Dåseåbner for samarbejde mellem industri og forskere

Designforskere og interessenter inden for emballagefremstilling går sammen for at gøre emballage mere brugervenlig for ældre og funktionshæmmede. Det vil gøre livet nemmere for alle forbrugere.

Af Hans Emborg Bünemann

Sovs fra makrel i tomat-dåsen ud over køkkenbordet, rødbedeglassets låg, der ikke vil skrues af, og pålægspakken, man ikke kan åbne uden saks eller kniv. Mange forbrugere oplever jævnligt besvær med at åbne den vare, de har købt. Nu vil emballageproducenterne i samarbejde med designforskere og ingeniører gøre livet nemmere for forbrugerne. Teknologisk Institut, der leder projektet, fik i 2007 gennem Center for Designforskning kontakt med designforskere fra Arkitektskolen Aarhus, som har erfaring fra andre projekter om tilgængelighed.

Prisen bestemmer
Brancheforeningen EmballageIndustrien har længe kendt til problemets omfang. Men virksomhedernes innovative arbejde med emballagedesign har ifølge Peter Huntley, brancheforeningens direktør, været bremset af den hårde konkurrence på varernes pris. Et tværfagligt forskningsprojekt om tilgængelig emballage skal nu løse problemet.
”Dette samarbejde med designforskerne giver et fint grundlag for at produktudvikle og forbedre emballagens design, fordi design tilfører produkterne værdi. Godt designet emballage, der forbedrer håndtilgængeligheden, bringer øget goodwill omkring produktet. Dermed kan det vise sig som en god forretning, selv om det er behæftet med udviklingsomkostninger,” siger Peter Huntley og tilføjer:
”Samtidig er projektet en dåseåbner for et mere udstrakt samarbejde på sigt mellem virksomheder og forskningsmiljøet.”

Uhensigtsmæssigt design af emballage kan både give besvær og være til fare for forbrugerne. Et tværfagligt samarbejde, som designforskere fra Arkitektskolen Aarhus deltager i, vil give emballageindustrien et godt afsæt for at udvikle mere brugervenlig emballage.

Inclusive Design og kommercielle muligheder
Designforskerne i projektet vil ved hjælp af interviews, fokusgrupper og videooptagelser undersøge, hvordan forskellige grupper af brugere opfatter forskellige typer af emballage.
”Når vi gennem den brugercentrerede metode har afdækket forbrugernes adfærd og perception, vil vi visualisere forskellige scenarier og give virksomhederne anvisninger til forbedringer. Det kunne f.eks. være en måde at give luft til marmeladeglasset, så man kan dreje låget,” forklarer Birgitte Geert Jensen, lektor ved Arkitektskolen Aarhus.

Birgitte Geert Jensen påpeger, at forskerne er inspireret af forskningscentret Helen Hamlyn Centre under Royal College of Art i London, der arbejder med Inclusive Design, design for alle. Grundidéen er her, at design skal tage højde for tidens demografiske forskydning og de ældres forventning om at kunne bevare deres uafhængige levevis. Ifølge det engelske forskningscenter er der store udfordringer, men også betydelige kommercielle muligheder i at udvikle designløsninger, der gør livet nemmere for den aldrende befolkning, og disse muligheder vil kun vokse i årene, der kommer.

Guideline til producenter
Projektets designforskere vil tage afsæt i ingeniørers opmåling af forskellige brugeres fysiske kræfter og evne til at trække, rive og dreje. Ud fra disse data og deres egne observationer vil forskerne udforme en guideline til emballageproducenter med råd om, hvordan emballage kan gøres mere brugervenlig.
Denne guideline vil blive afprøvet i praksis i virksomheder og vil løbende blive forbedret. Den endelige guideline skal leve op til de internationale standarder, der er ved at blive formuleret i regi af CEN, den europæiske standardiseringsorganisation.

Pinligt og farligt
En forbrugergruppe, der har særlig svært ved at åbne vareemballager, er de 700.000 danskere, der lever med en eller anden form for gigt. Ifølge Rasmus Helveg Petersen, der er kommunikationschef i Gigtforeningen, oplever gigtplagede det som en daglig påmindelse om, at de er handicappede. Desuden kan der let opstå pinlige situationer med spildt mad og beskidt tøj, når dåsen driller.

Men det handler også om sikkerhed, siger Rasmus Helveg Petersen og fortæller, at der paradoksalt nok findes mange eksempler på gigtmedicin, som gigtpatienter ikke selv kan åbne.
”Når det så endelig lykkes at få pakken med tabletter op, hælder man den over i en anden beholder. Derved bliver medicinen adskilt fra instruktionen, og dét er farligt. Eksempelvis må man kun tage en MTX-pille mod gigt om ugen. Man kan dø af at tage en om dagen,” siger han.