Design hører til på erhvervssiderne

Finsk forskning viser, at pressen konstant bliver bedre til at finde erhvervsvinklen i designhistorier, men at samspillet mellem medier og designbranchen kan blive endnu bedre – til gavn for alle virksomheder, som bruger design.

Af Anna Bridgwater, journalist

Der er penge i design, og det budskab skal frem:
"Design står for omkring 1-3 % af alle omkostningerne ved produktudvikling, men designs betydning på bundlinjen er langt større."

Sådan lyder det fra den finske forsker Toni Ryynänen. Han har kigget på de finske avisers dækning af design gennem to årtier. Han mener, at design fortjener opmærksomhed som økonomisk faktor, og at det vil være en gevinst for designindustrien, at stoffet bliver bragt på finanssiderne i stedet for på kultursiderne.

Den økonomiske historie

Toni Ryynänen påpeger, at placeringen på kultursiderne betyder, at mange vinkler i designhistorierne går tabt.
"Design opfattes ofte på flere forskellige og også modsatrettede måder. Det er via medierne, mange mennesker stifter bekendtskab med design, og derfor er medieomtale vigtig. Men journalister, som skriver til kultursiderne, er ikke særlig interesserede i de økonomiske aspekter. De vælger hellere den menneskelige vinkel eller de mere individuelle kunsthåndværk inden for felter som glas, møbler, keramik mv.," siger Toni Ryynänen.

Han påpeger, at fokus på den menneskelige vinkel fjerner fokus fra designets rolle i udvikling af konkurrencedygtige varer, men siger også, at designere ikke er gode til at fremhæve den økonomiske side af deres arbejde:
"Hovedhistorien i den økonomiske presse er jo selve økonomien, ikke designet. Men designere er ikke gode til at retfærdiggøre den økonomiske gevinst ved at satse på design. Derimod er firmaer, der har gode erfaringer med at bruge designere, dygtige til at tale om den økonomiske gevinst ved at tænke design ind i produktet," siger Toni Ryynänen.

Finske forskere har undersøgt, hvordan design omtales i medierne. De konkluderer, at det vil gavne designbranchen, at designstoffet i højere grad står på erhvervssiderne end på kultursiderne i medierne. Illustration: Mette Bager

Design som erhvervsstof

Når erhvervsjournalister skriver om design og designere, vælger de som regel en af tre vinkler, siger Toni Ryynänen:

• Den nationaløkonomiske vinkel, hvor der fokuseres på eksportmuligheder, salg og designets rolle i den generelle økonomiske situation.
• Den firmabaserede vinkel, som tager udgangspunkt i det firma, der producerer designet.
• Den forbrugerorienterede vinkel med udgangspunkt i forholdet mellem designere og forbrugere.

Toni Ryynänen mener, at designere i stigende grad aflæser og tolker forbrugerne for at skabe målrettet design. Det er den gensidige påvirkning mellem designere og forbrugere, som fanger journalisternes interesse lige nu, og det er den vinkel, som han især mener, designere og designbranchen selv kan få glæde af at fremhæve.
"Design er for tiden ved at blive mere forbrugerorienteret. Og i den udvikling er der ved at ske et kulturelt skift, hvor design i højere grad bliver et industrielt anliggende. Den kendsgerning, at der skrives mere om design ud fra et forbrugermæssigt vinkel, tolker jeg som, at journalister er ved at blive mere opmærksomme på designs rolle i industrien," siger Toni Ryynänen.

Danske tilstande

Tore Kristensen, der er professor i strategisk design ved Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School, mener, at den danske presse ikke er god nok til at se den økonomiske vinkel i designhistorier. Han synes, at design bør omtales på finans- og erhvervssiderne.
"Det er nok den tidligere romantiske holdning til design, som har været med til at skabe problemerne," mener han.

Men fra Dagbladet Børsen melder redaktionschef Bent Sørensen, at design i stigende grad ses som erhvervsstof. Han mener, at avisens journalister rustes til og er opmærksomme på erhvervsvinklen i historier om design.

"Vi har kørt meget fokus på design de sidste tre år, og vi ser design fra erhvervssiden. Design er jo mange ting i dag: produktion, proces, brands osv.," siger han.

Bent Sørensen siger, at selvom det ofte er kulturredaktionen, som tager sig af designrelaterede emner, så drukner erhvervsvinklen i designhistorier ikke. Derfor tror han ikke, at der ville være nogen gevinst for designindustrien, hvis stoffet blev flyttet fra kultur- til erhvervsredaktionen:

"Vi har ikke den sondring. Vi kigger på kultur som en del af erhvervsstoffet. Vores kulturredaktioner sidder f.eks. med årsregnskaber," siger Bent Sørensen og nævner bolig- og livsstilsstof som de eneste områder, hvor Dagbladet Børsen omtaler design uden en erhvervsvinkel.


Tore Kristensen mener da også, at forholdene er under forbedring, og det kan designindustrien glæde sig over.
"Erhvervssiderne giver en anden form for seriøsitet end kultursiderne," siger han.