Designteorien til diskussion

Send artikel

Abonnér

Facebook

En gang om året mødes alle Center for Designforsknings forskere for at diskutere grundlæggende problemstillinger med relevans for designforskningen. I år var temaet, hvad designteori er – og ikke mindst, hvad teori betyder for et praksisfelt som design. Ud over at diskussionen foregik internt blandt de danske forskere, havde forskertræffet også deltagelse af professor Richard Buchanan fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio og lektor Daniel Fällman fra Umeå Universitet i Sverige.

Af Mads Nygaard Folkmann

De årligt tilbagevendende forskertræf er en enestående mulighed for danske designforskere i regi af Center for Designforskning at mødes og udveksle erfaringer på tværs af centerets fire institutioner. Forskertræffene bidrager til at konsolidere og udvikle det danske designforskningsmiljø. Samtidig giver forskertræffene mulighed for at sætte en dagsorden inden for området og invitere nogle stærke udenlandske profiler til at bidrage til diskussionen.

Design og teori

På forskertræffet blev det diskuteret, hvad teori om design i det hele taget er, og ikke mindst hvad designteoris funktion er, dvs. hvad man skal bruge den til i både uddannelse og forskning. Designfaget er som videnskabeligt felt og forskningsområde relativt ungt og har derved ikke det samme selvfølgelige forhold til en række grundbegreber, som f.eks. ældre universitetsfag har.

Samtidig er det et fagområde, der udspringer af en konkret formgivningspraksis, hvilket giver en række særlige udfordringer i forhold til forskning. Richard Buchanan er professor på Weatherhead School of Management på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio og mangeårig designrådgiver og redaktør af tidsskriftet Design Issues . Han pegede på, at det er særligt ved design, at det er udtryk for en proces, hvor løsningen ikke på forhånd er givet, men først viser sig i løbet af designprocessen.
"Derfor er udfordringen i designforskning, at vi skal definere forskningens genstand," sagde han.

I sit oplæg på Center for Designforsknings forskertræf pegede professor Richard Buchanan på vigtigheden af at bruge designteorien til at fremhæve den forståelsesramme, man bruger i arbejdet med design. Ved at være bevidst om sin forståelsesramme kan man få nye perspektiver på de problemer, man i en konkret designproces arbejder på at løse. Foto: Henrik Petit.

Det produktive paradoks

Richard Buchanans indgang til problemstillingen med designteori var at tilbyde en teori for teorien. Hans ærinde var ikke at pege på én eller flere teorier som særligt velegnede, men netop at se på, hvad en teori er, og hvad den kan bruges til. Han pegede på, at teorien kan bruges til en fortolknings- og forståelsesramme for design.
"Som jeg ser det, kan designteori bruges til at finde forklaringer til brug i design og som grundlag for en udforskning af, hvordan og hvorfor ting i design er, som de er. Med teori kan vi uddrage både tings betydning og deres forbindelser og gøre dem eksplicitte," forklarede Richard Buchanan.

For Richard Buchanan er udfordringen for designteorien og designforskningen derfor at stille de rigtige spørgsmål. Og her er det vigtigt at forskyde fokus fra den enkelte designløsning til den ramme, som man stiller spørgsmål til designløsningen inden for. For Richard Buchanan kræver det et særligt analyse- og fortolkningsarbejde, som han også bruger i sin undervisning.

"I kernen af designforskning ligger paradokset," sagde han. "Designforskning kan betragtes som en udforskning i søgen efter paradokset. Paradokset er en tilsyneladende selvmodsigelse, der peger på et ubesvaret spørgsmål. Dette spørgsmål kræver fortolkning, og det er gennem denne fortolkende handling, at designforskningens genstandsområde opstår," sagde han.

Det er en indsigt, som Richard Buchanan har arbejdet med som forsker, underviser og rådgiver i forbindelse med komplekse designløsninger. Han har bl.a. arbejdet med det australske skattesystem, hvor udgangspunktet har været at omsætte et system til noget, der kunne erfares konkret af mennesker. Det har netop krævet en forståelsesramme, der ikke blot går efter den konkrete løsning, men tager udgangspunkt i betingelserne for løsningen.

"Når vi for eksempel skal designe en bestemt service, bør vi ikke kun fokusere på den enkelte service, men på, hvad konsekvenserne af forskellige betydninger af ’service’ er. Ved at undersøge paradokser undgår vi statiske opfattelser i vores forståelse," forklarede han.

Det etiske i design

I den forbindelse kom han også ind på det etiske som en designaktivitet. Han pegede på, at design både muliggør og strukturerer relationer og adfærd hos mennesker.

"Med design kan vi tage hånd om mennesker. Ved at muliggøre menneskelige handlinger og social interaktion kan design fremme menneskelig værdighed. Alle designløsninger består i at gøre visse handlinger mulige, samtidig med at man begrænser andre," sagde han. Også her pegede han på styrken i at opøve den spørgende tilgang frem for at fastlægge bestemte måder at tænke på.

"Jeg lærer mine studerende, hvordan de kan tale om det her, ikke hvad de skal tænke," forklarede han.

Daniel Fällman fremdrog i sit oplæg vigtigheden af at arbejde med designteori. Hans centrale pointe var, at design består af flere komponenter, der spiller sammen og optimalt set skal være til stede samtidigt: formålsrettet designpraksis, eksperimentelt, udforskende design og en refleksiv-analytisk forståelse af designprocessen. Foto: Henrik Petit.

Tre komponenter i design

Også Daniel Fällman, lektor og Studio Director på Interactive Institute på Umeå Universitet i Sverige, gav sit bud på, hvordan man med designteori kan gå til konkrete designproblemer. Han pegede på, at man kan dele det samlede designfelt op i tre dele: designpraktik, udforskende design og designstudier. Designpraktik har at gøre med konkret og virkeligt design, som det kommer til udtryk i produkter. Udforskende design handler om det ’mulige’ i design i et kulturelt og idealistisk perspektiv. Inden for designstudier arbejder man refleksivt og analytisk med at forklare og forstå designprocessen.

Daniel Fällman pegede på helheden af de tre områder som en metode til at forstå den rolle, teori spiller i design.

"Det er en udfordring, hvordan man inddrager udforskende design og designstudier i det praktiske design," sagde han. "Men med modellen kan man adskille og synliggøre forskellige karaktertræk eller dimensioner inden for et designprojekt. Det giver en fælles beskrivelse af, hvad der foregår i et projekt, ligesom man kan bruge det til at udvikle nye projekter, dvs. bestemme, hvor man i et projekt vil have sit tyngdepunkt."

På Interactive Institute i Umeå spiller modellen en stor rolle, både blandt forskere og i forhold til studerende.

"Modellen har fået os til at tale sammen, den har udfordret forudfattede meninger og stimuleret debatten," fortalte Daniel Fällman. "Den skal ikke ses som en rammemodel, der kan og skal omfatte alt, men som en arbejdsmodel, der skal indgå i en proces. Den kan så at sige lokke folk ind i teorien, lade dem se og anvende den teori, der altid ligger i design. Med modellen knyttes teorien til praksis; teorien bliver praktisk," sagde han.