Designeren som trickster

Ny antropologisk forskning i designerroller tilfører et nyt perspektiv til den måde, designeren forstår sin rolle på. Og det er vigtigt. Fordi vores globaliserede og effektiviserede samfund mere end nogensinde kræver, at designeren er en tricksterfigur, der holder fast i sin skæve tilgang til designprocessen. Tricksteriet sikrer nemlig en forandring og fornyelse, der er væsentlig for vores samfund, mener antropolog og ledelsesforsker Karen Lisa Salamon.

Af Trine Vu

Da Politikens designchef Søren Nyeland en aften i november hørte antropolog og ledelsesforsker Karen Lisa Salamon redegøre for sin forskning i designerrollen som tricksterfigur, så han sin egen rolle som designer i et nyt perspektiv.
”Jeg så nærmest mig selv iført narrehat med bjælder og det hele. Det er skræmmende godt set af hende, og det er befriende at få sat ord på og få funderet det videnskabeligt. Bevidstheden om tricksterrollen gør to ting: At man bedre forstår sin egen rolle, og at man bedre forstår, hvordan andre ser på en,” siger Søren Nyeland.

Og netop bevidstheden om, hvilken rolle man spiller som designer, er en af Karen Lisa Salamons pointer i hendes igangværende forskning. Hun mener, at tidens globaliserede marked og ændrede produktionsformer skaber nye gråzoner i designfeltet og stiller nye krav til designerens bevidsthed om sin egen rolle.

Guden Hermes fra den græske mytologi er et eksempel på en tricksterfigur fra gammel tid. Hermes var bl.a. skytsgud for grænserne og de rejsende, der krydser dem.  Det var også Hermes, der bragte drømme. Illustration: Mette Bager.

Designeren er mediator

”Hvad sker der, når man er en del af et større produktionsapparat? Hvilken rolle kan designeren spille dér? Designeren er en form for mediator mellem investoren og forbrugeren - mellem magten og lægmand. På den ene side er der et produkt, der skal sælges. På den anden side er der forbrugerens ønsker og smag,” siger Karen Lisa Salamon, der arbejder uafhængigt og har sin egen virksomhed, etnograf.dk.
Hun forklarer, at globaliseringen åbner mange nye muligheder, fordi designeren kan agere globalt, men samtidig bliver designeren mere sårbar, fordi der er kulturelementer i design og designeren derfor må tage højde for, at forskellige kulturer aflæser artefakter forskelligt.

Og det er netop i designerens rolle som mediator, at Karen Lisa Salamon sender tricksterfiguren ind på scenen.

Designeren som trickster

”Det specielle ved tricksteren, som på dansk kan kaldes en lurifaks, er, at det er en figur, der går igen i mange kulturer og mange tider. Vi kender tricksterfiguren fra historier, eventyr og myter: Mikkel Ræv, Robin Hood, Harlekin, Pippi Langstrømpe - og fra gammel tid blandt andet guden Hermes.”
”Hvor magthaveren altid er optaget af at nå sit mål så effektivt som muligt, er tricksteren karakteriseret ved at være legende. Tricksteren har ingen ambition om at være bedst eller komme først og på den måde være en del af magtspillet. Tricksteren er kun optaget af at være den bedst mulige trickster. Hvor der er stilstand, der går tricksteren ind og skaber bevægelse - tricksteren dukker op og begynder at flytte rundt på tingene: ”Hvad nu, hvis vi gjorde sådan her, hvad ville der så ske?” Tricksteren er blandt andet drevet af nysgerrighed og drilletrang,” forklarer Karen Lisa Salamon og trækker den røde tråd til designerens virkelighed:
”Tricksteren overskrider hele tiden grænser og gør på den måde grænserne tydelige for de andre, og det er interessant i forhold til design, fordi innovativt design netop handler om om at overskride grænser.”

Harlekin er en klassisk tricksterfigurer. Da Columbine lider og ikke kan danse sine smukke pirouetter, fordi hendes far vil gifte hende væk til en kedelig knark af en ægtemand, går Harlekin ind og fortryller situationen, så farens plan forpurres. ”Man kan ikke have et levende kulturliv uden trickstere”, siger antropolog og ledelsesforsker Karen Lisa Salamon.  Illustration: Mette Bager.

For at forklare tricksterrollen i forhold til vores moderne samfund griber Karen Lisa Salamon til klassiske figurer fra fortællinger, fabler og eventyr: Løven, ræven og musene.
”Løven er kongen, magten, den selvoptagede og ikke-kreative. Musene er optaget af at gøre deres pligt med mindst mulig anstrengelse, de er flinke, forudsigelige, dovne og ukreative. Ræven er tricksteren, der får tingene til at ske.”
”Uden ræven, uden det kreative og grænseoverskridende, ville vi ikke have et rigtig eventyr. Vi kan ikke undvære action, vi kan ikke undvære nytænkningens og forandringens gnist. Det grænseoverskridende er en del af det menneskelige samfund,” siger Karen Lisa Salamon og tilføjer, at set fra et designmanagement-synspunkt er tricksterrollen vigtig, fordi den netop er den grænseoverskridende kraft, der åbner mulighed for nye markeder.”
”Den direktør, der ikke tåler drillerier og grænseoverskridende opførsel, risikerer at grave sin egen grav. Vi har brug for tricksteren, fordi det handler om at kunne skabe magi, kunne trylle noget ud af ingenting. Designeren som trickster tilfører magien,” siger Karen Lisa Salamon.

Trickstere er essentielle

På Politiken kan Søren Nyeland nikke genkendende til Karen Lisa Salamons forskning.
”Som designchef bliver jeg altid bedt om at trylle noget frem - helt bogstaveligt: Gå over og tryl! Den forventning om, at man på kommando kan hive et eller andet op af hatten siger meget om, hvordan andre ser på én som en tricksterfigur,” forklarer Søren Nyeland og tilføjer, at han som designchef skal være endnu mere bevidst om, hvordan han bruger tricksterrollen, og at han ind imellem er nødt til at lægge distance til den, fordi han som chef ofte må blande sig i beslutningsprocesser.

Men at designere påtager sig rollen som trickstere er essentielt, mener han.
”Politikens slogan er ”Den levende avis”, men Politiken ville ikke være levende, hvis der ikke var layoutere, tegnere og nyhedsgrafikere, der kan skabe de skøre ideer, som journalisterne ikke ser. Selv om det er lige op til deadline, kan mine folk hive en idé frem - det kan for eksempel være at beskære et billede på en ny måde, så det giver et andet udtryk,” fortæller Søren Nyeland og tilføjer, at især en af Politikens designere er et rigtig godt eksempel på en tricksterperson: Peter Sætternissen, som er så bevidst om sin rolle, at han har købt sig til navnet Sætternissen.

Da politikens designere brainstormede over opgaven: Lav en helsidegrafik om influenza A, fik de den idé at lade grafikken henvende sig direkte til børn. Og det er et godt eksempel på, at designerne tænker anderledes og ofte er dem, der finder på de skæve ideer, som får avisen til at leve, mener designchef Søren Nyeland. (Klik på billedet for at få en større version som PDF). Illustration: Claus Nørregaard. Bragt som helsidesillustration i Politiken søndag d. 22. november 2009.

Men trickstere arbejder ikke alene, og designchefen understreger, at det at være trickster på Politiken i høj grad betyder, at man kan mediere.
Som et eksempel på en arbejdsproces nævner han en ideudvikling for nylig, hvor udgangspunktet var, at man skulle lave en helsides grafik om influenza A.
”I designboblen fik vi den idé, at grafikken skulle henvende sig direkte til børnene. Så kom journalisterne selvfølgelig ind over og nu ser vi grafikken hænge i børnehaver rundt omkring.”

Hofnarren får indflydelse - indirekte

Tricksterrollen rummer et element af hofnar, men det mener Karen Lisa Salamon ikke, der er nogen risiko ved:
”Hofnarren sidder lige ved siden af kongen og har lov til at sige sandheden, for der er ingen risiko ved det - hofnarrens ord ”tæller” ikke direkte i magtspillet. Kongen kan bare grine af hofnarren og hans ilde hørte sandheder, men kan alligevel ubemærket blive klogere og lade sig påvirke af dem - uden at tabe ansigt. Og derved får hofnarren alligevel indflydelse.”
Søren Nyeland er dog meget bevidst om, at designernes rolle ikke må opfattes nedladende:
”Tidligere blev vi sendt hen i et hjørne for at lege lidt med en visuel præsentation. Det kan godt virke nedladende, og derfor er mit standardsvar, at ”vi leger ikke i vores afdeling”. Der er jo tale om, at mine folk deltager i en decideret daglig udviklingsproces, hvor både journalistikken og designet er sat på spil. Vi skal ikke bare lave et trick, som kan pynte lidt på det hele,” siger Søren Nyeland.

Forsideillustration: Mette Bager.