En stort anlagt antologi om designforskning i Sverige når ud i alle hjørnerne af det på en gang brede og svært definerbare felt af designforskning. I sine mange fremragende artikler er bogen Under ytan et vigtigt bidrag til den løbende diskussion om, hvad designforskning i det hele taget er, og hvordan det forholder sig til praksisfeltet inden for design.

Af Mads Nygaard Folkmann

”Designforskning handler om at gå under overfladen på de ting, som synes selvfølgelige. At stille flere spørgsmål, at prøve flere tilgange, at undersøge flere muligheder og at gøre den viden tilgængelig for andre.” Sådan står der i forordet til antologien Under ytan: En antologi om designforskning. 

Redaktøren Sara Ilstedt Hjelm og Robin Edman fra designfremmeorganisationen SVID, Stiftelsen Svensk Industridesign, slår fast, at sigtet med antologien er at synliggøre svensk designforskning. Det lykkes også til fulde, da der er bidrag fra hele designforskningens store palet.

Antologien retter sig mod en informeret og alment interesseret læser og spænder fra bidrag, der er teoretisk afklarende, til bidrag, der ud fra konkrete cases diskuterer designmetode og inddragelsen af helhedshensyn og brugeren i designprocessen. Der er bidrag om designs kulturelle implikationer, f.eks. i forhold til skabelse af kønsmæssige forskelle. Andre bidrag handler om designs grænseflader med kunst og innovation, og en række bidrag tager fat i designs relation til markedet og inddragelsen af design i virksomheder. De stiller det væsentlige spørgsmål, om det kan betale sig for virksomheder at anvende design.

Forskning i et praksisfelt
Bag de mange forskellige ansatser og tilgange, som antologien indeholder, findes der en diskussion om, hvad det er, der specifikt kendetegner designforskningen, og hvorfor det er vigtigt og relevant at fastholde et forskningsperspektiv på et praksisfelt som design. Det er gennemgående i flere af bidragene, at designforskning er en relativt ung disciplin, der stadig er under udvikling, og som skal finde sin egen ramme at arbejde inden for. Netop på grund af forbindelsen til praksisfeltet skal den ikke være identisk med (eller blive indoptaget af) en klassisk, universitær begrebslighed og metode.

Arkitekt og professor Peter Ullmark fra Tekniska Högskolan i Stockholm skriver om sin forskningstilgang, der tager fat i design som noget, der ”ikke handler om det, som er eller har været, men om hvordan det burde være ud fra visse forudsætninger”:
”Hvis man vil gribe designforskningens potentiale, må man acceptere, at den adskiller sig fra andre forskningspraktikker og må finde sin egen vej. Designforskningen må gribe menneskets evne til at forstå og forandre komplekse problemstillinger ved at prøve sig frem med forskellige løsninger ud fra en intuitiv forståelse,” skriver han (s. 29).

Designforskningens særlige karakter griber f.eks. også ind i de måder, man viderebringer sin viden på i forskningssammenhænge. Et klassisk medie er den videnskabelige publikation med mange ord, men få billeder.
Hertil spørger Jonas Löwgren, professor i interaktionsdesign ved Malmö Högskola, om det er muligt at udvikle nye publikationsformer, der f.eks. kan have karakter af at være en ”halvabstraktion”, dvs. et bidrag, der ”skulle kunne anvendes i andre situationer end den oprindelige designsituation, selvom det ikke påberåber sig fuldstændig generalitet” (s. 156). Tilsvarende efterspørger han også publikationsformer, der afspejler den tidsmæssige dimension i interaktionsdesign.

Diskussion af forskningsbegrebet
Flere af bidragene berører Christopher Fraylings opdeling af designforskningen i en teoretisk-begrebslig forskning om design, en metodisk-instrumentel forskning for design og en eksperimentel-hypotetisk forskning gennem design. Det gør de for enten at sætte en ramme for deres egen type af forskning eller for at sætte forskningens forskellige komponenter sammen i en helhed.

En model for designforskning. Daniel Fällman peger på, at designforskning bør indeholde tre dimensioner; en virkelighedsrettet designpraktik, en dimension af udforskende design, hvor det mulige bringes i spil, og et aspekt af teoretiske designstudier. Illustration hentet fra http://daniel.fallman.org. Modellen er også blevet publiceret i Design Issues, Volume 24, Number 3, Summer 2008, s. 4-18.

I et bidrag med vide metodiske implikationer diskuterer Daniel Fällman, fil.dr. og forskningsleder ved Designhögskolan, Umeå Universitet, hvordan man kan se designforskningen som bestående af tre dele: designpraktik, udforskende design og designstudier.

Designpraktik har at gøre med den ’virkelige’ dimension af design og har berøring med designpraksis i virksomheder. Udforskende design handler at om se på, hvad der kunne være ’muligt’ i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Designstudier har at gøre med refleksivt at forstå, hvad der er ’sandt’ i den designproces, man har arbejdet med.

Fällmans klare pointe er, at dét, der kan gøre designforskning til en egen disciplin, er evnen til at skille de forskellige dimensioner af designforskning fra hinanden og at forholde sig til dem. ”Det specifikke ved designforskning er evnen til at bevæge sig mellem de områder på en kontrolleret og bevidst måde,” skriver han (s. 263).

Det er det tætteste, antologien kommer på en decideret definition af designforskningen, som kommer indefra designområdet selv. Det er en definition, der ikke består i en afgrænsning til noget, som det ’ikke er’. Samtidig er modellen operationel, hævder David Fällman, og henviser til, at man på Designhögskolan i Umeå bruger den til uddannelsen af ph.d.-studerende; alle skal have noget at gøre med de tre forskellige typer af forskning.

Sammenhængen mellem design og forskning
En væsentlig problemstilling, som flere af bidragene peger på, er, hvordan forskningen i det hele taget kan knytte an til designfeltet. Hvorfor i det hele taget have en forskning, når design i bund og grund er et praksisfag? Fällman giver med sin model ét forslag, nemlig at man med forskningen kommer hele vejen rundt om designfeltet.

Strøm til designforskningen. Power Aware Cord fra forskningsprojektet Static! indeholder en lystråd, hvis lysstyrke afhænger af, hvor meget strøm der går igennem. Projektet er designforskning på den måde, at det undersøger, hvordan energi kan gøres til designmateriale. Samtidig er det et projekt med et kommercielt potentiale, da ledningen er ved at blive produktmodnet. Design: Sara Ilstedt Hjelm.

Men antologien rummer også mere konkrete forslag til, hvordan man gennem en forskningsindsats kan fremsætte modeller for arbejdet med design til en fremtid, man ikke kender endnu. Det handler blandt andet om, hvordan man i et spænd af åbne perspektiver og bundne krav kan opstille et ’designprogram’, som man kan arbejde inden for, eller hvordan man foretager en ’systemanalyse’, der ikke alene analyserer det designanliggende, man vil arbejde med, men også sætter det i en håndterbar skala.

Johan Redström, seniorforsker ved det svenske Interactive Institute, peger i sin artikel på, at den eksperimenterende designforskning kan give ”de konkrete billeder af det mulige til forskel fra andre typer af forsknings abstrakte billeder af det faktiske” (s. 170).
Der ligger heri også et kritisk perspektiv, hvor man med Sara Ilstedt Hjelms ord kan bruge forskningen til at ”synliggøre alternative scenarier og kritisk eller eksplorativt udforske produkters mening og anvendelse” (s. 121).

Sara Ilstedt Hjelm, der ud over at være redaktør for bogen også er professor i produkt- og servicedesign ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, bruger som illustrativt eksempel projektet Static!. Her blev der eksperimentelt ’forsket gennem design’ i, hvordan man kan arbejde med og forstå energi som et designmateriale. F.eks. blev der udviklet prototypen til en ”Power Aware Cord”, et elkabel, der lyser lidt eller meget afhængigt af, hvor meget strøm, der går igennem det.

Designforskningens samfundsmæssige potentiale
Maria Nyström, arkitekt og professor på Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg, har også fat i sammenhængen mellem praksisfeltet og forskningen. Hun peger på, at design er ”inter- eller transdisciplinær og fremsætter en syntese, en sammenvævning af forskellige kundskabsområder i en vis defineret omverden” (s. 108).

Hun mener, at designforskningens opgave er at oplyse eller gå bag om den ”tavse viden”, som designs helhedsperspektiv ofte er udtryk for. Der ligger her for Maria Nyström et stort demokratisk potentiale, da designforskningen herved kan gå ind i samfundsdebatten og lade borgerne tage del i den ellers tavse proces.

”Alle videnskaber er på vej til at blive designvidenskaber,” hævder Bo Dahlbom, professor ved IT-universitetet i Göteborg, fordi alle videnskaber går i retning mod at skulle håndtere det menneskeskabte, artefakterne. Heri ligger det helt store potentiale og frem for alt den helt store udfordring for fremtidens designforskning:
”Takket være en fantastisk teknisk udvikling har vi mennesker skaffet os en sådan magt over naturen, vores samfund og vores kroppe, at spørgsmålene om, hvad vi kan udrette, og hvad vi burde hengive os til, hvordan vi bør udforme verden og vores samfund, er blevet vigtigere og mere interessante end alle spørgsmål om virkelighedens beskaffenhed,” mener Bo Dahlbom (s. 139).

---

Under ytan: En antologi om designforskning. Red. Sara Ildstedt Hjelm. Raster Förlag og SVID, Stockholm 2007. 351 s. 

---

Mind Design #12, 2008