Hvad gør nogle designobjekter bedre end andre? Hvad er det særlige ved gode designobjekter, og hvordan formidler man dette som en viden og som en kunnen i en uddannelsesmæssig sammenhæng? Det er udgangspunktet for en række overvejelser, som Anders Brix, professor på designafdelingen ved Kunstakademiets Arkitektskole har gjort sig om den særlige tavse viden, som designfaget og/eller designobjekter kan indeholde.

Af Mads Nygaard Folkmann

Design er et fag med udgangspunkt i en konkret praksis. Ofte bærer både udøvelsen af faget og designobjekterne selv på en viden, som ikke nødvendigvis har form som teoretisk og sprogliggjort viden. Som en del af designprocessen er den erfaringsbaseret og betegnes derfor ofte som tavs. Udfordringen er at finde frem til, hvordan man kan tale om denne særlige viden, der er indlejret i objekterne, uden at den mister sin karakter.

Stolen som type er en form- og konstruktionsmæssig udfordring. Den stiller en relativt bunden opgave – der skal være ryg- og siddeflade samt ben – som man til gengæld kan blive ved at bearbejde. I en designløsning med høj tæthed er opgaven løst på en måde, så resultatet ser ud som om, det ikke kunne være designet på en anden måde. Stolen er den tyske arkitekt Ludwig Mies van der Rohes stol til Tugendhat-huset (1930) i Brno i Tjekkiet. Illustration: Knoll, Inc.

Designfeltets kerne

Anders Brix vil især pege på den særlige tæthed i design, som gode designobjekter indeholder.
”En række af de gode værker inden for design har en tæthed eller faglig fylde, som er bundet til det sanselige,” forklarer Anders Brix.
”Denne sansemættede tæthed har en høj informationsmængde af indlejret viden og betegner et sted, som videnskaben ofte har problemer med at indfange og beskrive. I en tæthed af form og indhold er dette sted et ’kunstens sted’, og det er også et sted, der er et kerneanliggende for design.”

Designviden og -kunnen er dog ikke hinsides al videnskab. ”Videnskabelige indsigter spiller selvsagt en afgørende rolle for vores tværfaglige og interdisciplinære forståelse af design,” uddyber Anders Brix.
”Men samtidig må man ikke overse det ’poetiske punkt’ i design, hvor man søger en samklang og en sandhed, der ikke kan gribes i andre medier.”

Stolen udfordrer nye generationer af designere. I Poul Kjærholms stol PK13 (1974) går dele af den sammenhængende konstruktion af ben og armlæn i stål fra Mies van der Rohes Brno-stol igen. Dog giver Kjærholm den sit eget udtryk, idet han forlænger stålkonstruktionen op på rygfladen og synliggør det industrielle element i samlingen. Stolen er lavet ud fra et stramt forlæg, hvilket har befordret en ny integreret løsning med en høj designmæssig tæthed og dermed vidensindhold.

Designobjekternes soliditet

Samtidig har Anders Brix arbejdet på en analytisk forståelsesramme, så det bliver muligt at indkredse tætheden i designobjekter.
”Jeg har søgt at finde frem til en beskrivelse af den soliditet, der kendetegner godt design. Man kan betragte soliditet i objekter på linje med soliditet i videnskabelige argumenter,” fortæller Anders Brix.

Med begrebet soliditet bliver det muligt at se nogle snitflader i forhold til designobjekters opbygning.
”Man kan sige, at der i et designobjekt skal være en logisk sammenhæng mellem det sanselige materiale, idéen bag designet og designets program, dvs. den opgave designet skal løse,” fortæller Anders Brix.
”Designprocessen handler om at svare på, fortolke og materialisere programmet og undervejs i dette forløb bringe materialet i spil med idéen.”

Samtidig er det afgørende, at det færdige design bliver noget ’mere’ end dets komponenter.
”Idéen skal ikke være noget, der lægges oven på designet, men skal inkorporeres i materialet. Det er den tætte sammenhæng mellem idéen og det sansemæssige, der kan nås i glimt, som er kernen i vores fag,” siger Anders Brix.

Skabelse af høj informationsværdi

Derved betegner soliditet i design for Anders Brix en særlig situation, hvor designet er særligt tæt, logisk sammenhængende og konsistent. Kun på den måde kan det bære på den høje informationsværdi, der er mere end summen af komponenterne. Designet er på den ene side en sluttet enhed, der ikke viser ud over sig selv, og samtidig indeholder det på den anden side et ’mere’ i tætheden af betydning.

Denne form for tavs viden i design kan skabes. Anders Brix peger på betydningen af den kritiske dialog på uddannelserne og i designforskningen.
”Hvis man skal nå et ’mere’ i design kræver det en stadig afprøvende tegneproces, hvor man gennem tegninger og modeller eksperimentelt afprøver sine idéer og tilgange til designet. Det er i høj grad den vekslen af skabelse og kritik, som vi arbejder med som metode over for de studerende for at give dem en dybere forståelse af, hvad det er for et felt, de og vi arbejder inden for,” forklarer Anders Brix.

Læs mere i Anders Brix’ artikel i Artifact : Anders Brix: "Solid Knowledge: Notes on the Nature of Knowledge Embedded in Designed Artefacts." In: Artifact , Volume 2, Issue 1, 2008, s. 36-40. Det internationale forskningstidsskrift Artifact udgives af Routledge/Taylor & Francis Group. Tidsskriftet har adresse ved Center for Designforskning, hvor en af tidsskriftets fire redaktører, Charlie Breindahl og en af de fem medredaktører, Ida Engholm er ansat. Artifact udkommer fire gange om året.

Forsidebillede: PK13. Fotograf ukendt.

Mind Design #16, 2009