Data for alle på nettet

Datavisualisering giver dybere indsigt

Professor i international sundhed ved Karolinska Institutet i Stockholm, svenskeren Hans Rosling, er et eksempel på en internationalt anerkendt forsker, der allerede genbruger og deler data med andre. Hans organisation Gapminder har udviklet et stykke software kaldet Trendalyzer, som grafisk kan visualisere kvantitative data som andet og mere end kolonner og rækker af tal.
“Datavisualisering kan afsløre og vise informationer, som ikke kan ses i den rå data alene,” siger ph.d.-studerende Pia Pedersen, der forsker i datavisualisering ved Institut for Kommunikations design på Designskolen Kolding. Hun har studeret historisk datavisualisering fra franske hulemalerier til Hans Roslings Trendalyzer-software og hun oplever grafisk datavisualisering som et designfelt i rivende udvikling. Hun peger på, at vi i disse år ser en opblomstring af teknologier, der udvider mulighederne for grafisk formidling af statistiske data, med Hans Rosling som en af frontfigurerne.
”Indgående viden om de data, der visualiseres, er afgørende for datavisualisering. Hans Roslings Trendalyzer-software formår at ramme balancen mellem datamængde og grafisk udtryk og har været med til at nedbryde fordomme omkring visualisering og deling af data for mine designstuderende,” siger Pia Pedersen.

Datadeling allerede på dagsordenen i Danmark

Tankerne bag Tim Berners-Lees ønske om at revolutionere og promovere genbrug af data er implementeret af både Det Hvide Hus, Verdensbanken og en række europæiske lande, herunder Tyskland, England og Danmark. Videnskabsministeriet har med initiativet ODIS, Offentlige Data i Spil, sat datadeling på dagsordenen med udgangspunkt i data produceret for skatteydernes penge. Ifølge Center for Digitalisering, som er en del af IT- og Telestyrelsen under videnskabsministeriet, er planen, at store mængder data skal være offentligt tilgængelige gennem et system kaldet datakildekataloget, så entreprenører, iværksættere, forskere og borgere i almindelighed kan bruge disse data til at generere ny viden.

ODIS er en del af en større satsning i forlængelse af Center for Digitaliserings arbejde for, at data kan overføres mellem offentlige it-systemer, at leverandøruafhængighed fremmes, og at offentlige digitale løsninger samtidig skaber grundlag for innovation og kreativitet i den private og offentlige sektor. Med en relancering af datakildekataloget vil det nu blive endnu nemmere at dele data.

The Linked Open Data Cloud er en sky (cloud) af data der er gjort tilgængelig for alle i verden efter de foreskrifter og standarder Tim Berners-Lee og W3C har formuleret. Skyen rummer allerede mange milliarder datasæt, der alle er samlet i større eller mindre klynger. Disse klynger linker i mange tilfælde til hinanden indbyrdes. Det største og mest centrale datasæt er DBpedia, som indeholder datasæt fra Wikipedia, den brugergenerede onlineencyklopædi. Illustration: Linking Open Data cloud diagram, af Richard Cyganiak og Anja Jentzsch www.lod-cloud.net

Forskere opfordres til at dele data

Center for Digitalisering opfordrer direkte forskere til at dele de bagvedliggende data der danner grundlag for deres forsknings- publikationer.

Kommunikationsmedarbejder Cathrine Lippert og souschef Janus Sandsgaard arbejder begge med ODIS-kampagnen på Center for Digitalisering. Cathrine Lippert fremhæver, at et af delmålene med ODIS er at skabe bevidsthed om de muligheder, der ligger i at genanvende offentlige data i nye sammenhænge og nedbryde fordomme om, hvor besværligt og dyrt det er. Disse mål ligger tæt op ad W3Cs formuleringer om mulighederne i datadeling.
”Den akademiske tradition er baseret på, at man bygger oven på hinandens arbejde og orienterer sig i, hvad andre har tænkt – og for designforskningen kan det være en god anledning til at vise, at man kan producere viden, der kan anvendes mere end en gang” siger Cathrine Lippert.
”Vi foreslår i virkeligheden, at forskerne skal gøre det på den måde der er mindst bøvlet for dem” siger Janus Sandsgaard og peger på, at datastandarder ikke bør sætte en kæp i hjulet for dem, der vil dele deres data. Således kan alle data som udgangspunkt bruges – også kvalitative data, så længe der er påhæftet metadata, der kan karakterisere og kategorisere de kvalitative data.

Ændret holdning til datavisualisering

Hvor der før blandt statistikere kunne være en faglig afstandtagen til designeres grafiske datavisualisering, ser Pia Pedersen i dag en tydelig holdningsændring i det forhold. Hun har selv samarbejdet med Danmarks Statistik og fundet, at statistikere i dag ser grafisk datavisualisering som et vigtigt redskab til datadeling. En holdningsændring som Janus Sandsgaard kan bekræfte.
”Det handler i høj grad om, at mange har taget ja-hatten på,” siger han og understreger at Center for Digitalisering allerede ser en voksende gruppe af såkaldte datagenbrugere i Danmark, både virksomheder og privatpersoner.
”Iværksættere kan i mange tilfælde styrke deres forretning ved at få adgang til offentlige data. Det samme gælder nysgerrige og kreative borgere, men også etablerede virksomheder, der arbejder med data og datavisualisering” siger Cathrine Lippert.

Vækstmuligheder for designforskere og designere

Pia Pedersen ser selv frem til at forske videre i balancen mellem datamængde og grafisk udtryk. Hun mener, at designforskningen kan drage nytte af at positionere sig selv som videnskabende forskningsfelt i forbindelse med datavisualisering og datagenbrug. Og at der eksempelvis for interaktions designere og grafiske designere i de kommende år vil være store vækstmuligheder inden for udvikling og implementering af nye metoder for datavisualisering og videndeling.