer.
“Vi navigerer rundt i hele verden med mennesker, som vi ikke deler sprog, religion og kultur med, så det er ikke altid at det lille, stille piktogram på væggen kan sige det hele. Vi har brug for exit- og toiletskilte, og de fungerer for os, men i en globaliseret verden kan man godt have brug for at lægge flere lag af kommunikation på. I mine eksperimenter har jeg f.eks. gjort folk ubevidst opmærksom på, at her er der et toilet, ved at bruge lyden af rindende vand,” siger hun.

En brusende flod på toilettet

I løbet af sit ph.d.-studium har Mette Harrestrup Lauritzen udført eksperimenter med sensogrammer. Hun ville undersøge, hvordan man som designer dels kan bruge nye teknologier og dels tale til flere sanser. Sensogrammerne kan på sigt være styret af interaktiv teknologi som personlige chips, der taler med sensorer og indlejret teknologi i rummet og inventaret. Derfor kan sensogrammet være skjult, når der ikke er bevægelse i rummet, for så at tone frem med animationer og lyd, når en person nærmer eller fjerner sig.
”Jeg lod f.eks. lyden af rindende vand blive kraftigere og til sidst blive en brusende flod, jo nærmere folk kom på toilettet. Når folk forlod rummet, blev de i stedet fulgt af en aftagende dryppen,” fortæller hun.

Hun har også eksperimenteret med andre lyde, f.eks. en person, der fløjter på et toilet, lyden af en, der urinerer og af et toilet, der skyller. Hun iagttog, hvordan sensogrammerne kunne ændre atmosfæren i rummet, fordi de interagerede med brugeren og bidrog med oplevelser.
”Pervasive computing er skjulte teknologier, der kommunikerer med hinanden, uden at du som bruger nødvendigvis ved det. Det kan f.eks. være en chip i mobiltelefonen i din lomme, indsyet i dit tøj eller indopereret i din hånd, der fortæller rummet, at du er til stede. Så får du i rummet vist informationer tilpasset dig,” siger hun.
På denne måde indeholder sensogrammer flere lag end det rent informative og visuelle piktogram. Sensogrammet kan kommunikere mere abstrakt og byde på nye oplevelser.

Arven fra positivismen

Mette Harrestrup Lauritzens sensogrammer gør op med den logiske positivisme og Otto Neuraths billedsprog Isotype, som blev skabt i Wien i 1920erne. Isotype dominerer stadig designet af piktogrammer og store dele af grafisk design. Neuraths piktogrammer var logiske kondenseringer af billeder til det punkt, hvor de lige netop stadig kan forstås.
“Men hvem er det, vi designer til?” spørger Mette Harrestrup Lauritzen. “Vi har lagt et funktionelt stilfokus ned over piktogrammet, hvor vi forestiller os, at det er nemmere at forstå, når det er rationelt og logisk: Det kolde, enkle, stilfulde, som passer godt til dansk design. Men forskning i bl.a. interaktionsdesign viser, at det ikke ubetinget er den måde, mennesker aflæser mest optimalt på. Jo mere det bliver forenklet, jo sværere bliver det i visse henseender at aflæse,” konstaterer hun.

Sanselige piktogrammer. Mette Harrestrup Lauritzen har lavet eksperimenter med en ny type interaktive piktogrammer. Sensogrammer kalder hun dem. Sensogrammerne kan både indeholde lyd, lys og animation og interagere med brugeren. Foto: Mette Harrestrup Lauritzen

I afhandlingen går Mette Harrestrup Lauritzen tilbage til den franske filosof René Descartes, som skelnede skarpt mellem sindet som sæde for den logiske sans og kroppen som sæde for de upålidelige følelser. Synet var som den neutrale sans forbundet med logikken. I sine piktogrammer lægger Otto Neurath sig i forlængelse af Descartes’ opfattelse af synet. Det er denne opfattelse, som Mette Harrestrup Lauritzen ser som kernen i problemet:
“Neuraths logiske positivisme er udmøntet i hans visuelle sprog. Dermed bliver nutidigt piktogramdesign fedtet ind i logisk positivisme, uden at vi stiller spørgsmål om, hvorvidt der er andre principper, der gør sig gældende,” mener hun.

Mere forskning kan sikre velfærdsdesign

Mette Harrestrup Lauritzen vil fremover gerne lave yderligere brugerinddragende eksperimenter inden for velfærdsdesign, oplevelsesdesign og atmosfæredesign i vores omgivelser.
“Jeg tror, at rigtigt mange miljøer virkelig har problemer med at kommunikere optimalt med brugerne, ikke bare i forhold til præcision, men også til potentialet for oplevelser og velvære. Der er mange måder, man via teknologien kan begynde at interagere med brugeren på, og her viser jeg med sensogrammer, hvordan vi kan lægge yderligere lag af information ind i offentlige rum,” forklarer hun.

Mette Harrestrup Lauritzen påpeger, at der er et stort potentiale i måden, vi skaber samtaler på. Med hinanden som mennesker, med de rum vi befinder os i, og med teknologier, medier, produkter og serviceorganer.
“Der ligger et kæmpe potentiale i at sikre vores velfærdsdesign. Hvad gør vi, når der er et øget behov for pasning, men færre hænder? Hvordan kan vi aktivere patienter og deres pårørende i hospitalsregi ved at informere dem bedre og mere menneskeligt? Hvis man kan aktivere brugerne selv, ved at give dem bedre information, kan man også effektivisere,” forudser hun.

Med sensogrammer kan man f.eks. sørge for, at en ny medarbejder automatisk introduceres i virksomheden, når denne træder ind ad døren første dag, at patienten straks finder den rigtige kontaktperson ved indlæggelsen, at besøgende får den optimale oplevelse på museet, eller at turister kan finde den bedste restaurantoplevelse i Berlin, ved at systemet trækker på turistens præferencer fra New York.
”Det drejer sig om at udvikle vores kernekompetence som grafiske designere, så vi udnytter potentialet i interaktionsdesign og inddrager det hele menneske,” mener Mette Harrestrup Lauritzen.