Den norske professor Liv Merete Nielsen er eksternt medlem af Center for Designforsknings styregruppe. Hun er optaget af brugerinddragelse i designprocesser og af, hvordan børn og unge i skolen kan træne deres visuelle kompetence, så de fuldt ud kan indgå i et demokrati.

Af Jacob Vestergaard, journalist

Redskabet kan være noget så lavteknologisk som en blyant. Alligevel er det demokratiet, der står på spil, når norske børn i grundskolen lærer at tegne, male eller klippe sig til visuelle udtryk og holdninger i faget ’kunst og håndverk’. For udover at lære selv at kunne udtrykke sig lærer børnene at begå sig i et demokrati, hvor mange beslutninger bliver taget på baggrund af visuelle fremstillinger som tegninger, manipulerede billeder, digitale animationer, figurer, grafer og reklamer, mener Liv Merete Nielsen, professor ved Avdeling for Estetiske Fag på Høgskolen i Oslo.
”Skolen kommer i kontakt med alle børn, uanset hvilken position de havner i sidenhen – om de bliver designere, sygeplejersker, direktører eller politikere. Derfor kan skolen og et fag ’kunst og håndverk’ ses som et lands største og vigtigste ikke-kommercielle kulturprojekt,” siger hun.

Viden om design giver bedre beslutninger
”Jeg opfatter ’kunst og håndverk’ som et meget vigtigt fag, fordi det indeholder vores materielle og visuelle kultur – altså alt det, vi omgiver os med hver eneste dag. Ingen andre fag i skolen beskæftiger sig med de emner og de valg, vi gør som forbrugere. Derfor er faget vigtigt både i et forbrugs- og miljøperspektiv og i forhold til kultur og oplevelse,” siger Liv Merete Nielsen, der både ser skolebørn som morgendagens forbrugere og som fremtidens beslutningstagere.
”Vejen til et bæredygtigt samfund må begynde tidligt, og i skolen får børnene via ’kunst og håndverk’ et alternativ til den kommercialiserede verden, som i stigende grad stresser børn og deres forældre til et øget forbrug,” siger hun.

Hun håber, at kendskab til design, kunst, håndværk og andre kreative fag kan klæde kommende beslutningstagere bedre på.
”I hvert fald i Norge benytter erhvervslivet sig ikke nok af design i udvikling af produkter og til at profilere sig med. På direktionsgangene sidder ledere, som er lægfolk, når det gælder design. Hvis morgendagens ledere lærer mere om design, får vi både bedre beslutninger og produkter,” siger Liv Merete Nielsen.

At tegne er at visualisere. Det kan være en visualisering af noget, der ikke findes endnu, eller visualiseringen kan fiksere tid og rum på en måde, der er vanskelig i andre medier. Tegning 2003 af Christoffer M. Lorenzen

Stadig nødvendigt at kunne tegne
Professoren opfatter ikke tegning og maling som gammeldags, selvom tegneprogrammer til computere og kameraer i mobiltelefoner er blevet hvermandseje.
”De nye digitale redskaber har bare øget interessen for visualisering, men du kan jo ikke fotografere noget, som ikke findes endnu,” siger Liv Merete Nielsen.
”For at kunne visualisere en idé, må du derfor stadig kunne tegne eller på anden måde udtrykke dig visuelt. Derfor er det stadig nødvendigt at træne sine evner i at visualisere og kommunikere visuelt,” siger hun og understreger, at visuelle kompetencer kan styrke borgeres mulighed for at deltage i demokratiet.
”I et demokrati er færdigheder som at kunne læse og skrive både vigtige for at kunne finde og forstå information og for at kunne udtrykke sine holdninger. Det samme gør sig gældende for visuelle kompetencer, hvor det er begrænsende, hvis man ikke selv kan afkode, forstå eller udtrykke sig visuelt,” siger Liv Merete Nielsen.

Designundervisning i nordisk sammenhæng
Siden november 2007 har Liv Merete Nielsen været ét af to eksterne medlemmer af styregruppen for Center for Designforskning, hvor hun både bidrager med sin indsigt i forskning i design generelt og med sin erfaring i, hvilken rolle design spiller i et andet nordisk land.
”Hvert land udvikler sine egne systemer og kulturer, og de nordiske lande har både ligheder og forskelle,” siger Liv Merete Nielsen, der oprindeligt er uddannet billedkunstlærer i Stockholm og i 2000 forsvarede sin doktordisputats i fagdidaktik på Arkitekthøgskolen i Oslo.

For tiden er hun særligt optaget af at uddanne forskere inden for design og designdidaktik, og som leder af forskernetværket DesignDialog bidrager hun selv til tværfaglig forskning og udvikling af kompetencer med henblik på at styrke dialogen mellem brugere og designere. Hun underviser desuden i fagdidaktik på Master-uddannelsen i formgivning, kunst og håndværk på Høgskolen i Oslo.

Et vugge til grav-perspektiv
I Danmark har Liv Merete Nielsen holdt foredrag for Børnekulturens Netværk under Kulturministeriet.
”Liv Merete Nielsen har et helhedssyn, som er guld værd,” siger specialkonsulent Jan Helmer-Petersen fra Børnekulturens Netværk, som blandt andet har deltaget i det forberedende arbejde med at styrke og integrere kreative fag som billedkunst, formning, sløjd og håndarbejde bedre i den danske grundskole.
”Liv Merete Nielsen ser de kreative fag i et større vugge til grav-perspektiv, hvor vi her i Danmark deler fagene og emnerne op i småbidder,” siger specialkonsulenten.

Siden den nye læreruddannelseslov trådte i kraft i sommeren 2007, har flere lærerseminarier udbudt materiel design som linjefag. Foreløbig har interessen dog været beskeden, angiveligt fordi faget endnu ikke findes i folkeskolen, hvor sløjd og håndarbejde stadig er hvert sit fag.

Ifølge fagbeskrivelsen skal faget materiel design sætte den studerende i stand til at arbejde ’praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed’ for at kunne ’forstå, skabe og udvikle materiel kultur’.

www.designdialog.no
Styregruppen for DCDR

Mind Design #15, 2009