Såvel den danske designtradition som de senere års udvikling inden for forskningen giver dansk designforskning et godt udgangspunkt for at markere sig internationalt.

Af Pernille Stockmarr

Dansk designforskning har meget af byde på. Det viste konferencen Emerging Trends in Design Research, der blev afholdt på The Hong Kong Polytechnic University den 12.-15. november 2007. Vi evner at tænke fremad og udfordre det eksisterende. Udnytter vi disse potentialer, står vi stærkt. 

Trappen som en markering af overgangen til konferencens rum: Øverst Hong Kongs smoggule himmel, nederst konferencens lokaler under gadeplan.

Et meget markant indtryk fra konferencen var, at lande med en rig designtradition også synes at have en stærk designforskning. Det gælder f.eks. lande som USA, England, Holland og Finland. Herfra kommer traditioner som bl.a. Design Methods, Design Studies og Material Culture. Også Danmark har en stolt designtradition, og selvom de kronede dage ligger årtier tilbage, er design stadig et af Danmarks stærkeste brands. Og det skal vi udnytte bedre.

Dansk design(forskning) – ikke en gammel stol, men en mentalitet
På konferencen var det tydeligt, at designforskning og implementeringen af den kan skubbe gode idéer og innovative løsninger fremad. I Danmark kan vi allerede byde på interessant designforskning, og vi er ved at etablere en god platform for den, bl.a. ved at tage ved lære af andre designforskningstraditioner.

Ved at styrke forbindelsen mellem vores designtradition og den forskning, der i øjeblikket etableres, kan vi ruste os bedre og opnå en mere markant profil. Det kan ske ved ikke alene at beskrive, udrede og konkretisere en profil for dansk design(forskning), men også en fremadrettet strategi. Det betyder ikke, at der ikke skal være plads til mange varierende og forskelligartede tilgange. Men vi kan opbygge og styrke en profil, der tegner et billede af, hvordan vi har gjort tidligere, og hvad vi gør nu.

Hollænderne slog i 1990’erne igennem på den internationale designscene med udsagnet om design som ’mentality instead of objects’. Det kan vi måske tage ved lære af. I stedet for at skabe afstand til vores designfortid skal vi være stolte af de idealer og den mentalitet, der lå bag produkterne og i en tidssvarende form integrere dem i vores nutidige idealer og mentalitet. På den måde kan vi profilere en samlet dansk designtænkning. Det drejer sig bl.a. om dansk designs tradition for æstetisk bevidsthed, brugerhenvendt funktionalitet, ressourcebevidsthed og en refleksiv anvendelse af design, hvor design i sidste ende får sin styrke ved at være forankret i et samfundsprojekt. I 1950’erne var det velfærdssamfundets opbygning, der var i fokus - i dag kan design f.eks. bidrage til en kulturel værditilvækst.

Why do I care? Fordi designforskningen kan pejle i nye retninger!

Fra Made in China til Designed in China
At Vesten og Østen har forskellige traditioner for at beskæftige sig med design, afspejles også i forskningen. Med konferencen i Hong Kong - byen der i et historisk lys betragtes som et knudepunkt for kommunikation og forbindelse mellem netop Øst og Vest - var der lagt op til et særligt møde mellem kulturer, hvilket også afspejlede sig i oplæggene og i de forskellige måder at forholde sig til designforskning på.

Østen og i særlig grad Kina har gennem årtier været producerende, mens vi i Vesten mere har været idéudviklende og efterhånden har outsourcet mere og mere produktion til f.eks. Kina. Men Kina udvikler sig i disse år fra at fremstille produkter, der er Made in China, til at udvikle produkter, der er Designed in China. Fra at være et rent produktionsorienteret samfund er Kina således ved at blive et mere videns- og innovationspræget samfund, mens vi i Vesten fokuserer mere på særligt bæredygtighed og flere immaterielle faktorer. 

Forskningstraditioner i Øst og Vest
På konferencen koncentrerede de asiatiske oplæg sig om produktudvikling, konkret produktforbedring og profitmaksimering. Deres forskning og metoder foregår inden for eksisterende teorirammer og på baggrund af ’best practice’-eksempler, hvilket ikke kan undre, Kinas nuværende økonomiske situation taget i betragtning: Efter i årevis primært at have produceret varer til Vesten skal kineserne nu også udvikle og producere produkter til landets egen hastigt voksende og efterspørgende befolkning.

I Vesten har vi kunnet stå på skuldrene af hinanden, hvad angår forskningstraditioner. Vi har været foran mht. udvikling af innovative produktløsninger og kan nu også lægge kræfterne andre steder. Vi kan bl.a. forske i ressourcer, i løsninger til mindre bemidlede grupper og i de oplevelsesmæssige og emotionelle faktorer, som folk i stidende grad efterspørger i lande med økonomisk overskud - en tendens, der også er på vej ind i Østen. Noget af det, som vi i Vesten og særligt i Danmark kan se som vores styrke, er evnen (og overskuddet) til at reflektere over, hvad vi gør, bl.a. ved at sætte spørgsmålstegn ved etablerede måder at gøre tingene på. 

Keynote speaker, designprofessor Kees Dorst fra University of Technology i Sydney: Hvis design skal forandre, skal det ikke være gennem præskriptivt fremsatte metoder, men gennem en deskriptiv og samtidig refleksiv tilgang.

Nytænkning gennem refleksion
Designprofessor Kees Dorst fra University of Technology i Sydney leverede et af de mest nævneværdige bidrag fra konferencens keynote speakers. Dorst kommer fra Holland og har beskæftiget sig teoretisk med designmetoder og med, hvordan designere konkret arbejder. Han kom med et behørigt opråb til den samlede internationale designforskning. Hans hovedpointe var, at forskning i designmetoder ikke må betragtes som en ny disciplin, da den allerede har eksisteret i flere årtier. Det nye ligger i at have en anderledes tilgang end hidtil. Vi må væk fra en præskriptiv tilgang, hvor vi dikterer metoder og processer, og over til en mere deskriptiv og refleksiv tilgang. Dvs. vi må snarere se på, hvordan der arbejdes, og så lære af de faktiske processer i stedet for med løftet pegefinger at diktere bestemte metoder.

Et andet vigtigt hovedpunkt som blev nævnt i den sammenhæng er, at vi må forlade fejringen af ’best practice’-cases, som dominerer i øjeblikket. I stedet bør vi se mere på de mindre cases, der ofte er indledende og afprøvende, men ikke altid så succesrige. Her ser interessante opdagelser og løsninger dagens lys, og de kan være lærerige. Vi bør tilstræbe til stadighed at forholde os refleksivt til det, vi gør. Ellers ender vi med blot at repetere det eksisterende frem for at tænke nyt og udviklende. 

Hong Kong er en spændende og farverig storby, der har fungeret som knudepunkt mellem Østens og Vestens kulturer.

Mangfoldigt indhold
Det mest markante ved konferencen var den meget forskelligartede karakter, de mange oplæg havde. Det var tydeligt, at arrangørerne havde valgt ikke at ekskludere noget, men i stedet søgt at inkludere alle tænkelige aspekter. De i alt 323 papers (udvalgt blandt 688 indsendte) blev præsenteret over fire dage i syv sideløbende spor og var grupperet i kategorierne: Collaboration, creativity, culture, emotion, history, interaction, methods, perception, sustainability, teaching, technology, user behavior og philosophy.

Tanker om det emotionelle i udviklingen af designløsninger prægede mange af kategorierne, ligesom diskussionen om det udvidede designbegreb ofte blev nævnt, men ikke indgående diskuteret. Interessant var det, at emnet om design og filosofi, som var lagt sent den sidste eftermiddag, viste sig trods travlhed hos alle deltagerne at være et at de største tilløbsstykker. En så stor konference er i sig selv frustrerende – man når max. 1/7-del af oplæggene – men det samlede indtryk af konferencen var manglende sammenhæng mellem de mange papers og et lidt skuffende fagligt niveau. Årsagen er måske oplægsholdernes meget forskellige ærinder, samt den store forskel, der er mellem østlig og vestlig måde at tænke design og forskning på.

Oplægsholderne og de forskellige keynote speakers delte sig i tre kategorier. En gruppe repræsenterede virksomheder, og her kunne det have været rigtigt interessant at høre om deres erfaringer og ønsker til designforskningen. Det udeblev, ærgerligt nok. I stedet leverede de noget, der mindede om salgstaler. Den næste store gruppe bestod af oplæg, særligt af ph.d.-studerende og navnlig asiatiske, der berettede om deres undersøgelser og emner. Desværre rummede disse papers ingen refleksion og virkede mere som skolegennemgange, end de vidnede om erfaringer, der pegede på en fremtidig udvikling inden for designforskning.

En del af den danske delegation. Fra venstre er det Troels Degn Johansson, Eva Brandt, Thomas Schødt Rasmussen, Nina Lynge og Anne Louise Bang.

Gode danske bidrag
Heldigvis bød den sidste del af oplæggene på mere relevant indhold i forhold til konferencens målsætning om at gå i clinch med Emerging Trends in Design Research. Her berettede professorer, lektorer og studerende fra både øst og vest om egen forskning og overvejelser om forskningsstrategier fra de universiteter, de kom fra. De danske bidrag fra Karen Lisa Salamon, Eva Brandt og Troels Degn Johansson, alle fra Danmarks Designskole, tilhørte alle denne sidste del. Og konferencens samlede output taget i betragtning kan vi i Danmark være stolte af de forskningsanstrengelser, der har fundet sted de seneste år. Ud fra konferencens indhold at dømme er det tydeligt, at Danmark i sammenligning med anden designforskning har meget at byde på og er foran mht. at drive fremadrettet designforskning. Men vi kan netop også lære noget. Bl.a. skal vi blive bedre til at udnytte vores tradition for design i relation til forskningen.

Om konferencen
The International Association of Societies of Design Research (IASDR) stod bag konferencen, der afholdes hvert andet år og har til ærinde at fremme forskningen inden for de mange forskellige designområder samt styrke samarbejdet mellem designorganisationerne internationalt. Bag dette års konference stod The Design Research Society, The Design Society og de asiatiske sammenslutninger The Chinese Institute of Design, The Japanese Society for the Science of Design og The Korean Society of Design Science.

Godt 500 deltagere deltog i konferencen, heraf en stor gruppe asiater fra særligt Hong Kong, Kina og Korea samt en lidt mindre gruppe fra USA, Australien og Europa. Blandt europæerne var særligt Holland og Danmark rigt repræsenteret. Fra Danmark deltog forskere fra Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Center for Designforskning.

Referencer

• Mere om konferencen
• Dorst, Kees, Understanding Design – 175 Reflections on Being a Designer, 2006.
• Ji, L., Zhang, Z., & Nisbett, R.E., Is it Culture or is it Language? Examination of Language Effects in Cross-Cultural Research on Categorization, in: Journal of Personality and Social Psychology, 87, 2004, 57-65.
• Ramakers, Renney, Less+More. Droog Design in Context, OIO Publishers, 2002.

Mind Design #4, 2007